Mine 3 særlige ferniseringsoplevelser 26/2

Igår var jeg kun til to ferniseringer. Hos Rohde Contemporary og Christina Wilson. Idag slog jeg så også lige et smut forbi Martin Asbæk for at se den Ebbe Stub Wittrup udstilling, som åbnede d. 4. februar, men som jeg ikke har nået at se før nu. Så jeg snyder lidt, og lader denne uges kåring omhandle alle tre udstillinger.

Mine tre særlige udstillingsoplevelser fra denne week-end fordeler sig i kategorierne:

Den mest overraskende udstilling

Den bedste idé - det mest skuffende resultat og

Det værk jeg ville ønske hang hjemme hos mig

1. Den mest overraskende udstilling er Ulrik Møllers Kraftwerk hos Christina Wilson. Den er overraskende, fordi titlen på udstillingen og det værk, der er afbilledet på invitationen, tilsammen fik mig til at forvente store fotoværker af store voldsomme maskiner, ganske som vi har set hans tidligere værker. Jeg havde med andre ord ikke forventet mig det store. Faktisk undrede jeg mig over, hvorfor disse nye værker ikke havde mere nyt i sig. Havde Ulrik slet ikke udviklet sig? Og hvordan kunne Christina Wilson være stolt af at præsentere nye værker (som hun skrev i invitationen), når de ikke så nye ud på mig?

Udstillingen var overraskende, fordi jeg heldigvis havde taget fejl. Ulrik har selvfølgelig udviklet sig, og Christian Wilson kan heldigvis helt med rette være stolt af at vise hans nye værker!

For værkerne cirklede stadig rundt om Ulriks fascination af maskiners kraftfuldhed, men maskinmotiverne var krydret med motiver af natur, og vekselvirkningen mellem de to gav nyt liv til dem begge. For vist er både natur og maskiner kraftfulde, men det er godt nok på to meget forskellige måder.

Et andet overraskende greb var, at værkerne af de store kraftfulde maskiner eller den store natur, stort set alle var i helt små formater. Et missil 15x21 cm, et fly 15x21 cm osv. Små bitte værker på store hvide vægge... En overraskende god udstilling!

2. I kategorien Den Bedste Idé - det mest Skuffende Resultat vinder Søren Dahlgaard med udstillingen Breathing Room hos Rohde Contemporary.

Ideen bag udstillingen er rigtig god. Søren Dahlgaard stiller spørgsmåltegn ved udstillingsrummet og maleriet, ved at skrælle alt af og lade det helt hvide tomme rum eller lærred stå tilbage som en organisme, der ikke gør eller bør andet end at være, leve og trække vejret.

Hvad er et udstillingsrum? Hvilken rolle spiller udstillingsrummet for kunsten? Hvad er et maleri? Hvilken rolle spiller maleriet (kunsten) i verden? Hvorfor er kunst vigtig? osv. Motivet, penselstrøget, farven og æstetikken er skrællet af, og tilbage står begrebet kunst. Men er begrebet i overensstemmelse med det, vi troede, vi vidste?

The White Cube teorien er ikke en ny teori. Men bag Søren Dahlgaards projekt ligger ikke desto mindre en rigtig god ide. En god idé, der forpligter. Og jeg havde glædet mig meget til at se hans Breathing Room. Jeg blev skuffet.

Oplevelsen var ikke overbevisende. Det vejrtrækkende udstillingsrum rørte mig ikke. Det forblev en god idé. Det ramte aldrig nerven. Det forblev oppe i hovedet, det kom ikke ned i kroppen. Måske var rummet for småt... måske lød lyden af luft ikke som en vejrtrækning... måske var rummet ikke lukket nok. Jeg blev i hvert tilfælde aldrig absorberet af oplevelsen. Jeg var til fernisering, der var vin i glassene og gæster, der hilste på hinanden.... Det fungerede ikke. De store spørgsmål blev aldrig vækket til live.

Måske er det en unfair vurdering. Måske skyldes det, at mine forventninger var tårnhøje. Måske kunne jeg kun blive skuffet... Tag ind til Rohde Contemporary og vurdér selv. Bliver du fanget af andet end den gode idé?

3. Det værk jeg ville ønske hang hjemme hos mig er uden tvivl Ebbe Stub Wittrups sort/hvide foto Devils Bridge II, der vises hos Martin Asbæk.

