tirsdag den 17. november 2009

Flere juleønsker...

Der er gået hul på bylden... jeg har virkelig mange kunstønsker. Denne jul behøver jeg ikke skuffe min velmenende familie med ikke rigtig at have nogen ønsker. Julen 2009 bliver julen, hvor jeg har RIGTIG MANGE. Tænk engang... Lad os se om familien holder sig til ønskesedlen ;-)

Ønskeseddel fortsat:

4. Shilpa Guptas "Singing Cloud" der kan opleves på Louisianas The World is Yours udstilling frem til d. 10. januar. Den ønsker jeg mig rigtig meget. Den er så beroligende på en mærkelig foruroligende måde, at jeg har lyst til at bruge meget tid sammen med den. Jeg synes, Louisiana skulle stille lidt behagelige lænestole op omkring den, så man kan sidde en halv eftermiddag og lytte og svømme ind i fantasiland. Med over 1000 mikrofoner lever den sit eget liv: den nynner, snorker, synger, småmumler og siger børnelyde. Den er virkelig levende. Og hvis jeg får den i gave, så kommer den helt sikkert op og hænge ved min yndlingsstol herhjemme.

5. Jiri Geller "Do not Touch the Art Work" ønsker jeg mig også rigtig meget. Den skal ligge i vores entre, så jeg hver dag kan huske mine børn på, at de skal stikke snuden lige så langt frem det passer dem. At de ikke skal ligge under for Jante. At det godt kan være, at de bliver flade ind imellem, men at det trods alt er bedre end ikke at turde være sig selv.

Hvad ønsker du dig?

Birgitte

4 kommentarer:

  1. Du går til den.. jeg har lige åbnet min egen kalender låge nr: 2 ...
    http://turbino.wordpress.com/2009/11/17/det-vilde-juleræs-david-shrigley-at-wallner/

    Stik den..

    SvarSlet
  2. den er ikke svær at stikke ... ;-) Shrigley er ikke en af mine favoritter... prøv igen ;-)

    SvarSlet
  3. øv...... juri geller ---
    http://turbino.wordpress.com/2009/11/17/det-vilde-juleræs-david-shrigley-at-wallner/#comment-2598

    SvarSlet
  4. Han hedder altså Jiri Geller !!
    og jeg mente ikke, at du skulle prøve at linke til Shrigley igen... du må komme op med bedre værker i låge nr. 3 - glæder mig allerede ;-) Min 3. låge bliver helt fantastisk - så du kan godt forberede dig ;-)

    SvarSlet