Jeg er nået til ønske nr...9. jeg ønsker mig det her lille værk af Jes Wind Andersen. Mest fordi kunst sgu ikke behøver være så kompliceret, som mange tror. Elitært... svært at forstå... en lukket klub kun for indviede... der er mange forbehold, når jeg taler med folk om samtidens kunst. Og jeg elsker, når det lykkes mig at give dem en oplevelse med kunst, der giver mening for dem.
Som et klart, tydeligt og alligevel tvetydigt statement sætter dette værk fingeren lige ned i suppen: Er kunst svært? Er det let? Er det i virkeligheden svært, når det synes aller mest let, og let, når det synes svært?? ;-))
10. Blandt andet af samme årsag ønsker jeg mig dette lysværk af Jeppe Hein. Er kunsten, skrøbelig? Er den utilnærmelig og noget, der eksisterer løsrevet vores dagligliv, som vi ser (ikke rør) på institutionerne ? eller skal kunst integrere sig i vores liv - stille spørgsmål og blive til i mødet med os selv?
Problemet med det her værk er, at hvis jeg får det i julegave ;-), så bliver jeg nødt til at ønske mig et værk mere...
11. nemlig en af Jeppe Heins sociale og krøllede bænke. Fordi de kræver, at man ikke kun ser på dem, men at man rør dem, sætter sig i dem eller klatrer på dem. Hvad kan, skal, bør god kunst være...? En skøn diskussion, som jeg vil elske at tage op med alle, der besøger mig efter jul, når jeg har fået de her værker i julegave...
;-)
Julehilsner og hohoho
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar