Bloggen er flyttet!

Kære trofaste bloglæser,

Nu er det ved at være tid... tid til den blog-flytning, som jeg tidligere har adviseret om (læs tidligere blogindlæg her).

Efter i en periode at have lagt blogindlæg ud på både denne og min nye blog, har jeg besluttet, at det er NU, det skal være. Min blog fortsætter fuldstændig som den plejer, den eneste forskel er, at når du fremover vil læse mine kommentarer, anbefalinger, overvejelser og guides om kunst, så foregår det her!

På det aller første indlæg, der ligger eksklusivt på den nye blog, giver jeg ordet til min næste gæst... kunstneren Jonas Hvid Søndergaard, der giver en personlig beretning om det at være kunstner og de overvejelser, man som kunstner bl.a. må gøre sig op til en soloudstilling. Læs indlægget her.

Jeg glæder mig til vi høres ved derinde!

Ferniseringsfredag 20/8 -2010

I aften har jeg valgt 4 ferniseringer ud, som jeg vil til.

Jeg lægger jeg ud hos Christoffer Egelund, der viser udstillingen Beyond the Hurricane af Thierry Feuz. Et farveorgie extraordinaire i akryl og lak vil byde gæsterne velkomme her på Thierry Fuez anden soloudstilling på galleriet - en udstilling der rummer malerier, tegninger og skulpturer. Udstillingen "åbner op for en verden med biomorfe blomster, svævende vægtløst i udefinerbare monokrome rum - over i stribede multifarvede billedflader, hvor alt genkendeligt er opløst", skriver galleriet i pressemeddelelsen. Det er et besøg værd.

Dernæst vil jeg forbi David Risley, der viser en noget anden type udstilling. Graham Dolphins udstilling Rock består af værker, der kredser om den kultur,

der opstår omkring rockstjerner. Afdøde rockstjerners mindesmærker skabt af fans, selvmordsbreve, politirapporter og rygter er baggrunden for udstillingens skulpturer og tegninger.

Så går turen til Andersens Contemporary, der viser værker af Ulrik Heltoft under titlen A-Part-Two. An absolute must-see i aften.

Og tilsidst går turen til Beaver Projects, der skyder sæsonen igang med gruppeudstilling og efterfølgende fest i gården. Kl 20.30 er der performance af Sophie Dupont og Sylvia Vane. Og så er der kolde fadøl og pølsevogenen har længe åbent ;-) Hurra for et åbningsbrag - det bliver en god ferniseringsaften!

Jeg håber vi ses derude ;-)

Gæsteblogger # 4: Camilla Rohde Madsen

Jeg vil gerne byde velkommen til min næste gæst her på bloggen... Camilla Rohde Madsen - gallerist og indehaver af Rohde Contemporary.

Mine tidligere bloggæster har alle været kunstnere. Nu, synes jeg, det var tid til at høre fra en gallerist.

Noget af det, jeg synes er specielt spændende at høre gallerister fortælle om, er, hvordan de har valgt de kunstnere ud, de repræsenterer. Der er dælme mange kunstnere at vælge imellem... og så måske alligevel ikke, når det kommer til stykket? Hvad ser de efter? Hvordan vurderer de og prioriterer de mellem kemi, talent, udviklingspotentiale, langtidsholdbarhed, salgbarhed, kunstnerisk væsentlighed, international interesse osv?

Jeg synes også, det er spændende at høre om det samarbejde og den relation, der er mellem galleristen og kunstneren. Hvor på skalaen forretningspartnere versus venner befinder de sig? Hvor tæt samarbejder de? Om hvad? Hvor går grænsen for samarbejdet? Hvornår blander galleristen sig for meget? Og hvad hvis kunstneren ikke leverer det, som galleristen forventer?

