Birgitte Riis om kunst

Bloggen er flyttet!

2010-09-19T23:40:00.007+02:00

Kære trofaste bloglæser,

Nu er det ved at være tid... tid til den blog-flytning, som jeg tidligere har adviseret om (læs tidligere blogindlæg her).

Efter i en periode at have lagt blogindlæg ud på både denne og min nye blog, har jeg besluttet, at det er NU, det skal være. Min blog fortsætter fuldstændig som den plejer, den eneste forskel er, at når du fremover vil læse mine kommentarer, anbefalinger, overvejelser og guides om kunst, så foregår det her!

På det aller første indlæg, der ligger eksklusivt på den nye blog, giver jeg ordet til min næste gæst... kunstneren Jonas Hvid Søndergaard, der giver en personlig beretning om det at være kunstner og de overvejelser, man som kunstner bl.a. må gøre sig op til en soloudstilling. Læs indlægget her.

Jeg glæder mig til vi høres ved derinde!

Ferniseringsfredag 20/8 -2010

2010-08-20T07:56:00.011+02:00

I aften har jeg valgt 4 ferniseringer ud, som jeg vil til.

Jeg lægger jeg ud hos Christoffer Egelund, der viser udstillingen Beyond the Hurricane af Thierry Feuz. Et farveorgie extraordinaire i akryl og lak vil byde gæsterne velkomme her på Thierry Fuez anden soloudstilling på galleriet - en udstilling der rummer malerier, tegninger og skulpturer. Udstillingen "åbner op for en verden med biomorfe blomster, svævende vægtløst i udefinerbare monokrome rum - over i stribede multifarvede billedflader, hvor alt genkendeligt er opløst", skriver galleriet i pressemeddelelsen. Det er et besøg værd.

Dernæst vil jeg forbi David Risley, der viser en noget anden type udstilling. Graham Dolphins udstilling Rock består af værker, der kredser om den kultur,

der opstår omkring rockstjerner. Afdøde rockstjerners mindesmærker skabt af fans, selvmordsbreve, politirapporter og rygter er baggrunden for udstillingens skulpturer og tegninger.

Så går turen til Andersens Contemporary, der viser værker af Ulrik Heltoft under titlen A-Part-Two. An absolute must-see i aften.

Og tilsidst går turen til Beaver Projects, der skyder sæsonen igang med gruppeudstilling og efterfølgende fest i gården. Kl 20.30 er der performance af Sophie Dupont og Sylvia Vane. Og så er der kolde fadøl og pølsevogenen har længe åbent ;-) Hurra for et åbningsbrag - det bliver en god ferniseringsaften!

Jeg håber vi ses derude ;-)

Gæsteblogger # 4: Camilla Rohde Madsen

2010-08-19T07:49:00.015+02:00

Jeg vil gerne byde velkommen til min næste gæst her på bloggen... Camilla Rohde Madsen - gallerist og indehaver af Rohde Contemporary.

Mine tidligere bloggæster har alle været kunstnere. Nu, synes jeg, det var tid til at høre fra en gallerist.

Noget af det, jeg synes er specielt spændende at høre gallerister fortælle om, er, hvordan de har valgt de kunstnere ud, de repræsenterer. Der er dælme mange kunstnere at vælge imellem... og så måske alligevel ikke, når det kommer til stykket? Hvad ser de efter? Hvordan vurderer de og prioriterer de mellem kemi, talent, udviklingspotentiale, langtidsholdbarhed, salgbarhed, kunstnerisk væsentlighed, international interesse osv?

Jeg synes også, det er spændende at høre om det samarbejde og den relation, der er mellem galleristen og kunstneren. Hvor på skalaen forretningspartnere versus venner befinder de sig? Hvor tæt samarbejder de? Om hvad? Hvor går grænsen for samarbejdet? Hvornår blander galleristen sig for meget? Og hvad hvis kunstneren ikke leverer det, som galleristen forventer?

Jeg har inviteret Camilla Rohde som gæst her på bloggen dels, fordi hun netop nu har en soloudstilling med Jeanette Ehlers (som jeg synes, du skal se) og dels, fordi Rohde Contemporary er et relativt nystartet galleri, der siden åbningen har vist både spændende og alsidige udstillinger. Og så er det et rart galleri at komme i både til hverdag og til ferniseringerne, der altid er godt besøgt.

Jeg giver hermed ordet til Camilla og håber, vi ses en dag i hendes galleri:

”"Jeannette Ehlers er vel blandt de smukkeste kunstnere i Danmark…”. Sådan nogenlunde skrev jeg for nylig på Facebook som optakt til åbningen af hendes soloudstilling, The Invisible Empire, på galleriet i fredags. Kort tid efter fik jeg en mail fra Jeannette, som sagde tusind tak for komplimenten, men om jeg godt gad fjerne det, da det vel egentligt ikke havde det store med udstillingen at gøre. Det havde hun jo sådan set ret i, og derfor slettede jeg det også.

Men i virkeligheden er det en god illustration af samarbejdet imellem en kunstner og en gallerist. Det er et meget personligt forhold, som naturligvis først og fremmest handler om værkerne; det er de færreste gallerister der kan sælge/markedsføre og i det hele taget stå inde for værker, som de ikke selv er meget begejstrede for. Men derudover er jeg overbevist om, at samarbejdet handler lige så meget om forholdet/venskabet. Jeg skal som gallerist give slip og turde stole 100% på, at kunstneren leverer det bedste han/hun formår, og så handler det i høj grad om god kommunikation, så man hele tiden er klar over, hvor den anden står.

Sådan føler jeg, at samarbejdet imellem Jeannette Ehlers og mig selv fungerer.

Grunden til, at jeg for ca. et år siden spurgte Jeannette, om hun ville være en del af programmet i galleriet, skyldes naturligvis, at jeg synes, hun er en eminent billedkunstner. Video har stort set interesseret mig altid, og alligevel synes jeg, at Jeannette var i stand til at rykke ved min forestilling omkring video som medie via sine tekniske manipulationer. Derudover har vi altid talt godt og nemt sammen.

Kort tid efter blev ROHDE CONTEMPORARY inviteret til at søge ind på vidokunstmessen LOOP i Barcelona i maj i år. Vi søgte ind med Jeannettes video ’Black Magic at The White House’ fra ATLANTIC og blev accepteret! Så vi tog projector og mini mac under armen og tog flyveren til Barcelona, hvor vi indlogerede os på Hotel Catalonia på Ramblaen. LOOP messen foregår på selve hotellet, hvor gallerierne får et hotelværelse som screeningsrum. Man kan selv vælge, om man vil holde budgettet så stramt som muligt og bruge screeningsrummet som soveværelset udenfor messens åbningstider. DET GJORDE VI! Så allerede kort tid efter vores samarbejde begyndte, delte vi altså seng og hotelværelse. Det betyder naturligvis, at man kommer til at lære hinanden at kende på en helt anden måde. Alt i alt – både på det personlige men også på det professionelle plan, var messen en fantastisk succes.

Der var samlere, pressefolk, kuratorer, museer og fonde fra hele verden. Vi fik positiv respons, både i form af gråd men også i form af udtalt begejstring for den rent tekniske metode, Jeannette benytter sig af i sine videoer, men også for værkets poetik og æstetik. Jeannettes videoværker befinder sig nu i private samlinger i Bern, Holland, London og NY. Og allerede i september bliver ’Black Magic at The White House’ udstillet via ’Collection Ertlé-Ketterer’ på ’Images Outdoor Art Festival’ i Vevey i Schweiz. Det var faktisk ret overvældende.

Jeannette Ehlers solo udstilling The Invisible Empire, som åbnede i fredags på ROHDE CONTEMPORARY, har været planlagt igennem det sidste halve år. Da Jeannette præsenterede sin idé for mig, havde hun en vision om noget mælkehvidt, samt at det skulle være en videreudvikling af ATLANTIC, som handler om slavehandel.

Det færdige resultat er blevet et video værk på 20.04 minutter om human trafficking, som igen er teknisk interessant og understreger Jeannette Ehlers som en poetisk og æstetisk historiefortæller. At værket påvirker publikum virkelig stærkt så vi allerede til ferniseringen i fredags, trods larm, samtale og legende børn. Jeg håber virkelig, at mange vil lægge vejen forbi udstillingen, for det er en meget vigtig historie, som vi ikke må vende det blinde øje til!

Jeg glæder mig til at høre publikums reaktion på ’The Invisible Empire’ imens udstillingen kører på ROHDE CONTEMPORARY indtil 19. September og til at være med til at diskutere den fortsatte positive udvikling for videokunst som medie - og meget gerne her på Birgittes blog."

Se mere her på Rohde Contemporarys hjemmeside

Mine 3 særlige ferniseringsoplevelser 13/8-2010

2010-08-16T07:55:00.008+02:00

Denne første uge - efter en lang sommerpause og en hektisk weekend med vand i kælderen (og nej, det var ikke rent) - kårer jeg vinderne af følgende 3 kategorier:

1. Den udstilling jeg absolut må se igen.

2. Den gladeste og mest stolte gallerist.

3. Den fineste fine udstilling.

1. I kategorien Den udstilling jeg absolut må se igen vinder Rohde Contemporary med Jeanette Ehlers udstilling The Invisible Empire.

Ferniseringer og videokunst er ikke en god cocktail. Det er en rigtig skidt kombination. Jeg har sagt det før: videoværker kræver tid, fordybelse og ro... og det er der mildest talt ikke meget af ved en fernisering.

Jeg stjal glimt af Jeanette Ehlers værk mellem samtalerne, og det jeg så, fik mig til at ville se mere (det er vel derfor, videokunst i kombination med fernisering alligevel giver mening). Personlige tragedier, misbrug, afmagt, resignation og uforklarlig uretfærdighed formidlet på en ærlig og klar måde af et menneske, der stadig kan se kameraet i øjnene, så det bliver stærkt og gør ondt på samme tid. Flere glimt fik jeg ikke, men jeg kommer helt sikkert forbi for at se værket en eller anden hverdag på et tidspunkt, hvor jeg kan håbe på, at have galleriet for mig selv. Jeg tror, der ligger en særlig oplevelse og venter.

2. Vinderen i kategorien Den gladeste og mest stolte gallerist er Tom Christoffersen. Han var så glad, at han summede rundt blandt gæsterne i et tempo, jeg aldrig har set ham have før og smittede alle med sin entusiasme. Det var faktisk helt svært at sige nej tak til den kolde fadøl, han så gerne ville servere for mig "den er HELT kold" lokkede han, og selvom jeg ikke bryder mig om øl, lød det tillokkende ;-)

Skønt var det. Og forståeligt. For Krista Rosenkilde havde lavet en rigtig god udstilling (læs Kristas gæsteindlæg i et tidligere indlæg her). Og det må være noget ganske særligt at have satset på en helt ung kunstner på et meget tidligt tidspunkt i hendes karriere og se det give pote. Se det virke. Se det gå fra at have det rette potentiale til at have det rette format. Format nok til ikke kun at være en god debutsolo men til at være en kunstner, det skal blive spændende at følge fremover. Tillykke til Krista og Tom og tak for en dejlig ferniseringsoplevelse.

3. I kategorien Den fineste fine udstilling er der ingen tvivl. Den er at finde hos Helene Nyborg, der viser Yuji Watabes udstilling Unidentified Worlds.

Værkerne er enten udviskede og slørede eller knivskarpe. Landskabsværkerne tilhører første kategori. I første øjekast er de slørede som en verden, der ses gennem et florlet gardin. Ved nærmere eftersyn er de detaljerede og pertentlige, som kun japanske kunstnere kan gøre det. De ligner fotografier under fremkaldelse - en antydning af et landskab der er på vej, men som stadig rummer noget uset. Jeg venter. Venter på at de sidste detaljer og figurer skal træde frem. Det er næsten magisk. Jeg har lyst til at trække gardinet til side og se det skarpt. NU! Men jeg bliver holdt fast i det drømmende mellemrum - og her er smukt.

Teknikken er et studie i sig selv. Horisontale streger skaber motivet. Jeg får oplevelsen af, at Yuji Watabe har tegnet det på samme måde som en printer printer. Oppe fra og ned. Linje for linje. Om jeg har ret, ved jeg ikke, men det er en fascinerende tanke. Uanset hvad må han med sin strejteknik have et vildt overblik over sit motiv, inden han kan sætte sig til papiret.

Udstillingen viser også et portræt af en ung pige. Hun er i modsætning til landskabsværkerne knivskarp. Men nu er det ikke bare et fuldt fremkaldt fotografi. Det er ikke kitchet som fotografisk malede værker (eller tegninger) ofte bliver det. Det er fint og delikat.

Ja, det er uden tvivl den fineste fine udstilling. Og den kører indtil d. 5. september, så du kan sagtens nå ind forbi!

Ferniseringsfredag 13/8 -2010

2010-08-13T08:36:00.006+02:00

Så er gallerierne så småt ved at vågne efter ferien. I går åbnede Tom Christoffersen med en spændende soloudstilling af Krista Rosenkilde. Og i aften gælder det gallerierne i Bredgadekvarteret.

Nogen gange holder alle gallerier i Bredgadekvarteret fernisering på samme dag. Det er overvældende, når det sker og næsten umuligt at nå at se det hele. I aften er heldigvis ikke en sådan hektisk aften. Jeg har valgt 4 gallerier ud, som jeg vil besøge.

Først går turen til Rohde Contemporary, der viser solo med Jeanette Ehlers under titlen The Invisible Empire. Jeanette Ehlers har netop her i foråret 2010 modtaget Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium! Og jeg glæder mig til at se hendes værker i aften. Ferniseringen åbner kl. 17.

Dernæst skal jeg forbi Mikael Andersen, der viser Moshekwa Langas solo Black Maria. Der vil være både tegninger, collager, fotografier, et videoværk og en gulvinstallation. Jeg kender ikke kunstneren, men opsnapper ord som: sydafrikansk kultur, spraymaling, neglelak, rødvin og ødelagte landskaber... hmmm, det lyder som noget jeg må se!

Så går turen ned i den anden ende af Bredgade. Martin Asbæk viser nemlig gruppeudstilling med (hvis jeg talte rigtigt) 29 forskellige kunstnere. Ferniseringen hedder Summer in the City og kører fra 17-19. Bagefter er der summer in the city after party for særligt inviterede med "Delicious cool Campari cocktails, free bar and DJ Djuna Barnes". Der skal nok blive tryk på. 29 kunstneres gæster alene må fylde godt op ;-) Men jeg tror nu, jeg ser udstillingen og lister videre til næste kunstdestination.

For Helene Nyborg viser værker af japanske Yuji Watabe under titlen Unidentified Worlds, og det vil jeg ikke gå glip af!

Jeg håber, vi ses derude!

Velkommen tilbage & Gæsteblogger #3: Krista Rosenkilde

2010-08-12T09:42:00.023+02:00

Hej igen og velkommen tilbage til bloggen. Jeg håber, du stadig vil læse med, selvom jeg har holdt en lang blog-ferie.

Jeg har brugt meget tid på at lade dagene flyde, solen skinne, tankerne svæve og på at hygge mig med familien. Jeg har dog også brugt tid på noget helt andet. Jeg har arbejdet lidt (læs: en del) i smug. Jeg har skabt helt nye kunstrådgivningstilbud, foredrag og kurser. Du kan f.eks. blive KUNSTpilot, eller hvad med at stige ombord på KUNSTexpressen? Det kan du læse mere om snart på min nye hjemmeside, som er lige ved at være klar til at gå online.

Grunden til at dét er vigtigt for dig, kære bloglæser, er, at min blog flytter over på min nye hjemmeside. Indholdet af bloggen kommer til at være som det plejer: ferniseringsanbefalinger, ferniseringsanmeldelser, indlæg om kunstnere, invitation til særarrangementer, debatoplæg, gæsteblog-indlæg m.m. Så jeg håber, du flytter med ;-) og jeg skal nok love at gøre dig opmærksom på, hvornår bloggen holder flyttedag.

For at fejre, at bloggen nu ruller i gang igen efter ferien, lægger jeg ud med en særlig aktuel gæsteblogger. Hun er ung, hun er ny, hun er klar med sin første soloudstilling med værker, der lægger sig i mellemrummet mellem maleri og skulptur. Værkerne vokser ud ad væggen og antager figurer og mønstre, der minder om mønstrene i et kalejdoskop - skiftende rumlighed og gentagelser af former og farver i én uendelighed.