Devils Bridges... hvad er det ved disse middelalderlige dæmoniske broer, der er så fængslende? Der er sikkert mange lange bagvedliggende historier og forklaringer, men jeg behøver ikke de historier og myter. For mig er Ebbes fotos først og fremmest smukke, harmoniske, beroligende, rene, og hvor broerne fører mig hen?... det betyder ikke noget. Jeg følger blindt med.

Ferniseringsfredag 26/2

Denne fredag vil jeg gå til to ferniseringer. Først vil jeg besøge Rohde Contemporary, der kl. 17 slår dørene op for soloudstillingen The Breathing Room af Søren Dahlgaard.

Søren Dahlgaard er en vidunderlig skrupskør kunstner, der med sine overraskende kunstprojekter stiller spørgsmålstegn ved hele kunstbegrebet og giver nye vinkler på det, vi troede, vi vidste om kunst. Se bare hvordan han giver nyt liv til portrætmaleriet på dette link.

I invitationen beskrives udstillingen på Rohde Contemporary fint sådan her (forkortet udgave):

"The Breathing Room fremstår ved første øjekast som et almindeligt tomt, hvidt rum. Når man træder ind i rummet, bliver ens forventninger om hvordan et udstillingsrum normalt opfører sig vendt op og ned. Væggene består af bløde duge, som ved hjælp af luft kontinuerligt bevæger sig fra konveks til konkav og tilbage igen - mens man hører rummets langsomme zen-agtige vejrtrækning. Hermed udfordres det modernistiske hvidhedsideal og tingenes tilstand.

På udstillingen vises ligeledes [...] Breathing painting, som forholder sig til maleriet og hvordan vi opfatter maleri. [...] Søren Dahlgaard [...] spørger: Hvad er et maleri? Kan et maleri være noget andet end det vi er vant til? Kan det fx. opføre sig på en særlig måde? Her er maleriet blevet levende, idet maleriet trækker vejret. Lærredet bevæger sig langsomt ud - konveks - og ind - konkav. Det er et performativt maleri, der eksisterer over tid. Samtidig bryder det rammerne for opfattelsen af, hvad et maleri er.

Et andet værk der præsenteres er fotoserien The Perspective of Breathing som består af 12 fotos [...]

Denne udstilling markerer et nyt kapitel i Søren Dahlgaards kunstneriske projekt [...] alligevel er tankegangen den samme, som i praktisk talt alle værkerne siden Dahlgaard begyndte med kunst i 1996: Hvad nu, hvis tingene forholder sig på en anden måde end den vi kender og har lært?"

Det glæder jeg mig til!

Dernæst vil jeg forbi Christina Wilson, der viser nye værker af Ulrik Møller under titlen Kraftværk.

Jeg vil prøve at være på Rohde Contemporary kl 17, så hvis du har lyst, kan vi mødes og opleve de to ferniseringer sammen. Send mig lige en kommentar her på bloggen eller direkte til min mailboks, hvis du vil med.

Håber vi ses!

Birgitte

Hvis jeg havde været kongelig...

Jamen altså... hvor er det godt at se samtidskunsten i uvante omgivelser. Hvor er det skønt, at vi har unge repræsentanter i kongehuset, der interesserer sig for samtidskunst. Hatten af for at de går så radikalt til værks som til at invitere 10 kunstnere til at skabe kunst direkte på Amalienborgs vægge og lofter som en del af den omfangsrige restaurering af det gamle Frederik VIII's palæ.

Jeg ville også gerne have kunst direkte på mine vægge derhjemme. Jeg ville også gerne have Jesper Christiansens Verdensrum i min stue eller Olafur Eliassons lamper på min trappe. Men der er én ting, jeg med 100 % sandsynlighed ville have gjort anderledes!

Hvis jeg altså havde været kongelig ;-)

Jeg ville have sørget for at have en mere lige fordeling mellem mandlige og kvindelige kunstnere. Vi har nemlig rigtig mange gode kvindelige samtidskunstnere i Danmark. Kun to af dem (Kathrine Ærtebjerg og Signe Guttormsen) er valgt til at udsmykke Amalienborg.

Naturligvis ville jeg først og fremmest vælge efter kunstnerisk kvalitet, men dernæst ville jeg mene, at kongehuset er forpligtet til også at tage andre overvejelser i betragning som f.eks. en ligelig kønsfordeling.