Jeg har inviteret Camilla Rohde som gæst her på bloggen dels, fordi hun netop nu har en soloudstilling med Jeanette Ehlers (som jeg synes, du skal se) og dels, fordi Rohde Contemporary er et relativt nystartet galleri, der siden åbningen har vist både spændende og alsidige udstillinger. Og så er det et rart galleri at komme i både til hverdag og til ferniseringerne, der altid er godt besøgt.

Jeg giver hermed ordet til Camilla og håber, vi ses en dag i hendes galleri:

”"Jeannette Ehlers er vel blandt de smukkeste kunstnere i Danmark…”. Sådan nogenlunde skrev jeg for nylig på Facebook som optakt til åbningen af hendes soloudstilling, The Invisible Empire, på galleriet i fredags. Kort tid efter fik jeg en mail fra Jeannette, som sagde tusind tak for komplimenten, men om jeg godt gad fjerne det, da det vel egentligt ikke havde det store med udstillingen at gøre. Det havde hun jo sådan set ret i, og derfor slettede jeg det også.

Men i virkeligheden er det en god illustration af samarbejdet imellem en kunstner og en gallerist. Det er et meget personligt forhold, som naturligvis først og fremmest handler om værkerne; det er de færreste gallerister der kan sælge/markedsføre og i det hele taget stå inde for værker, som de ikke selv er meget begejstrede for. Men derudover er jeg overbevist om, at samarbejdet handler lige så meget om forholdet/venskabet. Jeg skal som gallerist give slip og turde stole 100% på, at kunstneren leverer det bedste han/hun formår, og så handler det i høj grad om god kommunikation, så man hele tiden er klar over, hvor den anden står.

Sådan føler jeg, at samarbejdet imellem Jeannette Ehlers og mig selv fungerer.

Grunden til, at jeg for ca. et år siden spurgte Jeannette, om hun ville være en del af programmet i galleriet, skyldes naturligvis, at jeg synes, hun er en eminent billedkunstner. Video har stort set interesseret mig altid, og alligevel synes jeg, at Jeannette var i stand til at rykke ved min forestilling omkring video som medie via sine tekniske manipulationer. Derudover har vi altid talt godt og nemt sammen.

Kort tid efter blev ROHDE CONTEMPORARY inviteret til at søge ind på vidokunstmessen LOOP i Barcelona i maj i år. Vi søgte ind med Jeannettes video ’Black Magic at The White House’ fra ATLANTIC og blev accepteret! Så vi tog projector og mini mac under armen og tog flyveren til Barcelona, hvor vi indlogerede os på Hotel Catalonia på Ramblaen. LOOP messen foregår på selve hotellet, hvor gallerierne får et hotelværelse som screeningsrum. Man kan selv vælge, om man vil holde budgettet så stramt som muligt og bruge screeningsrummet som soveværelset udenfor messens åbningstider. DET GJORDE VI! Så allerede kort tid efter vores samarbejde begyndte, delte vi altså seng og hotelværelse. Det betyder naturligvis, at man kommer til at lære hinanden at kende på en helt anden måde. Alt i alt – både på det personlige men også på det professionelle plan, var messen en fantastisk succes.

Der var samlere, pressefolk, kuratorer, museer og fonde fra hele verden. Vi fik positiv respons, både i form af gråd men også i form af udtalt begejstring for den rent tekniske metode, Jeannette benytter sig af i sine videoer, men også for værkets poetik og æstetik. Jeannettes videoværker befinder sig nu i private samlinger i Bern, Holland, London og NY. Og allerede i september bliver ’Black Magic at The White House’ udstillet via ’Collection Ertlé-Ketterer’ på ’Images Outdoor Art Festival’ i Vevey i Schweiz. Det var faktisk ret overvældende.

Jeannette Ehlers solo udstilling The Invisible Empire, som åbnede i fredags på ROHDE CONTEMPORARY, har været planlagt igennem det sidste halve år. Da Jeannette præsenterede sin idé for mig, havde hun en vision om noget mælkehvidt, samt at det skulle være en videreudvikling af ATLANTIC, som handler om slavehandel.