Mine damer og herrer... Jeg vil klart anbefale jer, at komme til hendes fernisering i aften hos Galleri Tom Christoffersen, men først er ordet Krista Rosenkildes:

”Min højre hånd er bundet ind i bandage, og folk joker med, om jeg har malet for lidt for hårdt...? Men det er ikke helt løgn... Jeg har knoklet som en sindssyg den sidste halvanden måned for at få de sidste værker færdige!

Jeg har haft rigtig meget at se til, siden jeg blev færdig på akademiet for et år siden... Dels med at arbejde på min udstilling men også med at få atelieret, hverdagen og ikke mindst økonomien til at hænge sammen. Det er lidt af en omvæltning at ’komme ud på den anden side’! Det er herude, jeg har fundet ud af, hvad der skal til for, at det kan løbe rundt, og drømmene kan realiseres. Det er både hårdt og helt vildt spændende...

Udstillingen består af vægskulpturer/objekter og papirværker. Jeg har undersøgt, hvordan man kan bruge perspektivets optiske illusionsmuligheder. Malerierne er blevet tredimensionelle og er sprunget ud af fladerne i geometriske former og facetter.Nu er alt færdigt, hængt op og parat, der er ikke andet at gøre end at gå rundt om sig selv med sved på panden til i morgen, hvor min første soloudstilling ”Not So Square” åbner...

Værkerne bedrager og forfører med sirligt malede mønstre, som jeg henter fra forskellige tidsperioder og modetendenser. Den totale mønsterovermaling er for mig en fordybende og meditativ (måske til tider nærmest manisk) proces.

Det er vigtigt, at man kan fornemme intimiteten, der ligger i mønstrene, de har et så at sige håndlavet ’feel’, der står i kontrast til de mere eksplosive skarpe former, de beklæder.

Værkerne er i forhold til mine tidligere mere ’fortællende’ malerier meget mere stramme og reducerede. Værkerne er ikke entydigt figurative men bevæger sig i et mere abstrakt formsprog. Men for mig indeholder ornamentikken og sammensætningerne en følsomhed eller en tilstand, der bliver fortællingen i værkerne.”

Læs mere om udstillingen og om Krista Rosenkilde her:

http://www.tomchristoffersen.dk/

http://bitchslapmag.com/2010/local/not-so-square/

Og se den her lille film-teaser ;-) http://www.youtube.com/watch?v=xUmwGiTPYjw

Sommerferie

2010-06-17T15:42:00.008+02:00

Som du måske har bemærket, har mine indlæg været temmelig sporadiske på det seneste. Det skyldes uoverskuelig turbulens i stortset alle dimensioner af mit liv (jeg vil spare dig for detaljer). Der har derfor ikke har været meget overskud til kunstoplevelser og endnu mindre til blogskrivning.

Jeg har besluttet at holde blog-sommer-pause fra nu af, og holder en velfortjent og plejende ferie. Jeg håber, I er her alle sammen, når jeg vender tilbage igen midt i august.

Rigtig god ferie!

Birgitte

KP#43 med CMYK, Rimbaud & Spanner

2010-06-08T07:58:00.001+02:00

Her kommer Kunstpausens 3 gode bud på kunst i KBH lige nu... Du kan abonnere på Kunstpausen, så du løbende modtager deres små korte filmreportager fra kunstbegivenheder i Kbh. I like ;-)

Direktørens valg...

2010-06-07T12:17:00.001+02:00

Se Jesper Just fortælle om sit virke som kunstner i denne film. Jesper Just er én af de kunstnere hvis værk Christian Gether har valgt at indkøbe til Arken. Arken er nemlig 1 ud af 10 internationale museer, der har fået et beløb af Essl Museum i Wien i anledning af dets 10 års jubilæum til indkøb af ung samtidskunst. Arkens Direktør har foruden Jesper Justs værk En rejse i glemsel valgt at købe et maleri af Anselm Reyle og et broderet tekstilværk af Hans Hamid Rasmussen. Læs mere om projektet og de valgte kunstnere her på Arkens hjemmeside.

Ferniseringsfredag 28/5 2010

2010-05-27T10:05:00.006+02:00

I morgen begynder faktisk i aften. For i aften kl. 20 er der afgangsudstilling med studerende fra billedskolerne ved Det Kongelige Danske Kunstakademi. På Charlottenborg viser 34 helt nye skud på stammen deres afsluttende værker efter 6 års kunststudier. Spændende!

I morgen vil jeg begynde hos Nicolai Wallner, der viser Richard Tuttles udstilling Source of Imagery. Jeg vil fortsætte ind til naboen IMO, der viser Marc Behrens. Og så håber jeg, at den anden nabo, Nils Stærk, holder åbent sent, så jeg kan smutte ind i mellemrummet og se Superflex.

Andersens Contemporary viser Makiko Kudo. Det vil jeg også se ;-)

Håber vi ses derude ;-)

Ferniseringsfredag 21/5-2010

2010-05-20T08:07:00.006+02:00

Til i morgen har jeg valgt 3 ferniseringer ud, jeg gerne vil se.

Jeg lægger ud hos Nils Stærk, der viser værker af Thaddeus Strode. På Galleriet hjemmeside, beskrives udstillingen bla.med følgende ordlyd:

"The question itself is wrong - your point of departure is wrong! Let go of the preconceived ideas about where you are, what you want, and what you experience.

Go on an odyssey through unknown worlds - through underworlds where all logical sense has stopped and new realities are created. Travel on new roads in your mind, your consciousness, and your dreams. Go on a journey towards a nothingness that turns out to be far more than nothing."

Det vil jeg glæde mig til!

Dernæst vil jeg forbi Galleri Poulsen, der viser Camilla Rasborgs skæve værker under titlen Shaky. Pressemeddelelsen fortæller bl.a.:

"En pixeleret mælkebøttemark blomstrer fragmenteret ud af væggen i 3D, mens en tiltet spisestue får møblerne til planløst at glide. Med fordrejninger af hverdagsbilleder, vi kender, udfordrer Camilla Rasborg på finurligste vis verdens faste rammer og visualiserer, at trygheden, visheden og de centrale holdepunkter i al gøren og laden blot er illusioner."

Til sidst vil jeg forbi Christoffer Egelund, der viser gruppeudstillingen Meaning of Void. Her skal jeg se installationskunst, skulpturer, fotokunst, tegninger og malerier af de 6 kunstnere: Michael Johansson, Pind, Thomas Fleron Jørgensen, Anna Fro Vodder, Ulrik Heltoft og Melou Vanggaard.

Hvis du vil med på ferniseringrunde med mig, skal du bare sende mig en sms, en mail eller lægge en besked herinde på bloggen senest kl. 14 i morgen. Det er ganske gratis, og jeg håber, vi ses ;-)

Birgitte

tlf.: 20210702

mail: info@birgitteriis.com

Fotomania

2010-05-15T18:28:00.011+02:00

I aften skal jeg besøge en privat samler (jeg ved ikke, om jeg må tage billeder derfra, men jeg skal nok prøve), men inden da skal du lige have fornøjelsen af et par fotoværker mere...

Galeria Fúcares er efter sigende ét af de vigtige og etablerede gallerier her i Madrid. Her på messen viser de bl.a. dette kæmpe værk (200x247 cm) af Candida Höfer:

Og disse rumlige brydninger af Isidro Blasco, som jeg egentlig ikke er særlig vild med... formen larmer så meget, at det er det eneste, jeg ser.

Så er der straks mere på færde i dette foto af Fracesca Woodman, fra La Fabrica Galeria, der også er et af de hotte gallerier i Madrid. Foruroligende, mystisk, dragende, skræmmende... uhhh det er godt - historierne presser sig på: Hvad sker der? Hvem er hun? Hvordan er hun havnet i skabet? Hvem har lagt hende der? Er hun død? Er der nogen, der leger med tanken om at at udstoppe hende ligesom dyrene i skabet? (øv, det var et fælt spørgsmål), Hvorfor er hun væltet? Hvad sker der med hende, når jeg vender ryggen til?...

Madrids åndelige føde er bedre end den kulinariske

2010-05-14T19:17:00.015+02:00

Altså... jeg er ikke rigtig imponeret over Madrid. Det er som om, den ikke helt har forstået, hvad det vil sige at være en storby. I dag havde jeg brug for en kunstpause... bare et par timer på en hyggelig cafe, men jeg endte med at søge forgæves i fire timer! Enten er der tale om et cafeteria (et mix mellem en røgfyldt bodega og en spillehal), eller også må man på restaurant. Uanset hvad er maden middelmådig, fedtet og skuffende.

Jeg har ikke været i Madrid før. Jeg havde håbet på noget ala Paris, Milano, Rom, London, Berlin, Barcelona... men kan ikke finde det. Er der noget, jeg har overset? Kender du nogen must-try steder i Madrid? I så fald hører jeg meget gerne om dem.

Efter en dødsyg sandwich fra Starbucks (ja det var, hvad det blev til!!!) er det godt med lidt åndeligt føde.

Eksempelvis dette dragende, svævende og halvt udviskede foto af Victoria Diehl fra Galeria Maria Llanos. Mmm det smager godt.

For ikke at tale om Shirin Neshats altid på én gang super fine og stærke værker her udstillet hos Galeria Filomena Soares. Mums.

(Detalje fra foto herover)

Galeria Max Estrella

2010-05-13T17:19:00.009+02:00

Jeg er messetræt! Mine Fødder er dobbelt størrelse, min lænd er stiv og øm, og mit hovedet er ved at sprænges af indtryk. Så jeg tager en velfortjent pause på hotellet og sender dig en blog-update.

Ét af de fede gallerier her på Madrid Foto er Galeria Max Estrella fra Madrid. De viser skønne værker, der ikke behøver oversættelse fra spansk til dansk. De taler nemlig samme estetiske sprog. De er underspillede og rene studier i visuelle udtryk uden undertoner af skjulte dagsordener eller kvalmende pop-kitschede indslag. Værsgó...:

1. Roland Fisher

2. Aitor Ortiz

3. Adrian Tyler

Peter Lav på Madrid Foto

2010-05-13T08:57:00.011+02:00

Jeg kan godt lide at flyve. Jeg har aldrig været utryg ved det, men denne flyevetur var en anelse nervepirrende. Undervejs informerede kaptajnen om, at ruten var ændret, og Madrid lufthavn egentlig var lukket på grund af askeskyen. Vi ville dog alligevel prøve at flyve under den (hjælp - er det nu også klogt?) og alt gik jo heldigvis godt. Spændende hvordan og hvornår hjemturen bliver.

I to dage har jeg ikke haft én ledig stund til at sidde bag bloggen - beklager. Jeg har set så meget fotoskunst, at jeg er ved at briste. Spansk fotokunst viser sig at være enten meget dekadent og in-your-face eller noget, der taler samme fotosprog, som vi er vant til at se. Gudskelov for den sidste kategori. Der er mange rigtig fine fotos, og jeg har taget billeder til dig af dem.

Mit første blogindlæg her fra Madrid dedikerer jeg dog til Peter Lav, der er eneste danske galleri på Madrid Foto. Han viser værker af Adam Jeppesen, Hyun-Jin Kwak, Torben Eskerod og duoen Taiyo Onorato & Nico Krebs. Det er en meget fin stand, og værkerne får meget positiv opmærksomhed fra spanierne.

Madrid Foto

2010-05-10T08:34:00.006+02:00

Jeg skal Madrid Foto Fair i morgen og begrave mig selv i fotos!

Jeg glæder mig.

Og jeg lover, at rapportere derfra så flittigt som mit tætpakkede program tillader det. Så i den kommende lille uge vil det vælte ind med fotos her på bloggen. Er du glad for fotokunst? så stay tuned;-)

ferniseringsfredag 7/5-2010

2010-05-06T15:46:00.010+02:00

I morgen skal jeg til polterabend... og det er efterhånden lang tid siden, jeg har været til sådan én. Så det glæder jeg mig til. Det betyder, at jeg ikke kan komme på min faste fredagsferniseringsrunde, og det er knap så godt. Men du skal naturligvis ikke snydes for mine anbefalinger. Sååå... hvis jeg skulle se kunst i morgen...:

ville jeg lægge ud på vesterbro. V1 viser nemlig fotokunst af Peter Funch, der har lavet nye værker i serien The Babel Tales. Faktisk er jeg vild med netop denne serie. Især værket her, hvor alle løber undtagen manden, der klør sig underende og forvirret i håret. Fedt med nye værker - jeg glæder mig til at se dem.

På vej videre ville jeg droppe forbi Graffiti Galleriet. Jeg har ikke været der før, jeg er ikke i mit naturlige element i graffitien, men nu er det tid. Jeg er nysgerrig og ærligtalt, så ser et værk som det her ret spændende ud, synes jeg. Og så står der spændende ord i indbydelsen som:"Maleriernes stærkt spændingsfyldte, modsatstrittende energiblokke rammer beskueren lige i brillen som et løbsk godstog, tungt lastet med poetiske penselstrøg, kantet konsekvens, ramsaltet realisme og skånselsløs stillingtagen."

Og det lyder da godt... ordene lokker...

Så ville jeg vende næsen mod Skt. Annæ Passage. Her ville jeg besøge Helene Nyborg Der viser værker af Søren Brøgger under titlen The Great Flood.

Jeg ville fortsætte forbi Larm, der viser udstillingen In the Eyes of my Brother af de for mig helt ukendte kunstnere Oana Farcas, Zlatan Vehabovic, Dragos Badita, Istvan Betuker, Marko Tadic og Christian Opris. Spændende værker... nærværende og stærke siger jeg dig, jeg har nemlig allerede taget et smugkik, og de kan klart anbefales!

Peter Lav viser Tranformer show med Emil Salto, Michael Mørk, Keld Helmer-Petersen, Pernille With Madsen og Tumi Magnusson. Det ville jeg også se.

Tilsidst ville jeg besøge David Risley, der åbner for anden del af hans "Dear..... "show. Denne gang kan du se malerier af Agnete Krogh Vinkler, John Kørner, Morten Skrøder Lund, RR og Theis Wendt.

Rigtig god fornøjelse!

Ferniseringstorsdag ;-)

2010-04-29T08:03:00.008+02:00

I morgen er det St. Bededag. Derfor er det allerede i aften, der er et par ferniseringer, som jeg vil anbefale dig at se.

Hos Tom Christoffersen kan du fra kl. 16 se udstillingen Resend Works, der består af en række collager af Albert Mertz i samtale med vidt forskellige værker af Jes Brinch, Jan S. Hansen, Arthur Köpcke, Storm P, Tal R, Stoffer og Christian Vind. Sidstnævnte er kurator på udstillingen.

IMO viser både Morten Schrøder Lunds udstilling Such a Short Memorial Form og udstillingen Ce n'est pas une image juste, c'est juste une image med Ulrik Heltoft, Marie Kølbek Iversen, Jacob Jensen, Simon Dybbroe Møller, Pamela Rosenkranz og Guy Sherwin.

Så det bliver en kort og overskuelig ferniseringsrunde i aften. Dejligt med tid til fordybelse.

Rigtig god fornøjelse!

Pausefisk

2010-04-23T16:42:00.003+02:00

Jeg er blevet pausefisk i mit liv... er nede med sygdom...

Hvis jeg kunne, ville jeg have været forbi Skulpturiet idag... resten må du finde frem til via ferniseringsguiden på kopenhagen.

Beklager!! især fordi min blog er mere-end-nogensinde besøgt i denne tid! Vender hurtigst muligt tilbage.

God fernisering til alle jer derude!

Mine 3 særlige ferniseringsoplevelser 16/4-2010

2010-04-18T16:04:00.017+02:00

I denne uge kårer jeg vinderne af de tre kategorier:

1. De bedste værker

2. De mest uhyggelige værker

3. De mest solgte værker.

1. I kategorien De bedste værker vinder Christian Finne, der udstiller hos Beaver Projects. Han har skabt nogle helt vilde tegninger, hvor detaljerne kæmper om pladsen på værker i kæmpeformat. Formatet er godt til Finnes tegninger. Der sker noget vildt, når de fylder en hel væg. Det syrede univers bliver ikke bare noget, jeg er tilskuer til, men noget jeg bliver en del af. Det er demonstrativt, insisterende, anmassende, inviterende, dragende, rablende vanvittigt og vidunderligt.

At sige, at værkerne er detaljerrige, er en kønsløs underdrivelse. Se på værkerne hver dag i et år og du vil stadig finde nye ting, vinkler og anskuelser. Stil dig tæt på. Stil dig længere væk. Detaljerne ændrer sig. Pludselig træder nogen af dem ud i rummet og bliver tredimensionale.

