søndag den 18. april 2010

Mine 3 særlige ferniseringsoplevelser 16/4-2010

I denne uge kårer jeg vinderne af de tre kategorier:

1. De bedste værker
2. De mest uhyggelige værker
3. De mest solgte værker.

1. I kategorien De bedste værker vinder Christian Finne, der udstiller hos Beaver Projects. Han har skabt nogle helt vilde tegninger, hvor detaljerne kæmper om pladsen på værker i kæmpeformat. Formatet er godt til Finnes tegninger. Der sker noget vildt, når de fylder en hel væg. Det syrede univers bliver ikke bare noget, jeg er tilskuer til, men noget jeg bliver en del af. Det er demonstrativt, insisterende, anmassende, inviterende, dragende, rablende vanvittigt og vidunderligt.


At sige, at værkerne er detaljerrige, er en kønsløs underdrivelse. Se på værkerne hver dag i et år og du vil stadig finde nye ting, vinkler og anskuelser. Stil dig tæt på. Stil dig længere væk. Detaljerne ændrer sig. Pludselig træder nogen af dem ud i rummet og bliver tredimensionale.

Detaljemyldret kunne have resulteret i uorganiseret rod, men det er ikke tilfældet for disse tegninger. Finne har på finurlig vis (spørg mig ikke hvordan) holdt styr på sine detaljer, så de på én gang lever deres eget vilde liv på papiret og samtidig er underlagt en eller anden form for struktur. Det er ikke bare rod med rod på. Der er system i kaos. På afstand bliver detaljerne til enheder, der udgør en (klar) komposition, og værkerne kommer på den måde til at fremstå som gennemtænkte helheder.

Værkerne fortjener, at du kører ud til Marie hos Beaver Projects og ser dem selv. Jeg kan på det varmeste anbefale både værker og Maries ord på dem, så afsted med dig og rigtig god fornøjelse ;-)

2. Vinderen af kategorien De mest uhyggelige værker er Lisa Strömbeck, som du kan opleve hos Martin Asbæk.

Hendes fotoværker af kæledyr og deres ejere er simpelthen ... ja uhyggelige. Altså ikke forstået på den måde, at det er uhyggeligt dårlige værker, for det er det ikke. De vækker simpelthen ubehag i mig. Der er uden tvivl andre, der får en helt anden oplevelse (hvornår er det i øvrigt ikke tilfældet, når det handler om kunst?), folk der elsker deres særlige bånd med deres kæledyr. Folk, der har kæledyret liggende i sengen om natten og i sofaen om dagen og deler deres fyldte chokolader med det - de vil sikkert synes, værkerne er skønne. Men på mig er de væmmelige. Men hvorfor?

Værkerne viser mennesker, der holder deres kæledyr i favnen. Mennesket er iklædt en pels, der er nærmest identisk med kæledyrets pels. På den måde sammenfiltres menneske og dyr, så det bliver nærmest umuligt at se, hvad der er menneske, og hvad der dyr. Det er pels svunget i pels. Det er menneske og dyr vokset sammen...


















På ferniseringsaftenen var der ikke kun fotos at se men også en performance. Gæster kunne lægge sig i en pelsbeklædt liggestol og blive aet af to mennesker med hvid kittel og pelsvanter på. Midt i Galleriet lå gæster med lukkede øjne og bare tæer og blev aet! Mærkeligt måske, det er der meget kunst, der er, men hvorfor også så uhyggeligt?

Det er fordi, det er en neurotisk form for omsorg med erotisk undertoner. Og DET er f*ndme uhyggeligt - synes jeg.

Værkerne virker. De har sat sig et spor i mig. De er krøbet ind under huden på mig - også selvom jeg helst er fri. De er fascinerende på den onde måde. Egentlig burde pels i pels være æstetisk creme de la creme... men nej... det virker ikke på mig. Jeg synes, det er uhyggeligt.

Men jeg er nysgerrig... hvordan virker de på dig? Hvis du ikke har set Lisa Strömbecks værker endnu, så vil jeg anbefale dig at gøre det. Så sidder jeg her bag bloggen og venter på at høre fra dig ;-)

3. I kategorien De mest solgte værker vinder Peter Linde Busk, der viser værker hos Christina Wilson.

Sjældent har jeg set noget lignende. For det første vises der rigtig mange værker, for det andet er de allesammen solgt! Ok - ikke alle sammen, men næsten. Jeg nåede forbi Wilson sidst på aftenen, og der var vel 5 værker tilbage uden røde mærker. Og det er vel og mærke ud af et samlet antal værker, der må nærme sig de 40.

Men Peter laver også rigtig gode værker. Grænserne mellem det figurative og det abstrakte udviskes og stemninger træder i stedet. Og så er det ikke hver dag, man møder Cobra og Picasso tendenser blandet med unge streger, der samtidig er helt deres egne. Så tillykke til de mange nye glade ejere af Peter Linde Busks værker. Tillykke til Christina Wilson. Og thumbs up for Peter!





Ingen kommentarer:

Send en kommentar