torsdag den 12. november 2009

Hvilke kunstnere og tendenser rykkede i 2009?

Vil du gerne vide hvilke kunstnere, der har gjort sig særligt bemærkede i 2009? Hvilke udstillinger der rykkede i særlig grad? Vil du gerne opdateres på hvilke tendenser, der tegner kunstscenen netop nu? Søger du med andre ord et overblik over de vigtigste kunstnere, værker og begivenheder netop nu?

Så er Ny Dansk Kunst 09 en glimrende investering. Bogen kommer på gaden på lørdag d. 14. november, og kl. 15 er du inviteret med til reception på Ny Carlsbergvej 68. Bogen koster 399 kr. og er et godt køb - trust me!

Når du nu alligevel er der ude på Carlsberggrunden, kan du jo også besøge Nils Stærk, der lige nu viser den finanskrisevideo af Superflex, som blev vist på Frieze Art Fair, og som jeg tidligere har omtalt her på bloggen. Du kan besøge Nicolai Wallner, der viser David Shrigley. IMO, der viser Maiken Bent og Busby Berkeley eller BKS Garage, der har sidste dag på en udstilling af Svetlana Boym. Alle 5 steder ligger dør om dør, så du kan få mange gode kunstoplevelser på én gang på sådan en helt almindelig lørdag.

Vi ses!

Birgitte

Ingen kommentarer:

Send en kommentar