Detaljemyldret kunne have resulteret i uorganiseret rod, men det er ikke tilfældet for disse tegninger. Finne har på finurlig vis (spørg mig ikke hvordan) holdt styr på sine detaljer, så de på én gang lever deres eget vilde liv på papiret og samtidig er underlagt en eller anden form for struktur. Det er ikke bare rod med rod på. Der er system i kaos. På afstand bliver detaljerne til enheder, der udgør en (klar) komposition, og værkerne kommer på den måde til at fremstå som gennemtænkte helheder.

Værkerne fortjener, at du kører ud til Marie hos Beaver Projects og ser dem selv. Jeg kan på det varmeste anbefale både værker og Maries ord på dem, så afsted med dig og rigtig god fornøjelse ;-)

2. Vinderen af kategorien De mest uhyggelige værker er Lisa Strömbeck, som du kan opleve hos Martin Asbæk.

Hendes fotoværker af kæledyr og deres ejere er simpelthen ... ja uhyggelige. Altså ikke forstået på den måde, at det er uhyggeligt dårlige værker, for det er det ikke. De vækker simpelthen ubehag i mig. Der er uden tvivl andre, der får en helt anden oplevelse (hvornår er det i øvrigt ikke tilfældet, når det handler om kunst?), folk der elsker deres særlige bånd med deres kæledyr. Folk, der har kæledyret liggende i sengen om natten og i sofaen om dagen og deler deres fyldte chokolader med det - de vil sikkert synes, værkerne er skønne. Men på mig er de væmmelige. Men hvorfor?

Værkerne viser mennesker, der holder deres kæledyr i favnen. Mennesket er iklædt en pels, der er nærmest identisk med kæledyrets pels. På den måde sammenfiltres menneske og dyr, så det bliver nærmest umuligt at se, hvad der er menneske, og hvad der dyr. Det er pels svunget i pels. Det er menneske og dyr vokset sammen...

På ferniseringsaftenen var der ikke kun fotos at se men også en performance. Gæster kunne lægge sig i en pelsbeklædt liggestol og blive aet af to mennesker med hvid kittel og pelsvanter på. Midt i Galleriet lå gæster med lukkede øjne og bare tæer og blev aet! Mærkeligt måske, det er der meget kunst, der er, men hvorfor også så uhyggeligt?

Det er fordi, det er en neurotisk form for omsorg med erotisk undertoner. Og DET er f*ndme uhyggeligt - synes jeg.

Værkerne virker. De har sat sig et spor i mig. De er krøbet ind under huden på mig - også selvom jeg helst er fri. De er fascinerende på den onde måde. Egentlig burde pels i pels være æstetisk creme de la creme... men nej... det virker ikke på mig. Jeg synes, det er uhyggeligt.

Men jeg er nysgerrig... hvordan virker de på dig? Hvis du ikke har set Lisa Strömbecks værker endnu, så vil jeg anbefale dig at gøre det. Så sidder jeg her bag bloggen og venter på at høre fra dig ;-)

3. I kategorien De mest solgte værker vinder Peter Linde Busk, der viser værker hos Christina Wilson.

Sjældent har jeg set noget lignende. For det første vises der rigtig mange værker, for det andet er de allesammen solgt! Ok - ikke alle sammen, men næsten. Jeg nåede forbi Wilson sidst på aftenen, og der var vel 5 værker tilbage uden røde mærker. Og det er vel og mærke ud af et samlet antal værker, der må nærme sig de 40.

Men Peter laver også rigtig gode værker. Grænserne mellem det figurative og det abstrakte udviskes og stemninger træder i stedet. Og så er det ikke hver dag, man møder Cobra og Picasso tendenser blandet med unge streger, der samtidig er helt deres egne. Så tillykke til de mange nye glade ejere af Peter Linde Busks værker. Tillykke til Christina Wilson. Og thumbs up for Peter!

Gæsteblogger # 2: Astrid Kruse Jensen

2010-04-15T09:06:00.011+02:00

Jeg er stolt af at kunne præsentere min næste gæst her på bloggen... Astrid Kruse Jensen!

Jeg inviterede hende til at skrive et indlæg, fordi du i morgen kan se hendes soloudstilling The Construction of Memories hos Mikael Andersen, men også fordi, jeg er vild med hendes fotoværker. Så er det sagt. De taler til mig og vækker hengemte erindringer. De pirker til fornemmelser, følelser og stemninger, der ikke er en del af min hverdag, men hører hjemme i en uvirkelig drømmetilværelse, hvor alting går i slowmotion og er stille. Værkerne er samtidig intense og klare, fordi motiverne er indhyllet i mørke. På forunderlig vis skaber hun klare fremstillinger af uklare fornemmelser!

Jeg giver ordet til Astrid Kruse Jensen og håber, vi ses til hendes fernisering hos Mikael Andersen på Bredgade 63 i morgen.

Ordet er Astrids:

Så nærmer dagen sig for min solo udstilling hos Mikael Andersen – sidste gang jeg havde en i det danske galleri var i oktober 2006, så det er ved at være længe siden. Derfor vil nogle af jer måske også have set et par af billederne på gruppeudstilllinger i byen tidligere – men når der går så lang tid mellem soloerne, så må man jo løbende vise, hvad man beskæftiger sig med. Men det er første gang, jeg skal vise mange af værkerne fra projektet ’The Construction of Memories’ samlet.

I mine værker mødes det fremmede og det velkendte – det reelle og det forestillede – og i de nyeste værker også det konkrete overfor det abstrakte. Natten er et fremtrædende kunstnerisk redskab i mine værker. I natten kan jeg manipulere med motiverne, mens optagelsen finder sted. Jeg fotograferer på film, og billederne er skabt i et ’gammeldags’ mørkekammer uden nogen form for efterbearbejdning. Den detaljerigdom og stoflighed, der er tilstede, er et resultat af den lange eksponeringstid. Jeg finder det interessant at anvende fotografiet ’rent’. At udfordre fotografiets basale men fantastiske muligheder. At presse filmens emulsion derhen, hvor tilfældighederne tager over og farverne bliver mættede – der hvor man ikke har den fulde kontrol over det endelige resultat.

The Construction of Memories påbegyndte jeg i 2006, hvor jeg var gravid med mit første barn. I forbindelse med graviditeten, som jo både er en rejse tilbage og en rejse mod noget ukendt – begyndte jeg at arbejde med disse værker, der alle kredser omkring ’erindring’. Jeg er optaget af, hvordan fotografiet ofte dominerer og er bedre end vores hukommelse til at lagre og manipulere med vores erindringer. Projektet indeholder både billeder, der er iscenesatte til mindste detalje og billeder, hvor jeg benytter lokationerne, som de er. Disse to meget forskellige tilgange i skabelsen af værkerne understreger, at en vigtig del af min arbejdsproces ligeledes er den dialog, der opstår mellem de forskellige værker i selve processen. Projekterne strækker sig som oftest over flere år, da jeg arbejder på forskellige projekter samtidig - hvilket skyldes afhængigheden af omgivelserne og årstiderne.

I The Construction of Memories stiller jeg spørgsmål ved fotografiet som ’The beholder of our memory’. I dette projekt skaber jeg erindringer, som aldrig reelt har eksisteret, en diffus eller indbildt erindring som eksisterer i kraft af følelser og fornemmelser. Derfor fremstår billederne med surreelle undertoner – og jeg skaber kun antydninger af historier. I flere af værkerne er en kvindeskikkelse i rødt tilstede, hun eksisterer i billederne som en figur. Hun har været tilstede i mine værker de sidste 12 år. Hun er med til at understrege den ladede stemning, og interagerer med omgivelserne. Jeg forsøger i værkerne at skabe en poetisk forskydning af virkeligheden med udgangspunkt i barndommens univers og fantasiens parallel verden. I billederne skabes en slags rumligt samspil mellem fortid og nutid, en forskydning af tid og erindring. Jeg forsøger at skabe en et drømmeagtigt landskab - et univers, hvor tingene ikke altid er, hvad de giver sig ud for at være.

Jeg håber vi ses til ferniseringen.

Se mere på Astrids hjemmeside

Læs mere om Astrid på Kunst.dk

Find hende hos Galleri Mikael Andersen

Ferniseringsfredag 16/4-2010

2010-04-14T11:29:00.019+02:00

Denne fredag er helt vild! Der er så mange ferniseringer, jeg gerne vil se, så her kommer et tætpakket program. Det bliver noget af et cruise gennem byen, men jeg vil alligevel anbefale dig at komme med mig rundt netop denne fredag, for der er altså god kunst derude...

Jeg begynder i Kbh S kl. 17 hos Beaver Projects, der viser nye tegninger af Christian Finne. Udstillingen hedder, Kom lad os dulme vores nerver sammen. og den fuldendes med "kold bryg og små skarpe fra fadølscyklen" - hvis man altså er til den slags ;-)

Dernæst rykker jeg ind til kødbyen, hvor Hans Alf inviterer til dobbeltfernisering. Maria Rubinke udstiller porcelænsfigurer, og Frodo Mikkelsen viser malerier under titlen Deers, just so last year. Og så udstiller Bo Bjerregaard værker af Blaise Drummond, som jeg ikke kender, men gerne vil se.

Så går turen mod bredgadekvarteret:

Først skal jeg forbi Martin Asbæk, der viser fotoværker af Lisa Strömbeck. Fascinerende værker af dyr og mennesker, der nærmest bliver til ét i pels under udstillingstitlen In Your Hands. A must see denne fredag.

Hos Mikael Andersen S.K.A.L. jeg se Astrid Kruse Jensens fotoudstilling The Construction of Memories. Hendes værker taler lige ind i hjertet på mig, og jeg har glædet mig til denne udstilling længe!

Jeg har også glædet mig til Adam Saks soloudstilling hos Christoffer Egelund med titlen Dry Your Eyes. Råt, voldsomt, aggressivt, anmasende og ikke til at komme uden om... det bliver en vild og fed kontrast til Astrid Kruse Jensen inde hos naboen ;-)

Tilsidst vil jeg forbi Christina Wilson og se værker af Peter Linde Busk.

Det bliver en god fredag. Jeg glæder mig.

Hvis du synes, det bliver for presset, kan du springe Kødbyen over. Det gør jeg, hvis det bliver alt for forjaget. Hvis du har lyst til at følges med mig og få mine ord om kunsten med på vejen, er du mere end velkommen. Det eneste, du skal gøre, er at sende mig en mail eller ringe mig op senest kl. 14 på fredag og tilmelde dig. Så mødes vi kl. 17 hos Beaver Projects, Strandlodsvej 15, 2300 Kbh S.

Håber vi ses!

Ferniseringsfredag 9/4-2010

2010-04-08T10:07:00.008+02:00

Så er kunsten vågnet igen efter en stille påske, og i morgen er der atter spændende ferniseringer på programmet.

Jeg begynder på Carlsberggrunden på BKS Garage, der er kunstakademiets udstillingssted for billedkunstskolerne. Her viser Andrea Lind-Valdan, der er 5.-årsstuderende på akademiet udstillingen Universal Time and Space. Læs mere om Andrea Lind-Valdan og udstillingen her.

Derefter smutter jeg ind hos naboen IMO, der viser Aeron Bergman (US) og Alejandra Salinas (ES) udstilling The Time Machine.

Så lægger jeg vejen forbi Rohde Contemporary, der viser udstillingen Kicking up Dust af Nikolaj Recke.

Og tilsidst skal jeg besøge Q, stedet der drives af studerende på Kunstakademiets billedkunstskoler. Her viser de Simon Damkjær, Philipp Fleishmann og Yuki Higashino.

Jeg inviterer ikke gæster med på runden i morgen, da jeg kun har kort tid til rådighed inden weekenden kalder - desværre. Men jeg håber alligevel på at støde på dig derude.

Rigtig god fornøjelse!

PÅSKEFERIE

2010-04-01T11:56:00.004+02:00

Jeg er off-line og nyder påsken med famile og venner.

Bloggen er oppe og køre igen i næste uge.

Rigtig god påske!

Birgitte

Ferniseringsfredag 26/3-10

2010-03-25T08:13:00.017+01:00

Denne fredag bliver endnu en af de gode ferniseringsfredage!

Jeg begynder hos Andersens Contemporary, der viser værker af Thomas Saraceno, som jeg er V.I.L.D. med.

Se tidligere blogindlæg om Thomas Saraceno på Bonniers Kunsthal.

Dernæst skal jeg til Kunsthallen Nikolaj og se Peter Callesens udstilling Skin of Paper. Se bare her hvor fint:

Til sidst kører jeg ud til Carlsberggrunden for at se tegninger af Chris Johanson hos Nicolai Wallner, og besøge IMO, der viser Torben Ribe og Camille Norment samt BKS Garage, der viser Ryan Siegan-Smith.

Ret beset ville og burde jeg også nå forbi både Helene Nyborg Contemporary, Tom Christoffersen, ME Contemporary og V1, men det bliver altså ikke til at nå. Dem må jeg se i løbet af ugen.

Det bliver en god aften! Kunsten bliver at udvælge, hvad du helst vil se, for det er umuligt, at nå det hele. Husk at du kan se det fulde ferniseringsprogram på www.kopenhagen.dk

Jeg glæder mig til min Tour de art i morgen, og du er velkommen til at følges med mig. Hvis du vil med, er det eneste, du skal gøre, at tilmelde dig senest kl. 14 i morgen. Du kan tilmelde dig ved at skrive til mig her på bloggen, via mail eller sms.

Vi mødes hos Andersens Contemporary, Amager Strandvej 50B, kl. ca 17.

info@birgitteriis.com

2021 0702

Håber vi ses!

Birgitte

Gæsteblogger # 1: Trine Boesen

2010-03-24T11:28:00.010+01:00

Der er simpelthen så mange super gode, spændende og skønne kunstnere derude i kunstlandet, der laver spændende og god kunst, som jeg og alle jer læsere af bloggen beriger vores liv med.

Der er engagerede, modige og dygtige gallerister, kunstformidlere, kritikere, samlere og andre i kunstkredsløbet, der har meget interessant på hjerte, og som har en holdning, de ikke er bange for at give til kende.

Derfor har jeg besluttet at invitere gæster indenfor på min blog. Emnet er bundet... det handler om kunst. Men ordet er frit. Gæsterne skriver, hvad de vil, og jeg redigerer naturligvis ikke, når blot de holder sig til at skrive om kunst. Der kan være lange, og der kan være korte indlæg. Der kan være tekst, der kan være billeder, og så linker vi naturligvis til alt relevant, så du kan se nærmere på, hvad gæsterne bedriver.

Min aller første gæst er kunstneren Trine Boesen (trommefanfare...!)

Jeg inviterede Trine til at være skrive et indlæg her til bloggen dels fordi, hun står bag den super fine og aktuelle gruppeudstilling Things that Matter a Lot hos Christoffer Egelund og dels fordi, jeg synes, du skal se nærmere på, det hun laver. Hendes værker sprænger rammer på en æstetisk tiltalende måde. De inviterer indenfor i universets uendelighed, men uendeligheden er (vist) ikke skræmmende snarere lokkende. Så jeg lader mig føre ved hånden ... ind i hendes værker. Skal du med?

Her kommer i hvert tilfælde en lille teaser fra Trine om det, hun kalder sit Dream Team.

Ordet er Trines:

Da jeg fik muligheden for at sammensætte mit eget ”dream team” til en udstilling, tog jeg den. Selvfølgelig kan jeg godt komme i tanke om flere, der kunne komme med under den benævnelse både af danske og udenlandske navne. Men det, der var det vigtige for mig, var at lave en udstilling med kunstnere, hvis værker der tilsammen kunne danne fornemmelsen af en anden sfære. Sammenspillet mellem værkerne var utroligt vigtigt for mig. Måske fordi jeg selv er optaget af det at skabe rum, helheder og forskydninger, og jeg kan godt lide at give folk en oplevelse. Så jeg er utrolig glad for at Theis, Benny, Nina og John var med på ideen og at det lykkedes.

Interessen for udstillingen på åbningen var overvældende, - var der kommet flere havde kunsten ikke overlevet.

God fornemmelse at der var er så mange, der synes, at de skal på Things that matter a lot.