Det færdige resultat er blevet et video værk på 20.04 minutter om human trafficking, som igen er teknisk interessant og understreger Jeannette Ehlers som en poetisk og æstetisk historiefortæller. At værket påvirker publikum virkelig stærkt så vi allerede til ferniseringen i fredags, trods larm, samtale og legende børn. Jeg håber virkelig, at mange vil lægge vejen forbi udstillingen, for det er en meget vigtig historie, som vi ikke må vende det blinde øje til!

Jeg glæder mig til at høre publikums reaktion på ’The Invisible Empire’ imens udstillingen kører på ROHDE CONTEMPORARY indtil 19. September og til at være med til at diskutere den fortsatte positive udvikling for videokunst som medie - og meget gerne her på Birgittes blog."

Se mere her på Rohde Contemporarys hjemmeside

Mine 3 særlige ferniseringsoplevelser 13/8-2010

Denne første uge - efter en lang sommerpause og en hektisk weekend med vand i kælderen (og nej, det var ikke rent) - kårer jeg vinderne af følgende 3 kategorier:

1. Den udstilling jeg absolut må se igen.

2. Den gladeste og mest stolte gallerist.

3. Den fineste fine udstilling.

1. I kategorien Den udstilling jeg absolut må se igen vinder Rohde Contemporary med Jeanette Ehlers udstilling The Invisible Empire.

Ferniseringer og videokunst er ikke en god cocktail. Det er en rigtig skidt kombination. Jeg har sagt det før: videoværker kræver tid, fordybelse og ro... og det er der mildest talt ikke meget af ved en fernisering.

Jeg stjal glimt af Jeanette Ehlers værk mellem samtalerne, og det jeg så, fik mig til at ville se mere (det er vel derfor, videokunst i kombination med fernisering alligevel giver mening). Personlige tragedier, misbrug, afmagt, resignation og uforklarlig uretfærdighed formidlet på en ærlig og klar måde af et menneske, der stadig kan se kameraet i øjnene, så det bliver stærkt og gør ondt på samme tid. Flere glimt fik jeg ikke, men jeg kommer helt sikkert forbi for at se værket en eller anden hverdag på et tidspunkt, hvor jeg kan håbe på, at have galleriet for mig selv. Jeg tror, der ligger en særlig oplevelse og venter.

2. Vinderen i kategorien Den gladeste og mest stolte gallerist er Tom Christoffersen. Han var så glad, at han summede rundt blandt gæsterne i et tempo, jeg aldrig har set ham have før og smittede alle med sin entusiasme. Det var faktisk helt svært at sige nej tak til den kolde fadøl, han så gerne ville servere for mig "den er HELT kold" lokkede han, og selvom jeg ikke bryder mig om øl, lød det tillokkende ;-)

Skønt var det. Og forståeligt. For Krista Rosenkilde havde lavet en rigtig god udstilling (læs Kristas gæsteindlæg i et tidligere indlæg her). Og det må være noget ganske særligt at have satset på en helt ung kunstner på et meget tidligt tidspunkt i hendes karriere og se det give pote. Se det virke. Se det gå fra at have det rette potentiale til at have det rette format. Format nok til ikke kun at være en god debutsolo men til at være en kunstner, det skal blive spændende at følge fremover. Tillykke til Krista og Tom og tak for en dejlig ferniseringsoplevelse.

3. I kategorien Den fineste fine udstilling er der ingen tvivl. Den er at finde hos Helene Nyborg, der viser Yuji Watabes udstilling Unidentified Worlds.

Værkerne er enten udviskede og slørede eller knivskarpe. Landskabsværkerne tilhører første kategori. I første øjekast er de slørede som en verden, der ses gennem et florlet gardin. Ved nærmere eftersyn er de detaljerede og pertentlige, som kun japanske kunstnere kan gøre det. De ligner fotografier under fremkaldelse - en antydning af et landskab der er på vej, men som stadig rummer noget uset. Jeg venter. Venter på at de sidste detaljer og figurer skal træde frem. Det er næsten magisk. Jeg har lyst til at trække gardinet til side og se det skarpt. NU! Men jeg bliver holdt fast i det drømmende mellemrum - og her er smukt.

