1. Erik Steffensens "Rodin" er en af mine absolutte favoritter. Det sort/hvide foto er sløret som gamle fotos, der bær på gamle historier. Og som Rodins skulpturer står hun naturlig, smuk, nøgen, ærlig, sårbar og med en historie, hun kun selv kender. Mine egne private og sårbare historier går igang, når jeg ser det her foto. Det minder mig om alt det, jeg også er, men som ikke kommer til orde i min hverdag. Ikke fordi jeg gemmer på det, eller fordi det er hemmeligt, bare fordi alle de små historier og erindringsbrudstykker ikke giver mening for andre end mig selv.
2. Et andet rigtig skønt foto, som jeg er helt vild med, er Adam Jeppesens foto af den ensomme og eftertænksomme pige, der netop har spist for sig selv.
Faktisk er jeg så heldig at have hende hængende hjemme hos mig, og hun taler til mig på nogenlunde samme måde som Erik Steffensens "Rodin".
Mange stopper op ved det her billede... undrer sig over, hvordan vi kan have et så trist og sørgeligt billede hængende. Men jeg synes, det er alt andet end trist og sørgeligt. Jeg synes, det er så helt vidunderligt. Som en låge til mine inderste tanker. Og det behøver slet ikke være tanker i mol... bare rolige og afklarede tanker, der ikke er styret af ydre omstændigheder, krav og forventninger.
3. Astrid Kruse Jensens "Constructing a Memory" er jeg vild med, fordi det spreder glæde. Det tænder mit barnlige univers. Leg, glæde, grin, ubekymrethed og sorgløshed.
Og så giver det mig lov til at tage mine glansbillederindringer fra en lykkelig barndom frem: Somre hvor solen altid skinnede og duftede af syrener. Juleaftner, hvor sneen dalede roligt ned udenfor vinduerne, mens jeg lavede konfekt i køkkenet med min mor... og der duftede af jul og glæde. Ild i pejsen, nye vanter, store bølger ved yndlingsstranden ved sommerhuset på Falster, solbrændte skuldrer, det første kys, den første kæreste ... én stor pærevælling af glade minder.
.jpg)
4. Ismar Cirkinagics foto er et smukt landskabsfotografi. Solen skinner ned mellem træerne på den frodige skovbund. Jeg kan høre fuglene synge og dufte den friske skov.
Titlen er "Mass Grave L1".
Det smukke landskab gemmer på en dyster fortid. Borgerkrigen på Balkans grusomheder visker med ét alle tanker om skønhed væk.
Som naturen, der efter ganske få år dækker over massegrave og henrettelsespladser, så vi ikke kan se dem, har vi mennesker tendens til at glemme. Men der er hændelser og grusomheder, vi ikke må glemme!
Midt i al gruen ser jeg trods alt muligheder, håb og glæde. For vi oplever alle kriser og sorgperioder i vores ellers trygge og nemme liv her i Danmark. Men vi heles igen. Uanset hvor sort det kan se ud, vokser livet frem igen. Det er en rar tanke. Der er meget på spil i Ismars værk - det gemmer på mange historier. Jeg er vild med det! Og ja, jeg ville elske at have det hængende på min væg.
5. Jeg ved godt, at jeg har vist det her foto flere gange før, men det er altså et af mine absolutte yndlingsfotos. Elmgreen & Dragsets "When a Country Falls in Love With Itself" er et fuldstændig fænomenalt værk, som jeg ville ønske, jeg havde hængende herhjemme.
Både fordi det stikker fingeren ned i vigtige politiske temaer, der handler om vores lands måde at håndtere fremmede på. Kan vi være vores stramme udlændingepolitik bekendt? Hvordan skaber vi det bedste samfund? Er vi nødt til at passe på vores samfund, fordi det sgu er et godt samfund? Passer vi på det, eller er vi igang med at skabe et dårligere samfund?
Og fordi det tiltaler et skel i Danmark, jeg ikke helt kan rumme, hvor nogen vil have kolonihavehuse, lagkager og dannebrogsflag, mens andre ser sig mere som globale end lokale borgere.
Og fordi det også tiltaler et skel i os selv. Er jeg så åben og fordomsfri, som jeg gerne vil være? Er jeg altid klar til at omfavne det nye? Skal jeg være det? Er det godt at passe på sig selv og forholde sig kritisk overfor det fremmede? Hvor går grænsen?
Værsgo´det var mine 5 yndlingsfotos - med meget personlige kommentarer. Du er mere end velkommen til at kommentere, stille spørgsmål, komme med dine yndlingsfotos, eller hvad der nu falder dig ind.
Kh
Birgitte
Opslag
Meget spændende og illustrativ læsning - og vigtigt med personlige historier bag fotografierne, der inspirerer og giver dem mere kredit end ved første øjekast.
SvarSletConstructing a Memory.... har det lidt som dig.. det her værk er super fantastisk... der er et eller andet specielt over det.. man kan ikke give slip.. må lige se lidt mere.. nej lige lidt mere.. ok... slut.. hmmm nej lidt mere..
SvarSletog sådan fortsætter det..
rigtigt fint billede..
Kære Birgitte. Super lækker læsning. Er jo lidt kunst angst. Tror jo det er dyrt og intelektuelt og BEYOND ME. Men men fotos er noget jeg forstår. Er meget enig vild med den spejlende havfrue og dine reflektioner.Mine børn spurgte igår hvorfor vi skulle låne hende ud til Kina, om det var fordi vi ikke gad have at kineserne kom her......hmmm meget pinligt og meget skarpt.
SvarSletDejligt at være novice i dine hænder. Du skriver trygt og inspirerende om din passion Knus Fru Wedel
Tak, tak og tak - det er altid rart med positiv feedback og liv på bloggen. Det er godt at høre, at I har glæde af både kunsteksemplerne og kommentarerne. Og ja, Christina, at skrive og formidle til alle, også jer der ikke normalt beskæftiger jer med kunst, på en måde, der gør kunsten nærværende og relevant, er en stor tilfredsstillelse for mig og en del af min kunstpassion...
SvarSletVar du forbi Wilson i fredags ?? hvis ja.. så du Albert Grøndahl og hans Foto Collage ?
SvarSletJa, jeg var hos Wilson - super fin juleudstilling.
SvarSletJeg bed ikke særlig mærke i fotocollagen - hvis jeg skal være helt ærlig (og det skal man jo være ;-) til gengæld lod jeg mig rive med af den gode stemning og mangfoldigheden af værkerne. Gruppeudstillinger har vel per definition tendens til at blive overfladiske, men overfladiske på en behagelig måde, synes jeg. Lidt for enhver smag, lidt uforpligtende og en dejlig duft af clementiner og pebernødder ;-)