Se mere på Trines hjemmeside

Læs mere om Trine på kunst.dk

Se billeder fra udstillingen Things That Matter a Lot

Mine 5 helt personlige yndlingsinstallationer

2010-03-22T09:30:00.029+01:00

1. Elmgreen & Dragset s installation Please Keep Quiet er en af mine absolutte favoritter indenfor installationskunst. Det er et par år siden, jeg oplevede den på Statens Museum, og det var en massiv oplevelse. En oplevelse, der brød alle mine forventninger til mit museumsbesøg. For midt imellem traditionelle malerier, var en dør. En lukket dør, der i første omgang ikke synes at være til museumsgæster, men som alligevel havde et af museets værkskilte ved siden af sig...??... jeg tog i døren, og selvom jeg nu (efter at have læst værkskiltet) havde gennemskuet, at der var et værk bag den, slap jeg per refleks dørhåndtaget, så snart jeg konstaterede, at jeg var på vej ind på en hospitalsstue...??... men jo, den var god nok. Hospitalsstuen var værket.

Værket var en overrumplende oplevelse. Jeg blev helt absorberet af det. Det er en fuldstændig kopi af en rigtig hospitalsstue. Det lugter rigtig, og der lyder rigtigt. Der er helt stille, så stille, at man kan høre den evige baggrunds-vislen fra hospitalets ventilationsanlæg. Helt automatisk blev jeg stille, ligesom jeg ville blive det, hvis jeg gik ind på en rigtig hospitalsstue, for jeg ville ikke forstyrre de fire mænd, der lå og sov i hver deres seng. De var tydeligvis meget syge. Var de overhovedet i live?

Selvom jeg udmærket vidste, at jeg befandt mig midt i et værk på Statens Museum, opførte jeg mig ikke sådan. Jeg skulle ikke tæt på mændende, for de havde da ret til lidt privatliv. Hvem har måske lyst til at blive begloet, når man ligger dødsyg i en hospitalseng? Jeg tog også mig selv i at undre mig over, hvor sygeplejerskerne var henne, og hvorfor der ikke havde været pårørende med friske blomster! Den eneste forskydning, der var i forhold til en rigtig hospitalsstue, var, at sengene var for korte. Så usselt var det - de forfærdeligt syge mænd havde ikke engang plads til at strække benene ud!

Selvom jeg blev i værket i lang tid, ændrede stemningen sig ikke. Intellektet kunne ikke befri mig fra min krops oplevelse af at være blandt dødsyge. Og det var en befrielse at komme ud derfra... tilbage til museumsrummet. Ligeså stor en befrielse som det er at komme ud fra et hospital. Det er som man trækker vejret friere.

Jeg er vild med Elmgreen og Dragse ts værker. Generelt sætter de sig fast i mig. Eksempelvis har deres værk Short Cut spillet en stor rolle for mig. Du kan læse min personlige historie om Short Cut omsat til eventyr i dette tidligere blogindlæg ;-)

2. Thilo Franks Vertical Skip, som var en del af Rethink udstillingen på Den Frie Udstillingsbygning, er jeg vild med... fordi jeg er ;-)

Igen bliver jeg suget ind i værket. Igen er det en kropslig oplevelse. Denne gang af at være i forbindelse med lyset.

Et otte meter langt lyskabel hænger ned fra loftet og snurrer om sig selv i et helt mørklagt rum. Jeg bestemmer hastigheden, for sensorer registrerer mine bevægelser, og når jeg går tæt på, sættes hastigheden op. Lyskædens bevægelser i det mørke rum skaber et tredimensionalt lyshav, der er vanvittigt smukt, og de cirklende bevægelser gør mig svimmel. Det er dragende, og jeg har lyst til at blive derinde længe. På en eller anden måde berør det mig også, at det smukke bliver mindre smukt, når jeg går ud. For hvis der ikke er nogen til at sætte lyskæden i bevægelse, hænger den slapt ned, og så er den bare en lyskæde.

3. Shilpa Guptas Singing Cloud, som kunne opleves på Louisiana under udstillingen The World is Yours, er jeg vild med, fordi det er som om, den hvisker noget, som kun jeg kan høre. Jeg er nødt til at komme tæt på, og det føles godt. Den er beroligende på en mærkelig foruroligende måde, og jeg har lyst til at bruge meget tid sammen med den, for den luller mig ind i en parallel tilstand, hvor jeg gerne vil være.

Med over 1000 mikrofoner lever den sit eget liv: den nynner, snorker, synger, småmumler og siger børnelyde. Den mærkelige organisme hypnotiserer mig, og jeg har ikke travlt med at vågne igen.

4. Thomas Saracenos edderkoppespindsværker er jeg vild med, fordi de er overvældende og overraskende på en smuk måde. De tager rummet. De fylder det hele ud, og på den måde går jeg fra at være distanceret tilskuer til at være aktiv deltager. For jeg går rundt i værkerne, rundt om værkerne, under dem, over dem - jeg bliver nærmest filtret ind i dem. Det kan jeg godt lide. Altså at føle mig som en del af værket.

For ikke længe siden havde jeg en diskussion med en kunstner, der laver maleri og skulptur, om, hvorvidt det er tilladt at røre ved kunst. Altså fysisk berøre. Jeg blev sat på plads, for kunst skal ses ikke røres! Men jeg er så fuldstændig uenig! Og det er ikke afhængigt af genre ... måske lige bortset fra fotokunst (det er så kedeligt at røre ved glas)... og måske også bortset fra Mona Lisa... , så vil jeg ikke kun berøres af kunsten - jeg vil have lov til at røre den. Jeg vil ikke være passiv tilskuer. Det gælder også malerier, selvom berøringen måske bare er flygtig. Det er det sammenspil, der tænder mine kunstoplevelser. Det er, når jeg absorberes og føler mig som Alice i Eventyrland: lille og i et spil, hvor det ikke er mig, der sætter spillereglerne - at kunsten gør en forskel for mig.

Det kan Thomas Saraceno, der i øvrigt er helt aktuel, for på fredag åbner hans udstilling på Andersens Contemporary. Jeg glæder mig!

5. Chris Burdens The Flying Steamroller er endnu ét af mine yndlings instal-

lations-

værker. Man kan diskutere om det er en installation, en skulptur eller en performance, men det gælder flere af de eksempler, jeg har givet her og på mit nyhedsbrev. Grænserne er udviskede.

Chris Burdens flyvende damptromle behøver ikke mange ord... jeg er vild med den, fordi den på trods af dens massive tyngde får en lethed næsten som en svævende sylfide, når den sættes igang. Den hopper og danser, den svæver og bliver lydløs... men kun i kort tid. Så hiver tyngdekraften den tilbage på sin rette plads. Har vi ikke alle haft drømme om at kunne flyve? Det er næsten som om, damptromlen drømmer samme drøm, som nu er gået i opfyldelse, selvom det kun er ganske kortvarigt. Kontraserne er voldsomme og overraskende... se selv her på dette korte filmklip

Mine 3 særlige ferniseringsoplevelser 19/3

2010-03-20T12:51:00.016+01:00

Denne fredag bød på mange rigtig gode oplevelser! Jeg har helt svært ved at vælge 3 kategorier og endnu sværere ved at vælge vinderne af kategorierne... meeen værsgo´ her er de...

Kategorierne i denne uge er:

1. Galleriet der altid stensikkert giver mig én på opleveren - på den fede måde.

2. De skønneste værker.

3. Den mest inspirerende oplevelse.

1. Galleriet det altid stensikkert giver mig én på opleveren - på den fede måde er Skulpturiet. Her viser de altid kunst, der kræver noget, der sætter gang i tankerne og rykker rundt på det, jeg troede, jeg vidste.

I går viste Skulpturiet værker af Veo Friis Jespersen. Simple konstruktioner, der netop fordi, de er simple, sætter tankerne i gang. For hvad er der på spil, når en rå trægren forbundet med forarbejdede træstykker står lænet op ad væggen? Eller når tynde aluminiumsstykker -foldet, mast, bøjet og vredet rundt, så der opstår hulninger og rum - bugter sig henover gulvet i et tilsyneladende tilfældig og så meget desto mere højtråbende manifest?

Tanker, der forskyder min opfattelse af rum, plads, flade, dybde, tyngdekraft, holdbarhed, skrøbelighed, natur og kultur, myldrer rundt og efterlader åbne spørgsmål, som følger mig resten af ferniseringsrunden.

En super fed udstilling. Som altid på Skulpturiet, der på trods af den trange plads formår at skabe store oplevelser. Afsted med dig... hvis du ikke allerede har set udstillingen ;-)

2. I kategorien De skønneste værker er der hele 3 vindere i denne uge. De kommer alle 3 fra samme udstilling nemlig gruppeudstillingen Things that Matter a Lot hos Christoffer Egelund.

Trine Boesens Ghost II er én af de 3 vindere, fordi det sender mig på en rejse ud i mulighedernes land. Det suger mig til sig med løfter om en svævende vægtløs oplevelsesrus. Her kan alt ske både det vidunderlige og det farlige. Kaos åbner op for nye muligheder, og jeg vil med på rejsen. Og så tiltaler værker mig æstetisk. Det er smukt... synes jeg.

Benny Dröschers Skulptur (med den meget lange titel) vinder, fordi det er som en leg. En let og ukompliceret leg, hvor naturen brydes op og krystaliseres for mit blik og bliver på én gang svævende, skæv, mærkelig, smuk og dragende. Jeg er vild med det!

Nina Saunders værk Hjort med hjul vinder, fordi det er så æstetisk SMUKT og mystisk på samme tid.

Stolen har spist en hjort og er blevet forkrøblet som en halv rullestol, der er væltet omkuld af hjorten, der ikke lader sig fange ind så let.

Det er syret.

Samtidig er både hjort, stoleben, betræk og træværk så perfektionistisk rent og smukt forarbejdet, at jeg accepterer den syrede historie uden at gøre modstand. Og det er her, det bliver farligt.

Det smukke lader mine parader falde, og det uhyggelige får frit spil. For stolen, der tilhører mit trygge hjemlige univers, viser, hvor fordrejet det selv samme hjemlige univers også kan være. Livets skyggesider kryber umærkeligt ind på mig, og jeg lader det ske.

Faktisk byder Egelund på flere super gode værker. Så hvis du ikke allerede har set udstillingen, bør du unde dig selv oplevelsen.

3. Den mest inspirerende oplevelse var dog klart, at jeg delte mine ferniseringsoplevelser med mine første officielle ferniseringsgæster.

Jeg har de seneste gange udvidet mit ferniseringsprogram her på bloggen med et mødested og tidspunkt og inviteret jer derude til at følges med mig på min fredagskunstrunde. I fredags havde de første meldt sig. Og det var super hyggeligt og inspirerende både for mig og mine gæster at være sammen ude i kunsten. Der kom ord på kunsten, den blev pakket ud og fik sat tanker igang. Mine gæster var interesserede, nysgerrige og sultne på kunsten. De stillede gode spørgsmål, tænkte efter og delte ud af deres spontane oplevelser.

Det var en fornøjelse. Det kan anbefales. Og jeg håber på at se mange flere af jer på mine ferniseringsrunder fremover. Det eneste, det kræver af dig, er, at du skriver til mig på bloggen, sender mig en mail eller sms senest kl. 14 samme fredag, som du vil følges med mig ud i kunsten... det er da til at overkomme ... og så er det endda gratis!

Ferniseringsfredag 19/3-10

2010-03-18T20:14:00.011+01:00

Her kommer min plan for morgendagens ferniseringrunde... den står på 3 ferniseringer og en kunstbog-reception.

Jeg begynder hos Nils Stærk, der viser værker af norske Jone Kvie.

Derefter skal jeg forbi Skulpturiet og se finurlige skulpturer af Veo Friis Jespersen.

Mikael Andersen holder bogreception på Kathrine Ærtebjergs monografi She is Ready. Det vil jeg ikke gå glip af, for det er en super flot bog, og Kathrine skal ønskes tillykke.

Og så slutter jeg af hos Christoffer Egelund, der viser gruppeudstillingen Things that Matter a Lot med Benny Dröscher, John Kørner, Nina Saunders, Theis Wendt og Trine Boesen. Trine har stået i spidsen for udstillingen, og siger selv:

"Jeg har inviteret Dröscher, Kørner, Saunders og Wendt fordi de tilsammen skaber en god fornemmelse for både glædesrus og udfordring. De arbejder med det, der betyder noget ... things that matter a lot."

Jeg begynder kl 17 hos Nils Stærk ude på Carlsberggrunden, og du er velkommen til at følges med mig på min fernis-runde. Bare skriv til mig her på bloggen eller send mig en mail på info@birgitteriis.com senest kl. 14 i morgen, hvis vi skal gå sammen ud i kunsten.

Jeg håber vi ses.

Birgitte

Formanden for Statens Kunstråd er på bloggen igen!

2010-03-17T12:27:00.007+01:00

Han siger det så tydeligt... Mads Øvlisen... det, som er den røde tråd i min kunstformidling: kunst er ikke dekoration, det er kommunikation. God kunst skal rykke på os, ændre vores verdensbillede for en kort stund og sparke til vores vanetænkning. Det siger han som formand for kunstrådet...

Det sagde han også, da han var direktør i Novo og brugte kunsten til at skubbe på de ansatte, bryde rutinerne og give skæve og nye vinkler på tilværelsen og arbejdslivet - ikke for kunstens skyld men for virksomhedens. Novo lever af innovation. Kunsten var et ledelsesværktøj, Mads Øvlisen brugte, til at skabe et innovativt arbejdsmiljø. "Kunst er ikke bare gavnlig, men nødvendig for innovative virksomheder" har han engang udtalt... og det er jo netop humlen - everyone - det er lige mine ord. Og det er jo bare det, jeg formidler og hjælper mine kunder med at få og skabe - innovative arbejdsmiljøer med kunst som et aktivt ledelsesværktøj.

Videoen med Mads er taget fra Kunstrådets hjemmeside, hvor Mads opfordrer til kunstdebat. Se mere, og deltag selv i debatten her.

Beklager!

2010-03-15T10:29:00.007+01:00

I am an artoholic... jeg skal have mit ugentlige fredags-ferniserings-fix. Det er som om, week-enden ikke rigtig går i gang uden.

I fredags kom jeg bare ikke afsted. Og jeg overlevede ;-) Det er ikke fordi, der skete noget helt uventet vigtigt. For en gangs skyld kunne jeg bare mærke, at jeg havde brug for at lade kunst være kunst og blive hjemme og hygge om mig selv og min familie. Kender du det?

Det betyder, at du ikke får mine tre ferniserings kategori-vindere i denne uge. Beklager.

Var du ude i kunsten i fredags? Så vil jeg meget gerne høre om dine oplevelser. Og hvis du har nogen kategorier, så er ordet frit ;-)

Ferniseringsfredag 12/3-10

2010-03-11T08:19:00.010+01:00

Så er der kunst at se i København ... igen ;-) Jeg skal se

1. Kristofer Hultenbergs udstilling The Influential Monkey hos Henningsen Contemporary.

2. Kanteera Pethriths Toys og Sara Koppels Moving Women hos Martin Asbæk.

3. Vuk Vidors to udstillinger: If you are Looking for Trouble you came to the right place og My Friends are better Artists than yours hos Galleri Poulsen.

Men det helt store slag slås allerede i aften kl. 20, hvor Charlottenborg åbner årets forårsudstilling.

Forårsudstillingen har modtaget ansøgninger fra 852 kunstnere! 49 er blevet valgt. Se listen over de deltagende kunstnere her. Der vises 84 værker, Janus Høm laver performance, og kl. 21.30 overrækkes juryprisen:

"Som noget nyt i år har juryen fået til opgave at indstille ti værker til juryprisen, og blandt disse at udvælge en vinder. Prisen er en anerkendelse af højeste kunstneriske kvalitet og nutidig relevans på udstillingen. Med prisen følger 25.000 kr. og en udtalelse fra juryen. Vinderen kåres på ferniseringsaftenen torsdag den 11. marts kl. 21.30."

Læs her hvad Jacob Tue Larsen formanden for Charlottenborg Fonden siger om forårsudstillingens plads på kunstscenen til kunsten.nu

Jeg håber vi ses!

Mine 3 særlige ferniseringsoplevelser 5/2

2010-03-06T15:47:00.023+01:00

I denne uge kårer jeg vinderne af de tre kategorier:

1. Den mest kunst-nørdede udstilling

2. Den bedste ide og mest respektfulde tilgang til dansk maleri

3. Den dejligt befriende og mest sprudlende udstilling

1. I kategorien Den mest kunst-nørdede udstilling vinder Larm stort. Det findes ikke ret meget mere kunst-nørdet. Udstillingen taler til et indviet publikum af kunstkendere, der kan se bag om værkerne og finde kunsthistoriske referencer og kritiske samfundskommentarer og finde det interessant. Det er ikke letfordøjelig kunst. Mange vil få deres kunstbegreb sat på en prøve. Det er i hvert tilfælde helt sikkert, at min it-bror vil ryste på hovedet og tænke sit, min matematikker-far vil mene, at enhver nu kan se, at samtidskunst er en farce, og min mand vil smutte ned på Mash og vente på, at jeg bliver færdig med det der kunst.