I hvert tilfælde synes jeg, der er mange gode danske kvindelige samtidskunstnere, der er blevet forbigået. Hvad f.eks. med Annette Harboe Flensburg, Trine Boesen, Malene Hartman, Ida Kvetny eller Marie Søndergaard Lolk for bare at nævne et lille udpluk af de mest oplagte?

Nå... anyway de ti udvalgte kunstnere er: Olafur Eliasson, Signe Guttormsen, Morten Schelde, John Kørner, Eske Kath, Kathrine Ærtebjerg, Kasper Bonnén, Tal R, Erik A. Frandsen og Jesper Christiansen.

Og her er et udpluk af værkerne... de værker, der er skabt til og i tæt (for tæt?) samarbejde med Frederik og Mary...

En svensker du skal holde øje med...

Dette uro-værk Earth and Heaven af udskårede ørne hang på Market messen i Stockholm. Et tilsvarende værk hang over det store sorte flygel i stuen i den amerikanske ambassadør- residens. Og hendes værker dukkede sørme også op hos én af de andre samlere, jeg besøgte. 

Gunilla Klingberg hedder kunstneren. Og hun fortjener et nærmere eftersyn. Hun laver naturligvis ikke kun uroer, hun laver komplicerede installationer, smukke vinduesdekorationer, trashede samfundskommentarer, interaktive værker osv.

Hun er repræsenteret af galleri Nordenhake, der både ligger i Stockholm og Berlin, og hun er én af de svenske samtidksunstnere, jeg ville holde øje med, hvis jeg var dig. 

 

Hjemme igen og helt kunstmæt ;-)

Nu er jeg tilbage i Dk efter en fantastisk kunsttur til Stockholm. Jeg er stadig helt beruset af alle de indtryk, så de kommennde dage vil jeg fortsat øse ud af mine oplevelser. Se nu f.eks. her

Shih Chieh Huangs videoværk Eyedea... det må klart være et af messens mest spektaku-

lære værker. 

En censor forbundet til en lyspære er påsat en tv-skærm. Når det mørke øje rammer censoren lyser pæren... Lyder det mystisk? Ja, måske nok, men resultatet er på en underfundig måde fængslende.  

Mine to fotos siger ikke så meget, men hvis du klikker her, kan du se et kort klip fra video'en.

I min søgen efter et filmklip faldt jeg over disse andre "øjeværker" af Shih Chien Huang... check this out... Eyefountain eller hvad med Four Eyes 2 ... Skørt og skønt ;-)

Værket blev præsenteret af Galleri Andersson Sandström, som bl.a. også viste Anthony Gormleys skulptur Standing Matter ... et skønt værk, der som alle rumlige værker fungerer så meget bedre i virkeligheden end på et foto. Han var ikke til holde fingrene fra, jeg måtte røre hans kugler (nej, det lyder ikke godt - undskyld), og når man står så tæt på, at man kan røre ham, er der kun kugler ikke nogen mand. Længere fra træder han tydeligt og solidt frem... robust og alligevel fragmentarisk. Han er der - han er der ikke. Et fantastisk og super smukt værk.

Galleri Andersson Sandström viste generelt rigtig gode og meget forskellige værker. Ligesom de fleste andre gallerier gjorde det. Niveauet var højt - det var en fornøjelse ;-)

Sov godt

Thomas Saraceno på Bonniers Kunsthal

Idag bød programmet bl.a. på besøg på Bonniers Kunsthal. Her er de ved at installere en stor solo-

udstilling med Thomas Saraceno, der åbner på onsdag. Vi var så heldige at få lov til at se værkerne, selvom de stadig var under konstruktion. Det har de i øvrigt været i ugevis, for det er komplicerede og meget detaljerede værker af eksempelvis edderkoppespind forstørret 16 gange. Jeg synes, Saraceno er helt fantastisk, så jeg giver blog-pladsen til hans værker, så du kan se for dig selv. Hvis du får lyst til mere (og ikke lige er i Stockholm), kan du kan se ét af hans store værker på Statens Museum for Kunst som en del af udstillingen RETHINK, der også rummer værker af bl.a. Olafur Eliasson, frem til april. Jeg har vist et billede af hans værk på Statens Museum i et tidligere blogindlæg se mere her

Men altså... Værsgo´ her er et udpluk af de helt nye og endnu ikke helt færdiginstallerede værker fra Bonniers Kunsthal:

Svensk kunst bliver pakket langsomt ud...