Teknikken er et studie i sig selv. Horisontale streger skaber motivet. Jeg får oplevelsen af, at Yuji Watabe har tegnet det på samme måde som en printer printer. Oppe fra og ned. Linje for linje. Om jeg har ret, ved jeg ikke, men det er en fascinerende tanke. Uanset hvad må han med sin strejteknik have et vildt overblik over sit motiv, inden han kan sætte sig til papiret.

Udstillingen viser også et portræt af en ung pige. Hun er i modsætning til landskabsværkerne knivskarp. Men nu er det ikke bare et fuldt fremkaldt fotografi. Det er ikke kitchet som fotografisk malede værker (eller tegninger) ofte bliver det. Det er fint og delikat.

Ja, det er uden tvivl den fineste fine udstilling. Og den kører indtil d. 5. september, så du kan sagtens nå ind forbi!

Ferniseringsfredag 13/8 -2010

Så er gallerierne så småt ved at vågne efter ferien. I går åbnede Tom Christoffersen med en spændende soloudstilling af Krista Rosenkilde. Og i aften gælder det gallerierne i Bredgadekvarteret.

Nogen gange holder alle gallerier i Bredgadekvarteret fernisering på samme dag. Det er overvældende, når det sker og næsten umuligt at nå at se det hele. I aften er heldigvis ikke en sådan hektisk aften. Jeg har valgt 4 gallerier ud, som jeg vil besøge.

Først går turen til Rohde Contemporary, der viser solo med Jeanette Ehlers under titlen The Invisible Empire. Jeanette Ehlers har netop her i foråret 2010 modtaget Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium! Og jeg glæder mig til at se hendes værker i aften. Ferniseringen åbner kl. 17.

Dernæst skal jeg forbi Mikael Andersen, der viser Moshekwa Langas solo Black Maria. Der vil være både tegninger, collager, fotografier, et videoværk og en gulvinstallation. Jeg kender ikke kunstneren, men opsnapper ord som: sydafrikansk kultur, spraymaling, neglelak, rødvin og ødelagte landskaber... hmmm, det lyder som noget jeg må se!

Så går turen ned i den anden ende af Bredgade. Martin Asbæk viser nemlig gruppeudstilling med (hvis jeg talte rigtigt) 29 forskellige kunstnere. Ferniseringen hedder Summer in the City og kører fra 17-19. Bagefter er der summer in the city after party for særligt inviterede med "Delicious cool Campari cocktails, free bar and DJ Djuna Barnes". Der skal nok blive tryk på. 29 kunstneres gæster alene må fylde godt op ;-) Men jeg tror nu, jeg ser udstillingen og lister videre til næste kunstdestination.

For Helene Nyborg viser værker af japanske Yuji Watabe under titlen Unidentified Worlds, og det vil jeg ikke gå glip af!

Jeg håber, vi ses derude!

Velkommen tilbage & Gæsteblogger #3: Krista Rosenkilde

Hej igen og velkommen tilbage til bloggen. Jeg håber, du stadig vil læse med, selvom jeg har holdt en lang blog-ferie.

Jeg har brugt meget tid på at lade dagene flyde, solen skinne, tankerne svæve og på at hygge mig med familien. Jeg har dog også brugt tid på noget helt andet. Jeg har arbejdet lidt (læs: en del) i smug. Jeg har skabt helt nye kunstrådgivningstilbud, foredrag og kurser. Du kan f.eks. blive KUNSTpilot, eller hvad med at stige ombord på KUNSTexpressen? Det kan du læse mere om snart på min nye hjemmeside, som er lige ved at være klar til at gå online.