At Larm med denne udstilling udfordrer og rusker op i den pæne ferniseringsgæst, og vælger at vise skæve værker til skæve kunstsamlere har jeg fuld af respekt for. Men om værkerne hver især har format nok, er jeg ikke helt overbevist om.

Jeg synes, du skal tage ind og se udstillingen. Og hvis du ikke er kunst-nørd med hang til konceptuelle snørklerier, vil jeg anbefale dig at henvende dig til Louise eller Lars, der står bag galleriet, og bede om en rundtur. De vil kunne hjælpe dig på vej, løfte for sløret og guide dig igennem værker som Khaled Barakehs dørhåndtag monteret på væg for 17.500 kr. - du vil med garanti få en anderledes kunstoplevelse.

2. Vinderen af titlen Den bedste idé og mest respektfulde tilgang til dansk samtidsmaleri er David Risley Gallery. David Risley er ny på den danske galleriscene, og han er faktisk rigtig god til det. At være ny altså. På trods af at han er alt andet end ny på galleriscenen i London, er han kommet til Danmark med ydmyghed, respektfuldhed og nysgerrighed overfor dansk kunst og overfor sin rolle som gallerist i Danmark.

Hans behagelige nedtonede og under-

spillede facon giver pote. Også denne gang hvor 9 danske kunstnere viser malerier, der sprudler og ikke er spor nedtonede. Det giver en sjov synergieffekt, når Peter Lands anmasende univers eller Mette Winckelmans tætte grafiske værker præsenteres på Risleys stilfærdige måde.

Det er en fin idé at overlade roret til kunstnerne og lade kunstnere invitere andre kunstnere og på den måde skabe en udstilling af danske samtidsmalerier. Og resultatet er GODT. Der vises mange rigtig gode værker, som jeg klart vil anbefale dig at tage ind og se.

Det eneste, jeg ikke er imponeret over, er lokalerne. At finde et midlertidigt lokale for at kunne vise de 9 kunstneres malerier er en udmærket måde at løse et akut problem på, men både de midlertidige og de faste lokaler er små (for små) til at vise de store malerier ordentligt. Her virker synergien mellem nedtonethed og store sprudlende malerier ikke så godt. Der er simplethen ikke space nok. Anyway... thumbs up for David Risley og hans Dear... udstilling!

3. Den dejligt befriende og mest sprudlende udstilling går til Kuppet hos Hans Alf. Dejlig energi, jazzet atmosfære og gang i kunsten. Mangfoldigheden er overvældende. Kunsten er i live og ikke tynget af den krisestemning, der ellers hærger i denne tid. Befriende! Se selv her et lille udpluk af de udstillede værker ...

Ferniseringsfredag 5/3 -10

2010-03-04T12:29:00.011+01:00

Denne fredag bliver en af de rigtig gode ferniseringsfredage. De steder jeg tager til i morgen ligger omkring Bredgadekvarteret med en enkelt afstikker til Kødbyen.

Først vil jeg besøge Hans Alf Gallery, der er blevet kuppet af en stor gruppe kunstnere. Andreas Schulenberg og Jonas Hvid Søndergaard står bag kuppet. 32 kunstnere fra forskellige gallerier, fra forskellige generationer og med forskellig kunstnerisk praksis er gået sammen og viser skulptur, fotografi, tegning, maleri m.m. og slår på den måde fast, at "kunsten er fri og stærk, selvstændig og umulig at tøjle" lyder det i indbydelsen.

Dernæst vil jeg begynde bredgade-runden hos Larm og Lav, der deler lokaler i Skt. Annæ Passage.

Hos Peter Lav kan man se fotos af Hyun-Jin Kwak og Rosemaria Rex. Hos Larm viser de en gruppeudstilling med Rasmus Høj Mygin, Christian Jeppsson, Khaled Barakeh, Dan Stockholm, Mia Helmer, Saskia Nicklin og Mads Lindberg... en masse navne som jeg ikke kender. Det glæder jeg mig til.

Så går turen til David Risley, der har åbning på et helt fantastisk fint kunstprojekt.

"As a newcomer in the Danish artworld I am unqualified to curate an exhibition of Danish painting. This is the premise of the exhibition, Dear..." sådan skriver David Risley om sin udstilling, der hedder Dear....

I stedet for at prøve at samle de kunstnere, han tror, er vigtige inden for dansk samtidsmaleri, har han ladet kunstnerne selv skabe profilen. Han har blot sat det i gang. Han har inviteret én dansk kunstner, som dernæst har inviteret én, der så har har inviteret én osv. 9 i alt er det blevet til: Jessica Breitholtz Björk, Claus Carstensen, Peter Land, Marie Søndergaard Lolk, Søren Martinsen, Anna Odell, Astrid Svangren, Camilla Thorup og Mette Winckelmann.

Bemærk at David Risley nu har to udstillingssteder: Bredgade 65A og Bredgade 18.

Til sidst skal jeg forbi Mikael Andersen, der viser Mustafa Maluka. Det bliver en god fredag ;-)

Jeg vil prøve at være hos Hans Alf kl. ca 17, så hvis du vil følges med mig på min fernis-runde, er du velkommen. Bare send mig en mail eller ring mig op senest kl. 16 i morgen.

Husk at du kan se det fulde ferniseringsprogram på www.kopenhagen.dk

Håber vi ses i kunsten!

Mads Øvlisen efterlyser kunstdebat

2010-03-04T08:29:00.019+01:00

Hvorfor dør den offentlige kunstdebat lige så hurtigt, som den starter? Skyldes det, at den kunstneriske elite tager patent på den ”rigtige mening” og kalder politikerne dumme? Eller interesserer borgere og politkere sig bare ikke nok for kunst? Savner vi en ny Peter Rindal, med provokerende meninger, til at sætte kunsten på dagordenen? Hvad mener du? Se videosamtalen og giv din mening til kende... Her

Sådan lyder spørgsmålet og opfordringen fra Mads Øvlisen på Statens Kunstråds hjemmeside.

Personligt oplever jeg hver dag, at de, der ikke selv er en del af kunstverdenen, har berøringsangst med kunsten. De oplever, at kunstverdenen er elitær, bedrevidende, fordømmende og utilnærmelig. De oplever, at nogen tager patent på sandheden. De oplever, at kunsten gemmer sig bag en kode, som kun kunstkendere har nøglen til. De føler sig dumme ... så dumme, at det næsten er pinligt at spørge om hjælp. Så dumme, at noget så banalt som at gå ind på et galleri, kan være en overvindelse. De oplever kunstverdenen som ekskluderende i stedet for inkluderende. Og hvem har lyst til at forsøge optagelse i en klub, der ikke ønsker nye medlemmer?

Jeg forstår godt, hvorfor kunstverdenen opleves sådan af mange udenforstående.

Og det er derfor kunstdebatten aldrig rigtig kommer igang. En stor del at skylden for den manglende kunstdebat, kan placeres i kunstverdenen selv.

Som Ellen Trane Nørby kommer ind på i videoen, så har kunstverdenen nemlig desværre en tendens til kun at ville acceptere den gode mening og den rigtige holdning, hvorimod det modsatte mødes med en hovedrysten og en overbærenhed og afskrives som uvidende.

Det er et problem, som jeg som kunstkonsulent bruger oceaner af tid på at komme til livs. Jeg bruger så meget tid på at forsøge at afmystificere kunsten og gøre den tilgængelig. Hos mig er der ikke dumme spørgsmål eller upassende holdninger. Der kan være mere eller mindre kvalificerede holdninger, som jeg som kunstrådgiver kan være med til at kvalificere.

Jeg oplever heldigvis en levende kunstdebat mig og mine kunder imellem. Og det er netop, når debatten opstår, og jeg får kritiske spørgsmål, at jeg ved, jeg har lykkedes med at formidle kunsten. I den første lange tid er der nemlig ro. Komfortabel men kedelig arbejdsro, men efterhånden som de bliver trygge blomstrer debatten. Det tager tid. Det kræver tryghed. Det kræver åbenhed og gentagne oprigtige invitationer til deltagelse og holdningsudveksling.

Se bare min blog - den er et godt eksempel på, hvor svært det er at få gang i en debat. Den er efterhånden rigtig godt besøgt, og jeg får dejlig mange kommentarer. Det er der bare ikke så mange af jer derude, der kan se. For langt de fleste kommentarer ender direkte i min mailboks. For at kommentere kunst i et offentligt fora, er noget, de fleste helst vil undgå. Desværre.

Men jeg bliver ved med at blogge om kunst på en uformel, uakademisk og lettilgængeligt måde. Jeg bliver ved med at skrive nyhedsbreve og holde foredrag med det formål at placere kunsten i øjenhøjde. Jeg bliver ved med at rådgive mine kunder på samme uformelle men kvalitative måde. Jeg har min kunstfaglighed med mig, men jeg gør en dyd ud af ikke at slå nogen i hovedet med den.

At pakke kunsten ud for alle interesserede er for mig at se det, der er sjovt, og der den rigtige udfordring ligger.

Kunstverdenen er fuld af kunstformidling lavet af kunstkendere til kunstkendere. Og det er her problemet ligger, Mads. Det er derfor debatten dør. En debat kræver to forskellige holdninger. Og når kunstverdenen ekskluderer dem med de forkerte holdninger, lukker debatten ned, inden den er kommet i gang. Vi, der befinder os i kunstverdenen, sidder med andre ord med ansvaret for at få åbnet den efterlyste kunstdebat.

Du er velkommen til at tilmelde dig mit nyhedsbrev (jeg reklamerer sjældent for det her på bloggen, men idag synes at være en god dag ;-) via min hjemmeside. Du er også velkommen til at kontakte mig telefonisk eller via mail, hvis du har lyst til at høre mere om kunst og om, hvordan du kan få glæde af min kunstformidling.

tlf.: 2021 0702

mail: info@birgitteriis.com

web: www.birgitteriis.com

Forårsudstilling af Statens Kunstfonds værker

2010-03-03T17:55:00.002+01:00

Udstillingen er åben for alle... ses vi?

03-03-10

Forårsudstilling af Statens Kunstfonds værker

Nordisk Ministerråd åbner en udstilling med et udvalg af Statens Kunstfonds nyindkøbte værker

Et udvalg af Statens Kunstfonds nyindkøbte værker udstilles i anledningen af det danske formandskab for Nordisk Ministerråd. Udstillingen viser et udsnit af dansk samtidskunst med værker, der spænder over skulptur, maleri, foto, grafik, glas, keramik og andet. Værkerne er indkøbt af Statens Kunstfond til videre deponering på offentlige institutioner i Danmark.

Udstillingsåbning
Fredag d. 5. marts kl. 15.30 åbnes udstillingen af Halldór Àsgrímsson, generalsekretær for Nordisk Ministerråd. Erik Steffensen, formand for Statens Kunstfonds Billedkunstneriske Indkøbs- og Legatudvalg præsenterer de udstillede værker. Udstillingen er åben for alle.

Sted
Nordisk Ministerråds Galleri, Store Strandstræde 18, 1255 Kbh. K

Kontakt
Udstillingen er arrangeret af Statens Kunstfonds registrator Claus Bohne tlf. 3374 4529 i samarbejde med Louise Hagemann, projektleder, Norden i Fokus tlf. 3396 0331

Læs mere om Statens Kunstfonds indkøbte værker på kunst.dk

Anders Brinch i NY

2010-03-03T08:21:00.007+01:00

V1 og Christoffer Egelund deltager i Volta NY messen i disse dage frem til på søndag. V1 viser en blandet medley af deres kunstnere, mens Christoffer viser soloshow med Anders Brinch.

Er du i New York? Hvis ikke så kan du se et lille udpluk af, hvad der vises af Anders Brinck her:

Olafur Eliasson... lamper eller lyskunst?

2010-03-01T08:18:00.020+01:00

Olafur Eliasson kan noget helt unikt med lys!

Ingen tvivl om det.

Det er naturligvis derfor, han er blevet bedt om at lave belysning til Frederik og Marys trappe på Amalienborg.

Jeg har ikke været på Amalienborg og set hans lamper i virkeligheden. Måske gemmer de på en hemmelighed. Måske filtrerer de lyset helt fantastisk. Måske er der en eller anden form for bevægelse, der reflekterer lyset på skiftende måder, så lyset og farverne leger i trapperummet. Det håber jeg. For det er jo dét Eliasson er så god til.

Det er bare det, at på de fotos jeg har set af hans lamper til Amalienborg, ligner det umiskendelig bare lamper (se tidligere blog-indlæg). Ret skal være ret... det er nogen flotte lamper, men der findes meget skønt lampedesign. Har han virkelig bare lavet lamper, eller har han holdt fast i de lysreflektioner og lyslege han er så eminent til?

Se bare denne lille filmstump af hans Round Rainbow. (tip: skru lidt op for lyden. Musikken og lyset leger så fint sammen)

Eller hvad med denne Limpo Lamp for Petur (tip: Skru ned for lyden igen ;-) og hør her hvad han selv fortæller om sine lysværker: skyggeleg, farvereflektioner og aktivitet.

Hvis du heller ikke har haft adgang til værkerne i de kongelige gemakker (endnu), kan du i stedet opleve et af Eliassons værker på Statens Museum. Her bidrager han nemlig med et værk til udstillingen Rethink. Værket hedder Your Watercolour Machine, og hvis du ikke allerede har set det, vil jeg klart anbefale dig at gøre det. Udstillingen kører frem til d. 5. april. (Se tidligere blog-indlæg om udstillingen her)

Anyway... Olafur Eliasson er genial. Jeg håber sørme, at hans lamper på Amalienborg ikke bare er lamper, men at de er tro mod hans helt særlige og fantastiske lyssprog.

Læs her hvad (altid mavesure) Michael Jeppesen skriver om kunsten på Amalienborg i Information. Denne gang har han i det mindste ret i kritikken af de enkelte værker, synes jeg.

Mine 3 særlige ferniseringsoplevelser 26/2

2010-02-27T16:47:00.024+01:00

Igår var jeg kun til to ferniseringer. Hos Rohde Contemporary og Christina Wilson. Idag slog jeg så også lige et smut forbi Martin Asbæk for at se den Ebbe Stub Wittrup udstilling, som åbnede d. 4. februar, men som jeg ikke har nået at se før nu. Så jeg snyder lidt, og lader denne uges kåring omhandle alle tre udstillinger.

Mine tre særlige udstillingsoplevelser fra denne week-end fordeler sig i kategorierne:

Den mest overraskende udstilling

Den bedste idé - det mest skuffende resultat og

Det værk jeg ville ønske hang hjemme hos mig

1. Den mest overraskende udstilling er Ulrik Møllers Kraftwerk hos Christina Wilson. Den er overraskende, fordi titlen på udstillingen og det værk, der er afbilledet på invitationen, tilsammen fik mig til at forvente store fotoværker af store voldsomme maskiner, ganske som vi har set hans tidligere værker. Jeg havde med andre ord ikke forventet mig det store. Faktisk undrede jeg mig over, hvorfor disse nye værker ikke havde mere nyt i sig. Havde Ulrik slet ikke udviklet sig? Og hvordan kunne Christina Wilson være stolt af at præsentere nye værker (som hun skrev i invitationen), når de ikke så nye ud på mig?

Udstillingen var overraskende, fordi jeg heldigvis havde taget fejl. Ulrik har selvfølgelig udviklet sig, og Christian Wilson kan heldigvis helt med rette være stolt af at vise hans nye værker!

For værkerne cirklede stadig rundt om Ulriks fascination af maskiners kraftfuldhed, men maskinmotiverne var krydret med motiver af natur, og vekselvirkningen mellem de to gav nyt liv til dem begge. For vist er både natur og maskiner kraftfulde, men det er godt nok på to meget forskellige måder.

Et andet overraskende greb var, at værkerne af de store kraftfulde maskiner eller den store natur, stort set alle var i helt små formater. Et missil 15x21 cm, et fly 15x21 cm osv. Små bitte værker på store hvide vægge... En overraskende god udstilling!

2. I kategorien Den Bedste Idé - det mest Skuffende Resultat vinder Søren Dahlgaard med udstillingen Breathing Room hos Rohde Contemporary.