Det er sjovt at gå rundt i den svenske kunst. For jeg kender ikke meget til svensk samtidskunst ENDNU, så jeg ser kun værker. Værker fri for viden om kunstneren, om historikken bag, om prisniveauet eller om hvilken prestige, der ellers måtte omgive værkerne. Det er som at starte forfra. Men jeg ser meget fantastisk kunst, der kræver min opmærksomhed.

Her til eftermiddag har programmet bl.a. budt på besøg hos den amerikanske ambassadørfrue. I ambassadørboligen udstiller de nemlig svensk samtidskunst og faktisk også svensk design. Her blev officiel mahogany møbelstil blandet med samtidens eksperimenterende møbeldesign, og de tapetbeklædte vægge blev kontrasteret af samtidens kunst. Det fungerede ikke bare ok - det fungerede big time. Umiddelbart ville jeg have tænkt, at det ville være svært at få den meget traditionelle indretning til at gå hånd i hånd med samtidskunsten, men det var som om, kunsten blev ekstra synlig netop p.g.a. kontrasten til omgivelserne. Ekstra synlig på den gode måde.

Jeg har desuden været forbi to private samlinger. Den ene besøgte vi på deres eget private udstillingsted, den anden besøgte vi privat. Sejt... mere siger jeg ikke ;-)

Gunnel Wåhlstrand er én af de kunstnere der simpelthen er for vild. Hun er ikke foto-

kunstner. Hendes værker er tusch på papir!!!

Jo, det er hendes værk af drengen, du ser her.

Den præcision er simpelthen for vild. Og jeg siger til dig, at selvom man går helt tæt på, kan man stadig ikke se, at det ikke er et fotografi. Wauw! Gunnel Wåhlstrand er repræsenteret af galleri Andréhn-Schiptjenko.

Jeg er på vej ud i Stockholms gader med min mand... en drink... lidt sushi... you know. Så jeg stopper her. Giver dig bare et par gode navne, du selv kan google, Jockum Nordström (2. værkeksempel), Karin Mamma Andersson, Peter Geschwind, Lena Cronquist, Nina Katchadourian, Jonas Nobel, Jonas Dahlberg. God fornøjelse ;-)

En kort pause med fødderne oppe... tid til at blogge

Her er altså super god stemning her på Market. Det hele er meget velorganiseret, og alle er super imødekommende. En lille messe som denne er på mange måder federe end de store hektiske messer. Her er tid til fordybelse og til at tale ordentligt sammen med gallerister og de andre besøgende - OM KUNST. På de store messer, som eksempelvis Frieze i London, handler det selvfølgelig også om kunst, men det handler også om så meget andet. F.eks. om at blive set, om at være inviteret med til rigtige fester osv. En celebrity-scene. Og det er da sjovt nok at betragte, men også temmelig ligegyldigt. Det er som om kunsten forsvinder i al overfladen. Her på Market handler det kun om kunst. Og det er befriende, synes jeg.

Se nu her.. Christina Wilson viser bl.a. et super fint værk af über cool franske Sophie Calle. Et foto med tilhørende tekst... jeg siger ikke mere, for du skal selv have fornøjelsen af at mærke efter, hvad det gør ved dig.

Umiddelbart er der langt fra Sophie Calle til vores egen Gudrun Hasle, men det personlige og ærlige projekt, hvor kunst og kunstner smelter sammen, har de tilfælles. Gudrun Hasle er også med på Market. Beaver Projects viser fine broderede tekstværker med Gudruns

ubehjælpsomme tekster. Som ordblind har hun valgt at gå ærligt i flæsket på ordene. I stedet for at gemme sin skavank, udstiller og udforsker hun den - ala Sophie Calle (selvom små og sent udviklede bryster vel ret beset ikke kan kaldes en skavank :-)

Christian Larsen viser fine fotos af Joakim Eneroth under titlen Alone with Others. Mennesker på en parkeringsplads, mennesker på en strand... tæt på hinanden i en slags fællesskab og alligevel alene...