Grunden til at dét er vigtigt for dig, kære bloglæser, er, at min blog flytter over på min nye hjemmeside. Indholdet af bloggen kommer til at være som det plejer: ferniseringsanbefalinger, ferniseringsanmeldelser, indlæg om kunstnere, invitation til særarrangementer, debatoplæg, gæsteblog-indlæg m.m. Så jeg håber, du flytter med ;-) og jeg skal nok love at gøre dig opmærksom på, hvornår bloggen holder flyttedag.

For at fejre, at bloggen nu ruller i gang igen efter ferien, lægger jeg ud med en særlig aktuel gæsteblogger. Hun er ung, hun er ny, hun er klar med sin første soloudstilling med værker, der lægger sig i mellemrummet mellem maleri og skulptur. Værkerne vokser ud ad væggen og antager figurer og mønstre, der minder om mønstrene i et kalejdoskop - skiftende rumlighed og gentagelser af former og farver i én uendelighed.

Mine damer og herrer... Jeg vil klart anbefale jer, at komme til hendes fernisering i aften hos Galleri Tom Christoffersen, men først er ordet Krista Rosenkildes:

”Min højre hånd er bundet ind i bandage, og folk joker med, om jeg har malet for lidt for hårdt...? Men det er ikke helt løgn... Jeg har knoklet som en sindssyg den sidste halvanden måned for at få de sidste værker færdige!

Jeg har haft rigtig meget at se til, siden jeg blev færdig på akademiet for et år siden... Dels med at arbejde på min udstilling men også med at få atelieret, hverdagen og ikke mindst økonomien til at hænge sammen. Det er lidt af en omvæltning at ’komme ud på den anden side’! Det er herude, jeg har fundet ud af, hvad der skal til for, at det kan løbe rundt, og drømmene kan realiseres. Det er både hårdt og helt vildt spændende...

Udstillingen består af vægskulpturer/objekter og papirværker. Jeg har undersøgt, hvordan man kan bruge perspektivets optiske illusionsmuligheder. Malerierne er blevet tredimensionelle og er sprunget ud af fladerne i geometriske former og facetter.Nu er alt færdigt, hængt op og parat, der er ikke andet at gøre end at gå rundt om sig selv med sved på panden til i morgen, hvor min første soloudstilling ”Not So Square” åbner...

Værkerne bedrager og forfører med sirligt malede mønstre, som jeg henter fra forskellige tidsperioder og modetendenser. Den totale mønsterovermaling er for mig en fordybende og meditativ (måske til tider nærmest manisk) proces.

Det er vigtigt, at man kan fornemme intimiteten, der ligger i mønstrene, de har et så at sige håndlavet ’feel’, der står i kontrast til de mere eksplosive skarpe former, de beklæder.

Værkerne er i forhold til mine tidligere mere ’fortællende’ malerier meget mere stramme og reducerede. Værkerne er ikke entydigt figurative men bevæger sig i et mere abstrakt formsprog. Men for mig indeholder ornamentikken og sammensætningerne en følsomhed eller en tilstand, der bliver fortællingen i værkerne.”

Læs mere om udstillingen og om Krista Rosenkilde her:

http://www.tomchristoffersen.dk/

http://bitchslapmag.com/2010/local/not-so-square/

Og se den her lille film-teaser ;-) http://www.youtube.com/watch?v=xUmwGiTPYjw

Sommerferie

Som du måske har bemærket, har mine indlæg været temmelig sporadiske på det seneste. Det skyldes uoverskuelig turbulens i stortset alle dimensioner af mit liv (jeg vil spare dig for detaljer). Der har derfor ikke har været meget overskud til kunstoplevelser og endnu mindre til blogskrivning.

Jeg har besluttet at holde blog-sommer-pause fra nu af, og holder en velfortjent og plejende ferie. Jeg håber, I er her alle sammen, når jeg vender tilbage igen midt i august.

Rigtig god ferie!

Birgitte