Ideen bag udstillingen er rigtig god. Søren Dahlgaard stiller spørgsmåltegn ved udstillingsrummet og maleriet, ved at skrælle alt af og lade det helt hvide tomme rum eller lærred stå tilbage som en organisme, der ikke gør eller bør andet end at være, leve og trække vejret.

Hvad er et udstillingsrum? Hvilken rolle spiller udstillingsrummet for kunsten? Hvad er et maleri? Hvilken rolle spiller maleriet (kunsten) i verden? Hvorfor er kunst vigtig? osv. Motivet, penselstrøget, farven og æstetikken er skrællet af, og tilbage står begrebet kunst. Men er begrebet i overensstemmelse med det, vi troede, vi vidste?

The White Cube teorien er ikke en ny teori. Men bag Søren Dahlgaards projekt ligger ikke desto mindre en rigtig god ide. En god idé, der forpligter. Og jeg havde glædet mig meget til at se hans Breathing Room. Jeg blev skuffet.

Oplevelsen var ikke overbevisende. Det vejrtrækkende udstillingsrum rørte mig ikke. Det forblev en god idé. Det ramte aldrig nerven. Det forblev oppe i hovedet, det kom ikke ned i kroppen. Måske var rummet for småt... måske lød lyden af luft ikke som en vejrtrækning... måske var rummet ikke lukket nok. Jeg blev i hvert tilfælde aldrig absorberet af oplevelsen. Jeg var til fernisering, der var vin i glassene og gæster, der hilste på hinanden.... Det fungerede ikke. De store spørgsmål blev aldrig vækket til live.

Måske er det en unfair vurdering. Måske skyldes det, at mine forventninger var tårnhøje. Måske kunne jeg kun blive skuffet... Tag ind til Rohde Contemporary og vurdér selv. Bliver du fanget af andet end den gode idé?

3. Det værk jeg ville ønske hang hjemme hos mig er uden tvivl Ebbe Stub Wittrups sort/hvide foto Devils Bridge II, der vises hos Martin Asbæk.

Devils Bridges... hvad er det ved disse middelalderlige dæmoniske broer, der er så fængslende? Der er sikkert mange lange bagvedliggende historier og forklaringer, men jeg behøver ikke de historier og myter. For mig er Ebbes fotos først og fremmest smukke, harmoniske, beroligende, rene, og hvor broerne fører mig hen?... det betyder ikke noget. Jeg følger blindt med.

Ferniseringsfredag 26/2

2010-02-25T09:28:00.018+01:00

Denne fredag vil jeg gå til to ferniseringer. Først vil jeg besøge Rohde Contemporary, der kl. 17 slår dørene op for soloudstillingen The Breathing Room af Søren Dahlgaard.

Søren Dahlgaard er en vidunderlig skrupskør kunstner, der med sine overraskende kunstprojekter stiller spørgsmålstegn ved hele kunstbegrebet og giver nye vinkler på det, vi troede, vi vidste om kunst. Se bare hvordan han giver nyt liv til portrætmaleriet på dette link.

I invitationen beskrives udstillingen på Rohde Contemporary fint sådan her (forkortet udgave):

"The Breathing Room fremstår ved første øjekast som et almindeligt tomt, hvidt rum. Når man træder ind i rummet, bliver ens forventninger om hvordan et udstillingsrum normalt opfører sig vendt op og ned. Væggene består af bløde duge, som ved hjælp af luft kontinuerligt bevæger sig fra konveks til konkav og tilbage igen - mens man hører rummets langsomme zen-agtige vejrtrækning. Hermed udfordres det modernistiske hvidhedsideal og tingenes tilstand.

På udstillingen vises ligeledes [...] Breathing painting, som forholder sig til maleriet og hvordan vi opfatter maleri. [...] Søren Dahlgaard [...] spørger: Hvad er et maleri? Kan et maleri være noget andet end det vi er vant til? Kan det fx. opføre sig på en særlig måde? Her er maleriet blevet levende, idet maleriet trækker vejret. Lærredet bevæger sig langsomt ud - konveks - og ind - konkav. Det er et performativt maleri, der eksisterer over tid. Samtidig bryder det rammerne for opfattelsen af, hvad et maleri er.

Et andet værk der præsenteres er fotoserien The Perspective of Breathing som består af 12 fotos [...]

Denne udstilling markerer et nyt kapitel i Søren Dahlgaards kunstneriske projekt [...] alligevel er tankegangen den samme, som i praktisk talt alle værkerne siden Dahlgaard begyndte med kunst i 1996: Hvad nu, hvis tingene forholder sig på en anden måde end den vi kender og har lært?"

Det glæder jeg mig til!

Dernæst vil jeg forbi Christina Wilson, der viser nye værker af Ulrik Møller under titlen Kraftværk.

Jeg vil prøve at være på Rohde Contemporary kl 17, så hvis du har lyst, kan vi mødes og opleve de to ferniseringer sammen. Send mig lige en kommentar her på bloggen eller direkte til min mailboks, hvis du vil med.

Håber vi ses!

Birgitte

Hvis jeg havde været kongelig...

2010-02-25T08:29:00.014+01:00

Jamen altså... hvor er det godt at se samtidskunsten i uvante omgivelser. Hvor er det skønt, at vi har unge repræsentanter i kongehuset, der interesserer sig for samtidskunst. Hatten af for at de går så radikalt til værks som til at invitere 10 kunstnere til at skabe kunst direkte på Amalienborgs vægge og lofter som en del af den omfangsrige restaurering af det gamle Frederik VIII's palæ.

Jeg ville også gerne have kunst direkte på mine vægge derhjemme. Jeg ville også gerne have Jesper Christiansens Verdensrum i min stue eller Olafur Eliassons lamper på min trappe. Men der er én ting, jeg med 100 % sandsynlighed ville have gjort anderledes!

Hvis jeg altså havde været kongelig ;-)

Jeg ville have sørget for at have en mere lige fordeling mellem mandlige og kvindelige kunstnere. Vi har nemlig rigtig mange gode kvindelige samtidskunstnere i Danmark. Kun to af dem (Kathrine Ærtebjerg og Signe Guttormsen) er valgt til at udsmykke Amalienborg.

Naturligvis ville jeg først og fremmest vælge efter kunstnerisk kvalitet, men dernæst ville jeg mene, at kongehuset er forpligtet til også at tage andre overvejelser i betragning som f.eks. en ligelig kønsfordeling.

I hvert tilfælde synes jeg, der er mange gode danske kvindelige samtidskunstnere, der er blevet forbigået. Hvad f.eks. med Annette Harboe Flensburg, Trine Boesen, Malene Hartman, Ida Kvetny eller Marie Søndergaard Lolk for bare at nævne et lille udpluk af de mest oplagte?

Nå... anyway de ti udvalgte kunstnere er: Olafur Eliasson, Signe Guttormsen, Morten Schelde, John Kørner, Eske Kath, Kathrine Ærtebjerg, Kasper Bonnén, Tal R, Erik A. Frandsen og Jesper Christiansen.

Og her er et udpluk af værkerne... de værker, der er skabt til og i tæt (for tæt?) samarbejde med Frederik og Mary...

En svensker du skal holde øje med...

2010-02-24T20:06:00.009+01:00

Dette uro-værk Earth and Heaven af udskårede ørne hang på Market messen i Stockholm. Et tilsvarende værk hang over det store sorte flygel i stuen i den amerikanske ambassadør- residens. Og hendes værker dukkede sørme også op hos én af de andre samlere, jeg besøgte.

Gunilla Klingberg hedder kunstneren. Og hun fortjener et nærmere eftersyn. Hun laver naturligvis ikke kun uroer, hun laver komplicerede installationer, smukke vinduesdekorationer, trashede samfundskommentarer, interaktive værker osv.

Hun er repræsenteret af galleri Nordenhake, der både ligger i Stockholm og Berlin, og hun er én af de svenske samtidksunstnere, jeg ville holde øje med, hvis jeg var dig.

Hjemme igen og helt kunstmæt ;-)

2010-02-21T22:24:00.013+01:00

Nu er jeg tilbage i Dk efter en fantastisk kunsttur til Stockholm. Jeg er stadig helt beruset af alle de indtryk, så de kommennde dage vil jeg fortsat øse ud af mine oplevelser. Se nu f.eks. her

Shih Chieh Huangs videoværk Eyedea... det må klart være et af messens mest spektaku-

lære værker.

En censor forbundet til en lyspære er påsat en tv-skærm. Når det mørke øje rammer censoren lyser pæren... Lyder det mystisk? Ja, måske nok, men resultatet er på en underfundig måde fængslende.

Mine to fotos siger ikke så meget, men hvis du klikker her, kan du se et kort klip fra video'en.

I min søgen efter et filmklip faldt jeg over disse andre "øjeværker" af Shih Chien Huang... check this out... Eyefountain eller hvad med Four Eyes 2 ... Skørt og skønt ;-)

Værket blev præsenteret af Galleri Andersson Sandström, som bl.a. også viste Anthony Gormleys skulptur Standing Matter ... et skønt værk, der som alle rumlige værker fungerer så meget bedre i virkeligheden end på et foto. Han var ikke til holde fingrene fra, jeg måtte røre hans kugler (nej, det lyder ikke godt - undskyld), og når man står så tæt på, at man kan røre ham, er der kun kugler ikke nogen mand. Længere fra træder han tydeligt og solidt frem... robust og alligevel fragmentarisk. Han er der - han er der ikke. Et fantastisk og super smukt værk.

Galleri Andersson Sandström viste generelt rigtig gode og meget forskellige værker. Ligesom de fleste andre gallerier gjorde det. Niveauet var højt - det var en fornøjelse ;-)

Sov godt

Thomas Saraceno på Bonniers Kunsthal

2010-02-20T15:58:00.007+01:00

Idag bød programmet bl.a. på besøg på Bonniers Kunsthal. Her er de ved at installere en stor solo-

udstilling med Thomas Saraceno, der åbner på onsdag. Vi var så heldige at få lov til at se værkerne, selvom de stadig var under konstruktion. Det har de i øvrigt været i ugevis, for det er komplicerede og meget detaljerede værker af eksempelvis edderkoppespind forstørret 16 gange. Jeg synes, Saraceno er helt fantastisk, så jeg giver blog-pladsen til hans værker, så du kan se for dig selv. Hvis du får lyst til mere (og ikke lige er i Stockholm), kan du kan se ét af hans store værker på Statens Museum for Kunst som en del af udstillingen RETHINK, der også rummer værker af bl.a. Olafur Eliasson, frem til april. Jeg har vist et billede af hans værk på Statens Museum i et tidligere blogindlæg se mere her

Men altså... Værsgo´ her er et udpluk af de helt nye og endnu ikke helt færdiginstallerede værker fra Bonniers Kunsthal:

Svensk kunst bliver pakket langsomt ud...

2010-02-19T17:22:00.017+01:00

Det er sjovt at gå rundt i den svenske kunst. For jeg kender ikke meget til svensk samtidskunst ENDNU, så jeg ser kun værker. Værker fri for viden om kunstneren, om historikken bag, om prisniveauet eller om hvilken prestige, der ellers måtte omgive værkerne. Det er som at starte forfra. Men jeg ser meget fantastisk kunst, der kræver min opmærksomhed.

Her til eftermiddag har programmet bl.a. budt på besøg hos den amerikanske ambassadørfrue. I ambassadørboligen udstiller de nemlig svensk samtidskunst og faktisk også svensk design. Her blev officiel mahogany møbelstil blandet med samtidens eksperimenterende møbeldesign, og de tapetbeklædte vægge blev kontrasteret af samtidens kunst. Det fungerede ikke bare ok - det fungerede big time. Umiddelbart ville jeg have tænkt, at det ville være svært at få den meget traditionelle indretning til at gå hånd i hånd med samtidskunsten, men det var som om, kunsten blev ekstra synlig netop p.g.a. kontrasten til omgivelserne. Ekstra synlig på den gode måde.

Jeg har desuden været forbi to private samlinger. Den ene besøgte vi på deres eget private udstillingsted, den anden besøgte vi privat. Sejt... mere siger jeg ikke ;-)

Gunnel Wåhlstrand er én af de kunstnere der simpelthen er for vild. Hun er ikke foto-

kunstner. Hendes værker er tusch på papir!!!

Jo, det er hendes værk af drengen, du ser her.

Den præcision er simpelthen for vild. Og jeg siger til dig, at selvom man går helt tæt på, kan man stadig ikke se, at det ikke er et fotografi. Wauw! Gunnel Wåhlstrand er repræsenteret af galleri Andréhn-Schiptjenko.

Jeg er på vej ud i Stockholms gader med min mand... en drink... lidt sushi... you know. Så jeg stopper her. Giver dig bare et par gode navne, du selv kan google, Jockum Nordström (2. værkeksempel), Karin Mamma Andersson, Peter Geschwind, Lena Cronquist, Nina Katchadourian, Jonas Nobel, Jonas Dahlberg. God fornøjelse ;-)

En kort pause med fødderne oppe... tid til at blogge

2010-02-19T11:37:00.018+01:00

Her er altså super god stemning her på Market. Det hele er meget velorganiseret, og alle er super imødekommende. En lille messe som denne er på mange måder federe end de store hektiske messer. Her er tid til fordybelse og til at tale ordentligt sammen med gallerister og de andre besøgende - OM KUNST. På de store messer, som eksempelvis Frieze i London, handler det selvfølgelig også om kunst, men det handler også om så meget andet. F.eks. om at blive set, om at være inviteret med til rigtige fester osv. En celebrity-scene. Og det er da sjovt nok at betragte, men også temmelig ligegyldigt. Det er som om kunsten forsvinder i al overfladen. Her på Market handler det kun om kunst. Og det er befriende, synes jeg.

Se nu her.. Christina Wilson viser bl.a. et super fint værk af über cool franske Sophie Calle. Et foto med tilhørende tekst... jeg siger ikke mere, for du skal selv have fornøjelsen af at mærke efter, hvad det gør ved dig.

Umiddelbart er der langt fra Sophie Calle til vores egen Gudrun Hasle, men det personlige og ærlige projekt, hvor kunst og kunstner smelter sammen, har de tilfælles. Gudrun Hasle er også med på Market. Beaver Projects viser fine broderede tekstværker med Gudruns

ubehjælpsomme tekster. Som ordblind har hun valgt at gå ærligt i flæsket på ordene. I stedet for at gemme sin skavank, udstiller og udforsker hun den - ala Sophie Calle (selvom små og sent udviklede bryster vel ret beset ikke kan kaldes en skavank :-)

Christian Larsen viser fine fotos af Joakim Eneroth under titlen Alone with Others. Mennesker på en parkeringsplads, mennesker på en strand... tæt på hinanden i en slags fællesskab og alligevel alene...

Det vækker stemninger i mig. Hvis der er noget, jeg ikke bryder mig om, så er det receptioner. Tilfældig minglen og smalltalk. Til receptioner befinder jeg mig ofte ligepræcis dér alone with others, og der er sært meget mere ensomt end alone with myself. Hmmm ... jeg må eje ét af de her fotos. De taler til mig.... Fedt!

Nå jeg skal afsted. Næste program-

punkt er kl 13. Så jeg må ud i sneen som svenskerne af én eller anden årsag lader ligge på både vejene og fortovene, så man skøjter rundt i sine fikse messestøvler... hvad er meningen??? ... jävlar svenskar... ;-)

Art rules!

Birgitte

2010-02-18T21:58:00.015+01:00

På Market blev jeg i dag mødt af denne Giacometti inspirerede dame af Oskar Korsar fra ALP/Peter Bergman Galleri. En lidt uhyggelig dame, der uden tvivl gemmer på mange hemmeligheder. Hun virkede som om, hun var fra en anden verden, som hun stod der helt stille hele dagen og kikkede betuttet på al virakken... som om hun var på vej et sted hen, men havde glemt hvorhen og i mangel af bedre bare blev, hvor hun var.

Som jeg gik rundt og efterhånden blev mere og mere kunstmæt, mødte jeg hende mange gange. Og efterhånden kom jeg til at holde af hende... jeg havde helt lyst til at stoppe op som hun og træde ind i hendes parallelverden... synke indad og lade kunstmesse være kunstmesse.

Men der var jo så meget andet at se f.eks. denne super skønne papirsklipsag af den unge Joseph L. James fra Galerie Anhava. Så fin og skrøbelig og samtidig så stor og fuld af betydning. Meget større end det fysiske objekt. For værket kaster store skygger op på væggen, og på den måde udvider værket sig til både at være objekt og aftryk, og det bliver dermed visuelt tydeligt, at kunst ikke er så vigtigt i sig selv, som i mødet med verden - det aftryk det sætter i betragteren - i verden - er kunst.

