Mange stopper op ved det her billede... undrer sig over, hvordan vi kan have et så trist og sørgeligt billede hængende. Men jeg synes, det er alt andet end trist og sørgeligt. Jeg synes, det er så helt vidunderligt. Som en låge til mine inderste tanker. Og det behøver slet ikke være tanker i mol... bare rolige og afklarede tanker, der ikke er styret af ydre omstændigheder, krav og forventninger.
3. Astrid Kruse Jensens "Constructing a Memory" er jeg vild med, fordi det spreder glæde. Det tænder mit barnlige univers. Leg, glæde, grin, ubekymrethed og sorgløshed.
Og så giver det mig lov til at tage mine glansbillederindringer fra en lykkelig barndom frem: Somre hvor solen altid skinnede og duftede af syrener. Juleaftner, hvor sneen dalede roligt ned udenfor vinduerne, mens jeg lavede konfekt i køkkenet med min mor... og der duftede af jul og glæde. Ild i pejsen, nye vanter, store bølger ved yndlingsstranden ved sommerhuset på Falster, solbrændte skuldrer, det første kys, den første kæreste ... én stor pærevælling af glade minder.
4. Ismar Cirkinagics foto er et smukt landskabsfotografi. Solen skinner ned mellem træerne på den frodige skovbund. Jeg kan høre fuglene synge og dufte den friske skov.
Titlen er "Mass Grave L1".
Det smukke landskab gemmer på en dyster fortid. Borgerkrigen på Balkans grusomheder visker med ét alle tanker om skønhed væk.
Som naturen, der efter ganske få år dækker over massegrave og henrettelsespladser, så vi ikke kan se dem, har vi mennesker tendens til at glemme. Men der er hændelser og grusomheder, vi ikke må glemme!
Midt i al gruen ser jeg trods alt muligheder, håb og glæde. For vi oplever alle kriser og sorgperioder i vores ellers trygge og nemme liv her i Danmark. Men vi heles igen. Uanset hvor sort det kan se ud, vokser livet frem igen. Det er en rar tanke. Der er meget på spil i Ismars værk - det gemmer på mange historier. Jeg er vild med det! Og ja, jeg ville elske at have det hængende på min væg.
5. Jeg ved godt, at jeg har vist det her foto flere gange før, men det er altså et af mine absolutte yndlingsfotos. Elmgreen & Dragsets "When a Country Falls in Love With Itself" er et fuldstændig fænomenalt værk, som jeg ville ønske, jeg havde hængende herhjemme.
Både fordi det stikker fingeren ned i vigtige politiske temaer, der handler om vores lands måde at håndtere fremmede på. Kan vi være vores stramme udlændingepolitik bekendt? Hvordan skaber vi det bedste samfund? Er vi nødt til at passe på vores samfund, fordi det sgu er et godt samfund? Passer vi på det, eller er vi igang med at skabe et dårligere samfund?
Og fordi det tiltaler et skel i Danmark, jeg ikke helt kan rumme, hvor nogen vil have kolonihavehuse, lagkager og dannebrogsflag, mens andre ser sig mere som globale end lokale borgere.
Og fordi det også tiltaler et skel i os selv. Er jeg så åben og fordomsfri, som jeg gerne vil være? Er jeg altid klar til at omfavne det nye? Skal jeg være det? Er det godt at passe på sig selv og forholde sig kritisk overfor det fremmede? Hvor går grænsen?
Værsgo´det var mine 5 yndlingsfotos - med meget personlige kommentarer. Du er mere end velkommen til at kommentere, stille spørgsmål, komme med dine yndlingsfotos, eller hvad der nu falder dig ind.
Kh
Birgitte
.jpg)
Opslag
