





Da jeg fik muligheden for at sammensætte mit eget ”dream team” til en udstilling, tog jeg den. Selvfølgelig kan jeg godt komme i tanke om flere, der kunne komme med under den benævnelse både af danske og udenlandske navne. Men det, der var det vigtige for mig, var at lave en udstilling med kunstnere, hvis værker der tilsammen kunne danne fornemmelsen af en anden sfære. Sammenspillet mellem værkerne var utroligt vigtigt for mig. Måske fordi jeg selv er optaget af det at skabe rum, helheder og forskydninger, og jeg kan godt lide at give folk en oplevelse. Så jeg er utrolig glad for at Theis, Benny, Nina og John var med på ideen og at det lykkedes.
Interessen for udstillingen på åbningen var overvældende, - var der kommet flere havde kunsten ikke overlevet.
God fornemmelse at der var er så mange, der synes, at de skal på Things that matter a lot.
Han siger det så tydeligt... Mads Øvlisen... det, som er den røde tråd i min kunstformidling: kunst er ikke dekoration, det er kommunikation. God kunst skal rykke på os, ændre vores verdensbillede for en kort stund og sparke til vores vanetænkning. Det siger han som formand for kunstrådet...
Det sagde han også, da han var direktør i Novo og brugte kunsten til at skubbe på de ansatte, bryde rutinerne og give skæve og nye vinkler på tilværelsen og arbejdslivet - ikke for kunstens skyld men for virksomhedens. Novo lever af innovation. Kunsten var et ledelsesværktøj, Mads Øvlisen brugte, til at skabe et innovativt arbejdsmiljø. "Kunst er ikke bare gavnlig, men nødvendig for innovative virksomheder" har han engang udtalt... og det er jo netop humlen - everyone - det er lige mine ord. Og det er jo bare det, jeg formidler og hjælper mine kunder med at få og skabe - innovative arbejdsmiljøer med kunst som et aktivt ledelsesværktøj.
Videoen med Mads er taget fra Kunstrådets hjemmeside, hvor Mads opfordrer til kunstdebat. Se mere, og deltag selv i debatten her.
03-03-10 |
|
Kunst er seriøst, elitært, krukket, udfordrende, nede på jorden, provokerende, udforskende, selvoptaget, udadvendt, krævende, grænseløst, nytænkende og funderet i historien... Kunst er kommunikation - nævn mig nogen anden kommunikation, der kan matche det!