Og så var det smukt. Dekorativt. Ligetil i sin æstetiske væren og alligevel tankevækkende betydningsfuldt. Ja tak, det er kunst.

Men der var naturligvis også bling bling og farver at finde på Market. F.eks. denne Counter-bowl af Tatsuo Miyajima fra Galleri Andersson Sandström. En 1 meter stor spejlskål med blinkende led-tal. Også dette værk sætter også fokus på mødet mellem værk og betragter, for betragteren er i helt bogstaveligste forstand med i værket. Når man ser ned i skålen, ser man sit eget spejlbillede blive til en del af værket... At kunsten ligger i mødet mellem værk og betragter er en så åbenbar del af samtidskunsten, at det ses italesat af MANGE (for mange?) værker - her altså som en spejlskål.

Market er absolut ikke en stor messe. Men der er dælme meget god kunst. Market gør nemlig det, som Art Copenhagen ikke kan finde ud af. De lader kun de seriøse gallerier udstille. De sorterer alt fyldet fra. Alle de gallerier vi alligevel ikke gider se. Alt det kunst, vi ikke gider trave os ømme messefødder til for. Det kunne være rart hvis Art Copenhagen snart kunne få taget tyren ved hornene og få skabt en seriøs nordisk kunstmesse i København - fri for unødvendigt fyld. Men så vidt jeg har forstået kræver det en ny storsponsor. Anyone?

In Stockholm and ready to roll

2010-02-18T12:07:00.009+01:00

Så er jeg ankommet til Stockholm. Og jo, her er MEGET mere sne end på billedet, som bare er ét, jeg har snuppet på hotellets hjemmeside.

Her er stilhed før storm, for Market åbner først for First View kl. 16, så jeg sidder lige nu i baren... så tæt på pejsen som muligt, for her er bidende koldt i den svenske hovedstad... på mit hotel og nyder roen og en kop grøn te, mens jeg glæder mig til at se, hvad Stockholm byder på af kunst. Både det på messen men også det på gallerierne, museerne, i kunsthallerne og hos samlerne.

Jeg har et omfangsrigt program foran mig, og jeg har husket mit kamera, så jeg lover at give dig gode kunst-stemnings-

rapporter her på bloggen.

Faktisk skal jeg også slappe af og hygge lidt her i Stockholm, for det ekstra fine ved denne messe-tur er, at jeg for en gangs skyld har min mand med ;-) Han er også på arbejde her (dog i en helt anden branche), men ind imellem al arbejdet skal vi altså også lige nå at nyde tosomheden... børnene er afsat og er i gode hænder ... everything is set... life is good!

Stay tuned!

Market Art Fair i Stockholm

2010-02-14T18:57:00.011+01:00

På torsdag drager jeg til Stockholm til Market kunst-

messe. Og jeg glæder mig!

Kalenderen er fuldt booket med møder med gallerister, med potentielle nye kunder og med det spændende VIP program, jeg er så heldig er være inviteret med til. Blandt andet skal jeg mødes med et antal stockholmske storsamlere, museer og kunsthaller.

Af danske gallerier deltager David Risley, Bo Bjerregaard, Christina Wilson, Susanne Ottesen, Peter Lav, Beaver Projects og Larm. De to sidste er en del af Emerging Markets messen, der er en del af hovedmessen.

Jeg kommer til at rapportere derfra så flittigt som muligt her på bloggen. Så stay tuned ;-)

Hvis du ikke skal med til Stockholm, kan du i stedet lægge vejen forbi Christoffer Egelund, der inviterer til fernisering med Thomas Palmes udstilling Lost og Damned! på fredag kl. 16-19. Og husk, at du kan få det fulde ferniseringsprogram på www.kopenhagen.dk

Glade kunstmesse-hilsner!

Birgitte

Ferniseringsfredag 12/2 -10

2010-02-11T10:57:00.009+01:00

Jo, der har været meget stille meget længe her på bloggen. Jeg har nemlig været på en skøn ferie og må indrømme, at jeg efterfølgende har nydt et par ekstra dage off-line. Men nu er det tid til at åbne op for godteposen igen ... for der er jo ferniseringer i morgen!

Jeg skal bl.a. besøge Skulpturiet, der viser udstillingen Ting, hvor 45 (!!) samtidsskulptører viser... tja... ting ;-) Har du været på skulpturiet før? Der er ikke mange kvadratmeter, så 45 skulptører - 45 værker - det er altså mange. Den myriade af ting glæder jeg mig til at se.

Så vil jeg også lægge vejen forbi Tom Christoffersen og se Stig Brøgger, Hein Heinsen og Mogens Møller - tre af de tunge drenge, der viser udstillingen Arbejder fra Tresserne. Jeg skal også se filmen The Place to be af Steen Møller Rasmussen.

Og så skal jeg ud til IMO og se 6 udenlandske kunstneres udstilling Fragments og Machines.

Men jeg starter tidlig i morgen, for jeg er jo gået glip af en masse spændende, mens jeg har været på ferie, så jeg vil forsøge at nå forbi Nicolai Wallner der viser Jeppe Hein, Nils Stærk der viser Torbjøn Rødland, Martin Asbæk der viser en af mine favorit fotokunstnere Ebbe Stub Wittrup og Helene Nyborg, som åbnede i nye lokaler i fredags.

Uhh det bliver en god fredag ;-)

Håber vi ses!

Ferniseringsfredag 29/1-10

2010-01-28T07:49:00.016+01:00

Denne fredag er en af de helt store ferniseringsfredage! Hvis du er glad for kunst, så SKAL du simpelthen tage afsted i morgen!

Du behøver egentlig kun at parkere én gang, og det er foran Ny Carlsberg vej 68. Her ligger 4 rigtig gode gallerier på ræd og række, og alle 4 har fernisering i morgen. Det er altså her, det sner!

1. Det kunstnerstyrede galleri IMO viser Ursula Nistrups On the Moods of Sound over the Bosphoros Strait, Istanbul, Turkey.

2. Kunstakademiets BKS Garage viser gruppeudstilling med Hilda Ekeroth, Julie Ekström, Martin J. Nieæsen, Iris Smeds og Sara-Vide Ericson.

3. Nils Stærk viser Torbjørn Rødlands udstilling Dearest Kitty.

4. Og Fremfor alt udstiller Jeppe Hein hos Nicolai Wallner under titlen Milieu Social!!

Nøjjj det bliver godt! Alle 4 steder åbner kl. 17.

Hvis du nu er blevet inspireret og gerne vil se mere kunst, så vil jeg anbefale at køre til Gallery Poulsen på Frederiksholmskanal. Her kan du både se soloudstillingen Stating the Obvious af Claus Handgaard og Poulsen on Paper en gruppeudstilling med papirværker med mere end 20 danske og internationale kunstnere.

Men men men... jeg skal rejse i morgen tidlig. På ferie med min familie. Og jeg glæder mig. Men jeg er også ærgerlig over, at det netop falder sammen med så god en fernisfredag. Så jeg håber, at du tager ud og ser det hele for mig, at du skriver en kommentar om din oplevelse her på bloggen, så jeg kan være lidt med på sidelinien. Og så kører alle udstillingerne heldigvis lang tid nok til, at jeg kan se det hele, når jeg kommer hjem igen. Men der bliver altså stille her på bloggen i en uges tid, så du må orientere dig om næste uges ferniseringer evt. via www.kopenhagen.dk

Og se så at kom afsted i morgen!

Birgitte ;-)

Mine 5 helt personlige yndlings malerier - Værsgo

2010-01-25T22:25:00.017+01:00

1. Christian Achenbachs "Der Springende Punkt" er jeg vild med, fordi det er så fuldt af liv og energi. Som en eksplosion af muligheder der rammer mig. Et tag selv bord af detaljer blendet sammen til en stemning af liv, der skal leves på fuldt tryk. Og så er det som om, maleriet selv er levende - en helt særlig organisme, der kræver min tilstedeværelse og opmærksomhed, og som smitter mig med dens overvældende energi.

Det er også som om, det har lyd. Kan du ikke høre det? ;-) Hvis jeg skulle forklare en døv, hvad musik er, så ville jeg prøve med det her værk.

2. John Kørners "Jesper" har jeg valgt som repræsen-

tant for Kørners malerier, som jeg generelt holder meget af. Værket er en del af en serie af faldne danske soldater i Afghanistan, men alvoren til trods synes det nærmest ligegyldigt, hvad de forestiller. Det er som Kørners malerier handler mere om æstetik end om indhold. De forekommer ikke specielt dybe eller komplicerede, de er frem for alt æstetisk lækre. Jeg elsker hans brede overflodsagtige penselstrøg og hans farver, der svømmer sammen til æstetisk creme de la creme.

Egentlig gælder det for de fleste af de malerier, jeg personligt falder for: de er æstetisk lækre, mere end de er krævende. Det er som om maleriet som genre egner sig godt til æstetisk læsning. Det krævende, kritiske, vanebrydende, øjenåbnende eller provokatoriske skal være tilstede i installationskunsten, videokunsten og fotokunsten, men ikke nødvendigvis i maleriet. Jeg har ikke gjort mig det klart før, men mens jeg skulle vælge mine fem personlige yndlingsmalerier, blev det klart, at de malerier jeg personligt falder for handler mere om æstetik end om indhold. Sjovt.

3. Mie Olise Kjærgaards "Spider" er jeg vild med, fordi det er overvældende og faretruende. En forladt forlystelse i en gammel Østtysk forlystelsespark står rusten, grim og knagende et eller andet sted i Tyskland, men på maleriet et den blevet smuk. På d

en uordentlige måde. Fordi Mie Olises voldsomme penselstrøg, skyggerne og farverne giver nyt liv til den gamle udtjente karrusel, så den nu ligner en gigantisk edderkop og på én gang er lækker og væmmelig.

Det forladte har fået en ny chance. Det døde har fået liv. Og for sådan én som mig, der hader kulørte lamper og cirkus er det helt skønt at se, at den larmende, blinkende, pulserende forlystelsespark har et andet og bedre liv - nemlig når den forlades, for tænk... den forfaldne version er faktisk smukkere. I hvert tilfælde i Mie Olises udgave.

4. Kumi Machidas "Relation" er et af

de malerier jeg bare knus-elsker. Det er så lækkert. Så enkelt og rent i både farve og form. Så kompromisløst gennemført i sit håndværk og sine detaljer. Samtidig er det dragende med dets anonyme, udtryksløse runde gummibarn med sære gevækster, der ikke kun holder mor i hånden men er ét med mors hånd.

Et foruroligende og mystisk univers der er så lækkert, at jeg har lyst til at tage barnet i den anden hånd i træde ind i maleriet. Mums...

5. Uuuhhh - kan du huske, hvordan det var at stå i rigtig slikbutik som barn med 3,50 kr i hånden: 1 af dem og 1 af dem og to af dem og tilsidst var der kun 25 ører tilbage...?

Hvem skal jeg vælge? Kasper Bonnén, Lars Christensen, Ida Kvetny, Trine Boesen, Christina Malbek, Fie Norsker, Jonas Hvis Søndergaard, Alexander Tovborg, Kirstina Vaaben, Mette Winckelmann...?

Jeg vælger dette unavngivne værk af Ferdinand Ahm Kragh (selvom det ret beset er en tegning), fordi det er et godt eksempel på de helt fantastiske værker, han laver. Skarpe og sprøde, detaljerede og pertentlige myriader af lige linier, der af og til brydes og bliver skæve, slår et slag eller bliver forstyrret af grumsede "fejl" og opløsninger. En æstetisk fest.

Ligesom i livet kan jeg bedst lide skævhederne, men de var ikke skævheder, hvis ikke retlinetheden var der. I skævhederne sker det skønne... nye muligheder opstår, og livet træder klart frem og lader mig se det med et klarere blik... hvad er godt, og hvad er skidt...hvad skal jeg holde fast på, og hvad skal jeg se at få ændret på.

Værsgo´... det var 5 af mine personlige yndlingsmalerier med personlige kommentarer. Du er meget velkommen til at kommentere, undre dig, stille spørgsmål, tilføje dine yndlingsmalerier, eller hvad der nu falder dig ind.

;-)

Birgitte

Nyhedsbrev og blog om malerier

2010-01-25T11:08:00.007+01:00

Så er det igen (bedre sent end aldrig) tid til, at jeg sender nyhedsbrev ud. Og som sidste gang kommer det samtidigt med et tilhørende blogindlæg. Derfor denne notits.

Sidste gang kunne du læse om mine 5 personlige yndlingsfotoværker her på bloggen. Mens nyhedsbrevslæseren kunne læse videre og få 5 gode eksempler på fotokunst, der kommunikerer på en relevant måde i forhold til virksomheder.

Denne gang er det tid til malerier.

Du får altså fem af mine personlige yndlingsmalerier her på bloggen OG mulighed for at få 5 gode eksempler på malerier med stor kommunikationsværdi for virksomheder, hvis du er tilmeldt nyhedsbrevet. Er du endnu ikke tilmeldt, kan du nå det endnu. Jeg sender af samme årsag først nyhedsbrevet afsted i morgen.

Du kan tilmelde dig via min hjemmeside www.birgitteriis.com, hvis du er blevet nysgerrig.

Psst... når du tilmelder dig, får du mine 3 tip til, hvordan du undgår fejlkøb, når du køber kunst helt GRATIS og direkte i din mailboks ;-)

Mine 3 særlige fernisoplevelser...

2010-01-24T15:49:00.006+01:00

Mine 3 særlige ferniseringsoplevelser fra i fredags, fordeler sig i kategorierne:

Den Mest Lumre Udstilling

Det Kedeligste Værk og

Det Bedste og Mest Overvældende Værk...

1. Fredagen bød på en helt ny kategori: Den Mest Lumre Udstilling. Og vinderen blev Fotografisk Center, der havde lokket med spændende russiske fotografier og havde valgt et fint lille udpluk af værkerne til deres invitation. De udvalgte værker, som jeg iøvrigt viste et par af her på bloggen, VAR faktisk gode værker... meget intense og rene billeder af børn eller kvinder med insisterende øjenkontakt, der fik tankerne på gled, for hvad var det for en historie, de gerne vil fortælle?

Men bortset fra enkelte gode værker, var udstillingen generelt lummer. Alt for mange værker med samme tema, der viser unge, forhutlede og nøgne drenge med flakkende og vigende blikke. Især Mokhorevs værker var lumre på den der uhåndgribelige russiske måde... overdramatiserede og tilstræbt poetiske... ikke på nogen måde anstødelige eller provokerende bare... lumre... og vel nærmest uvæsentlige. Og det var egentlig synd for Ovcharenkos værker, der klart fortjente bedre selskab.

2. Det Mest Ligegyldige Værk, må klart være at finde i Kunsthallen Nikolaj blandt Nadav Kanders 53 portrætter af staben bag Barack Obama. Udstillingen fungerer i sin helhed, men de enkelte værker er i sig selv ligegyldige.

Tag f.eks. portrættet af Christina D. Romer, 50, økonomisk historiker og makroøkonom ved University of California, Berkeley, og tidligere vicepræsident for den Amerikanske (GAAAB) Økonomiske Forening. Hende speciale er depressionsårene. Hun var rådgiver for Obamas valgkampagne og bliver forkvinde for Rådet af Økonomiske Rådgivere. - GAAAB !

Ok ret skal være ret, det er heller ikke meningen, at værkerne skal ses isoleret fra hinanden. De afbilleder det ellers anonyme magtapparat, der befinder sig bag præsidenten. Og det kan vel være interessant nok, men som kunstværker er de altså Gaaab... død-ligegyldige.

3. I kategorien Det Bedste og Mest Overvældende Værk vinder Ismar Cirkinagic med sin totalinstallation ML2090 First Phase i Kunsthallen Nikolaj. Ismar undersøger magtens iscenesættelse med udgangspunkt i George Orwells roman 1984, og værket består dels af en model af bygningen, der rummer Kærlighedsministeriet (der gennem tortur og frygt sørgede for at sikre befolkningens kærlighed og loyalitet overfor "Big Brother" i Oceania) og dels af et gigantisk 1:1 udsnit af samme bygning, som man kan gå rundt i.

Og helt ærligt... I takt med at jeg gik op ad de store trapper... op... op... op... indtil jeg stod helt oppe i Nikolaj Kirkes loftshvælvinger, sneg magtfornemmelsen sig ind på mig. Jeg var pludselig lille. Magten var nærmest fysisk tilstede i rummet. Og på trods af de mange besøgende kunne jeg ane angsten og utrygheden ... En sær fornemmelse og en anbefalelsesværdig oplevelse!

Hvad oplevede du i kunsten i fredags?

Ferniseringsfredag 22/1-10

2010-01-21T11:36:00.008+01:00

Denne fredag byder byen igen på super kunst! Der er ikke lige så massivt mange ferniseringer som sidste fredag (pyhha) til gengæld er det nogle rigtig interessante udstillinger.

En af de kunstnere, der når helt ind i hjertekullen hos mig er Ismar Cirkinagic. Han udstiller i Kunsthallen Nikolaj, der holder fernisering kl. 17-19. Udstilingen hedder Bricks of Enlightenment - ML2090 First Phase, og jeg glæder mig til at opleve hans form for enlightenment... det virker for mig hver gang!

Jeg glæder mig også meget til at besøge Fotografisk Center. Der har jeg faktisk aldrig været, så det bliver spændende. På fredag fra 17-19 åbner udstillingen Se Mig i Øjnene af to for mig helt ukendte russiske kunstnere Margo Ovcharenko og Evgeny Mokhorev. Men se lige de SKØNNE fotoværker jeg viser her på bloggen. Det er deres - og jeg vil se mer´!

Hvis du er til det mere etablerede, kan du tage forbi Bo Bjerregaard på Flæske-

torvet. Han viser Per Kirkeby og Sigmar Polke.

Jeg holder mig til Kunsthallen Nikolaj og Fotografisk Center og giver så mig selv tid og ro til fordybelse. Det trænger jeg til efter sidste fredags skønne men hektiske ferniserings-maraton.

Husk at du kan få det fulde ferniseringsprogram direkte i din mailboks hver uge ved at tilmelde dig Kopenhagens nyhedsbrev på www.kopenhagen.dk

God fornøjelse!

Birgitte

Performance på Overgaden

2010-01-20T08:30:00.003+01:00

På søndag er det sidste chance for at se Overgadens to udstillinger En helt normal udstilling og Pernille Kapper Williams Tale of Contents.

Men hvis jeg var dig, ville jeg se dem i morgen aften, hvor udstillingen En helt normal udstilling rundes af med "usædvanlige performances, peptalk, dyr, musik, crémant og flæskesvær"... som de skriver i invitationsmailen.

Den normale udstilling får altså en ikke helt normal afrunding... om det er noget for dig...?? vurdér selv ;-)

Fotokunst på Brandts

2010-01-19T07:59:00.010+01:00

På torsdag d. 21/1 kl. 19 holder Brandts Museet for Fotokunst fernisering, så hvis du har mulighed for det, ville jeg starte bilen og køre til Odense. Her kan du se samtidsfotografi af Augusta Alta, Kasper Bonnén, Linda Hansen, Nicolai Howalt, Eva Marie Rødbro, Trine Søndergaard, Emil Salto og Ebbe Stub Wittrup (Billede).

Jeg har huset fuld af min søns klasse- kammerater på torsdag, så jeg kan desværre ikke være i Odense. Men jeg har en særlig svaghed for fotografi, så hvis du kommer forbi Brandts, vil jeg meget gerne høre om det. Skriver du til mig?

Birgitte

Lys på Den Frie

2010-01-18T08:26:00.004+01:00

Det var jo også i fredags, at startskuddet lød for Den Frie Udstillingsbygnings 4 årige projekt, der lægger ud med at vise lyskunst for alle forbipasserende.

Hans E Madsen er den første af i alt 8 kunstnere, der i løbet af de næste 4 fire år hver får ca. 6 måneder til at forholde sig til Den Fries arkitektur og udendørsarealer. Det er der kommet et meget iøjenfaldende lysrelief ud af, og det ser ærlig talt ret fedt ud her i de snedækkede frostkolde vinteraftener.

Helt banalt, er Hans E Madsens lysrelief samtidig en visuel magnet, der henleder opmærksomheden på, at her i denne bygning sker der noget særligt. Ja ja, du ved selvfølgelig godt, hvor Den Frie ligger, men du ville blive overrasket, hvis du vidste hvor mange, der ikke gør det.

Mine 3 særlige ferniseringsoplevelser

2010-01-17T12:44:00.026+01:00

I fredags var der som bekendt et hav af ferniseringer og dermed en masse kunst, en masse mennesker, et væld af indtryk og oplevelser.

Gallerierne omkring Bredgade havde fundet sammen om at holde fernisering på samme dag, og muligheden for at se en masse kunst inden for kort gå afstand trak virkelig publikum ud i kunsten. Det var fedt at se!

Så tak til gallerierne for at det lykkedes dem at finde frem til en fælles ferniseringsdato midt i alle de individuelle planer. Og tillykke til gallerierne med det store publikum. Jeg håber ikke, det bliver ved den ene gang, så hermed også en opfordring til gallerierne om, at gøre det til en fast begivenhed at holde fælles ferniseringer én eller to gange om året.

Mine 3 særlige ferniseringsoplevelser fra i fredags er:

1. Den bedste stemning og de flest besøgende kunne man opleve hos Larm og Peter Lav. Her var pakket til bristepunktet med mennesker og kunst, og der var en fantastisk stemning. De to gallerier har generelt haft fint besøg, siden de flyttede sammen i fælles lokaler i Bredgade, men i fredags gik det amok.

Det skyldes nok især Larms The Mentor Show, der viste værker af 10 kunstnerpar (det trækker i sig selv mange kunstgæster). Galleriet havde inviteret ti yngre kunstnere til at pege på én, der i særlig grad har inspireret dem i deres arbejde, og resultatet var en udstilling med rigtig mange (for mange?) meget forskellige værker.

Peter Lav viste nye værker af Jakob Hunosøe. Friske, lette, pudsige, legende, ukomplicerede, letfordøjelige fotoværker. Også her var der mange værker (men ikke for mange)... der var ikke ét egentligt hovedværk, men en række mindre værker, der især virkede godt i deres sammenhæng.

2. Den mest konsekvente og gennemførte udstilling står Mikael Andersen for. Her kan man se seperatudstillingen Heaven med Niklas Goldbach . Centralt i udstillingen står 3 videoværker, hvoraf især den første Prologue (se klip af video her) gjorde indtryk med sin smukke høje blå himmel, der brydes af fly - alt for mange fly, der på foruroligende vis krydser henover himlen og bryder naturens ro.

Udstillingen var (da jeg var forbi) ikke voldsomt besøgt. Videokunst er ikke en publikumssluger, med mindre det befinder sig på et museum. Og det er sådan set fair nok, for videokunst kræver fordybelse og tid, og det er der hverken plads eller ro til under en fernisering. Men Niklas Goldbachs videoværker er altså fine, så jeg vil opfordre alle til at besøge galleriet på hverdage, hvor der er både plads og ro til at synke ind i værkerne og få en god kunstoplevelse med sig hjem. Jeg skal i hvert tilfælde se dem igen en tilfældig hverdag midt i ugen, hvor jeg forhåbentlig kan have galleriet mere eller mindre for mig selv.

3. Det bedste værk ... tja ud af så mange værker burde der presse sig mange potentielle bedste værker på... det gør der bare ikke. Måske er det bagsiden af medaljen, når man ser så meget på en gang: de enkelte værker får ikke lov til at synke ind og træde frem, de forbliver dele af en helhedsoplevelse.

Men når nu jeg gerne vil vride ét favorit værk ud af ærmet, er et godt bud Torben Ebbesens sorte magnetkonstruerede svampelignende figurer hos Rohde Contemporary. De er så tiltalende og så insisterende tilstede i rummet, at de er svære at holde fingrene fra. Men rør dem ikke, de er bare magnetkonstruktioner. Figurene går ikke decideret i stykker ved berøring, men de mister deres friskhed og skarphed.

Jeg har ikke et godt billede af værket (værkerne... der er tre forskellige med magnetkonstruktioner på), så du må selv besøge Camilla Rohde hos Rohde Contemporary. God fornøjelse.

Hvis du har nogen særlige oplevelser fra i fredags, vil jeg meget gerne høre om dem. Send en kommentar!

Birgitte

Ferniseringsfredag d. 15/1

2010-01-15T11:48:00.017+01:00

Bedre sent end aldrig... her kommer mit ferniserings-program for denne fredag.

I aften samler ferniseringerne sig primært omkring Bredgade, så selvom der er mange, jeg gerne vil se, kan det sagtens lade sig gøre. Gallerierne ligger nærmest dør om dør.

Første stop er Christina Wilson på Esplanaden, derefter skal jeg forbi Bredgade gallerierne Christoffer Egelund, Mikael Andersen, David Risley, Larm (Larms hjemmeside er midlertidigt nede, så jeg kan ikke linke til dem) og Peter Lav. Og så kommer turen til de to St. Kongensgade gallerier: Skulpturiet og Rohde Contemporary.

Hvis jeg kan rumme mere, vil jeg også rigtig

gerne til V1 på Flæsketorvet.

Hvis du ikke orker det hele, vil jeg især anbefale dig at se forbi:

1. Christinas Wilsons udstilling med Ulrik Weck I'd Rather be a Joke than a Tragedy.

2. Larms The Mentor Show der viser en række unge kunstnere og deres mentorer.

3. Peter Lav der viser Jakob Hunosøe og Anne Las.

4. Skulpturiet, der viser Karin Lorentzens totalinstallation Cultivator.

Husk! hvis du tilmelder dig nyhedsbrevet på www.kopenhagen.dk, kan du se det fulde ferniseringsprogram hver uge.

Jeg glæder mig - og håber vi ses derude!

Birgitte

Forkølelsesfredag afløser ferniseringsfredag

2010-01-08T16:49:00.007+01:00

Der er ikke noget at gøre... jeg må simpelthen kravle under dynen og pleje den forkølelse, der nu sidder i hele mit hoved.

Så jeg kommer desværre ikke ud på min faste fredags ferniseringrunde i dag.

Øv!

Jeg havde ellers glædet mig til at se Anders Bojen og Kristoffer Ørum hos Beaver Projects - og ja også alle de andre på min ferniseringsliste. Jeg må se udstillingerne i løbet af ugen i stedet.

Kommer du afsted?

Så vil jeg super gerne høre dine kommentarer, holdninger, anbefalinger osv til aftenens ferniseringer i byen.

Glæder mig til at høre fra dig!

Birgitte

Første fernisfredag i 2010

2010-01-07T14:20:00.008+01:00

Først... et rigtig godt nytår til dig! Jeg glæder mig til at mødes mere med dig her i blog-land i år.

Jeg har nydt at være off-line i en så forlænget juleferie, som jeg har givet mig selv i år. Men nu går jeg on-line igen og er tilbage med kunstnyt her på bloggen.

I morgen skal jeg på ferniseringsrunde, og jeg har valgt at se:

1. Niels Bonde hos Martin Asbæk kl. 17-19.

2. Thomas Bangsted hos Tom Christoffersen kl. 17-20.

3. Anders Bojesen & Kristoffer Ørum hos Beaver Projects kl. 17-19.

4. Stephen Vitiello, Maria Loboda, Lasse Schmidt Hansen og Talia Chetrit hos IMO kl. 17-21. IMO inviterer i øvrigt til afterparty fra kl. 21... måske det er en god opvarmning til fredags-stemningen...?

Håber vi ses ude i kunsten i morgen!

Birgitte

Et rigtigt kunsteventyr

2009-12-14T11:03:00.020+01:00

Der var engang en ung pige, der holdt så forfærdelig meget af kunst. Især den klassiske kunst, syntes hun, var helt fantastisk - i særdeleshed den italienske rennaissances kunst kunne tryllebinde hende.

Samtidens kunst forstod hun sig derimod ikke på. Hun syntes ikke, at samtidens kunst var rigtig kunst. Den var grim. Den var uden tyngde og mening. Den var skabt uden krav om håndværksmæssig kunnen. Den var som en popsang, en døgnflue, en tændstik, der måske nok lyser op i nuet men slukkes hurtigt igen.

En dag gik den unge pige rundt i Milanos gader. Hun glædede sig over, hvor smukt der var, og hun vandrede fra det ene skønne museum til det næste, alt imens hun tænkte, at klassisk kunst nu engang var den eneste rigtige kunst.

Mens hun gik der i sine egne tanker, kom hun forbi den smukkeste arkade: Galleria Vittorio Emanuele, og hun fortsatte gennem den, mens hun forundret kikkede op i de smukke lofter, nød de ornamenterede bygninger og studerede gulvets detaljerede og smukke mosaikker. Hun vidste, at arkadens centrum efter sigende skulle være porten til Milanos historiske center, og hun glædede sig til at stå lige der i centrum og mærke historiens vingesus.

Da den unge pige nåede frem til arkadens centrum, så hun noget besynderligt. Noget befandt sig i det hellige centrum. Noget der bestemt ikke hørte hjemme dér. Hun stoppede brat og forfærdet op foran en karavane af en ældre bil og en campingvogn, der tilsyneladende havde skudt sig vej op igennem gulvet og havde ødelagt de dyrebare mosaikker.

Hun så sig omkring. Det måtte være en spøg. En rigtig dårlig spøj. Hvorfor skulle nogen ville ødelægge denne historiske plads?!

Hun gik rundt og rundt om det mærkelig syn. Igen og igen og igen. Det gjorde nærmest ondt på hende at se den primitive grimhed midt i alt det smukke. Især fordi det var tydeligt, at det var endog særdeles gennemtænkt, at karavanen skød sig op gennem gulvet netop dér.

Tusind spørgsmål summede rundt indeni den unge piges sind. Svarene lod vente på sig men begyndte så småt at krybe frem - i begyndelsen mest som modsætninger, der pirrede hendes nysgerrighed men senere som svar med mening.

Langsom skete der noget med den unge pige. Hun begyndte at mærke på sin krop, at karavanen havde en effekt på hende. Den var så stor og bombastisk i sit udtryk og så umulig at komme udenom, at den nærmest slog luften ud af hende. Den tvang hende til at se Milanos kontraster i øjnene både dem, der handlede om fattigdom og rigdom og dem, der stillede spørgsmål til fortiden, nutiden og fremtiden.

Der skete også noget andet med den unge pige. Det var som om, hendes øjne forandrede sig. Det var som om arkadens skønhed langsomt blev mindre og mindre skøn. Det hele blev lidt forlorent, lidt overfladisk, lidt ligegyldigt. Den unge pige stirrede på arkadens ornamenter, der før havde været så skønne for hende. Hun så, at det skønne ikke længere var helt så skønt. Den ene del af hende ville gerne have den ukomplicerede og rene oplevelse af skønhed igen. Mens den anden del ikke ville være sin nye åbenbaring foruden. Hun havde spist af æblet. Der var ingen vej tilbage. Hun havde set og mærket det, og hun vidste, at hun fra nu af ville være bundet til samtidens kunst. At den klassiske kunst fra nu af ville vise sig for hende, som var den hyldet i et gråt skær. Elmgreen og Dragset havde fanget hende forevigt i samtidskunsten, og efter det første chok havde lagt sig, levede hun lykkeligt videre - nu som passioneret kunstrådgiver i samtidens kunst.

Ferniseringsfredag 11/12

2009-12-10T08:23:00.007+01:00

Der er så småt begyndt at gå juleferiestemning i galleriscenen, så denne fredag er der virkelig ikke mange ferniseringer og slet ikke mange, jeg har tænkt mig at gå til.

Jeg vil kikke forbi Esplanaden Gallery ml. kl. 17-20 og se udstillingen Faces, der rummer værker af Uffe Holm, Jakob Rød, Michael Boelt Fischer og Jakob Hunosøe. (Esplanaden 1c)

Jeg vil også smutte forbi Q - hvor Det Kongelige Danske Kunstakademi viser 1. års udstilling. Det er altid spændende at se de nye kunstspirer og følge dem i deres udvikling, så det vil jeg glæde mig til som denne fredags fernishøjdepunkt. (Peder Skramsgade 2 kl. 17-20)

Og så er der selvfølgelig Arken, der kl. 17 åbner dørene for Katharina Grosses (billedet) udstilling Utopia - Hello Little Buttefly, I Love you What's your Name?

Det var, hvad jeg vælger at gå til i morgen. Men der er flere arrangementer, og du kan orientere dig om dem her på www.kopenhagen.dk

I dag varmer jeg op til i morgen, ved at deltage i åbningen af det nye galleri ME Contemporary, og gå til fernisering hos Dask... begge arrangementer kan du læse mere om i tidligere indlæg her på bloggen.

Håber vi ses!