Det vækker stemninger i mig. Hvis der er noget, jeg ikke bryder mig om, så er det receptioner. Tilfældig minglen og smalltalk. Til receptioner befinder jeg mig ofte ligepræcis dér alone with others, og der er sært meget mere ensomt end alone with myself. Hmmm ... jeg må eje ét af de her fotos. De taler til mig.... Fedt!

Nå jeg skal afsted. Næste program-

punkt er kl 13. Så jeg må ud i sneen som svenskerne af én eller anden årsag lader ligge på både vejene og fortovene, så man skøjter rundt i sine fikse messestøvler... hvad er meningen??? ... jävlar svenskar... ;-)

Art rules!

Birgitte

På Market blev jeg i dag mødt af denne Giacometti inspirerede dame af Oskar Korsar fra ALP/Peter Bergman Galleri. En lidt uhyggelig dame, der uden tvivl gemmer på mange hemmeligheder. Hun virkede som om, hun var fra en anden verden, som hun stod der helt stille hele dagen og kikkede betuttet på al virakken... som om hun var på vej et sted hen, men havde glemt hvorhen og i mangel af bedre bare blev, hvor hun var.

Som jeg gik rundt og efterhånden blev mere og mere kunstmæt, mødte jeg hende mange gange. Og efterhånden kom jeg til at holde af hende... jeg havde helt lyst til at stoppe op som hun og træde ind i hendes parallelverden... synke indad og lade kunstmesse være kunstmesse.

Men der var jo så meget andet at se f.eks. denne super skønne papirsklipsag af den unge Joseph L. James fra Galerie Anhava. Så fin og skrøbelig og samtidig så stor og fuld af betydning. Meget større end det fysiske objekt. For værket kaster store skygger op på væggen, og på den måde udvider værket sig til både at være objekt og aftryk, og det bliver dermed visuelt tydeligt, at kunst ikke er så vigtigt i sig selv, som i mødet med verden - det aftryk det sætter i betragteren - i verden - er kunst.

Og så var det smukt. Dekorativt. Ligetil i sin æstetiske væren og alligevel tankevækkende betydningsfuldt. Ja tak, det er kunst.

Men der var naturligvis også bling bling og farver at finde på Market. F.eks. denne Counter-bowl af Tatsuo Miyajima fra Galleri Andersson Sandström. En 1 meter stor spejlskål med blinkende led-tal. Også dette værk sætter også fokus på mødet mellem værk og betragter, for betragteren er i helt bogstaveligste forstand med i værket. Når man ser ned i skålen, ser man sit eget spejlbillede blive til en del af værket... At kunsten ligger i mødet mellem værk og betragter er en så åbenbar del af samtidskunsten, at det ses italesat af MANGE (for mange?) værker - her altså som en spejlskål.

Market er absolut ikke en stor messe. Men der er dælme meget god kunst. Market gør nemlig det, som Art Copenhagen ikke kan finde ud af. De lader kun de seriøse gallerier udstille. De sorterer alt fyldet fra. Alle de gallerier vi alligevel ikke gider se. Alt det kunst, vi ikke gider trave os ømme messefødder til for. Det kunne være rart hvis Art Copenhagen snart kunne få taget tyren ved hornene og få skabt en seriøs nordisk kunstmesse i København - fri for unødvendigt fyld. Men så vidt jeg har forstået kræver det en ny storsponsor. Anyone?

In Stockholm and ready to roll

Så er jeg ankommet til Stockholm. Og jo, her er MEGET mere sne end på billedet, som bare er ét, jeg har snuppet på hotellets hjemmeside.

Her er stilhed før storm, for Market åbner først for First View kl. 16, så jeg sidder lige nu i baren... så tæt på pejsen som muligt, for her er bidende koldt i den svenske hovedstad... på mit hotel og nyder roen og en kop grøn te, mens jeg glæder mig til at se, hvad Stockholm byder på af kunst. Både det på messen men også det på gallerierne, museerne, i kunsthallerne og hos samlerne.

Jeg har et omfangsrigt program foran mig, og jeg har husket mit kamera, så jeg lover at give dig gode kunst-stemnings-

rapporter her på bloggen.

Faktisk skal jeg også slappe af og hygge lidt her i Stockholm, for det ekstra fine ved denne messe-tur er, at jeg for en gangs skyld har min mand med ;-) Han er også på arbejde her (dog i en helt anden branche), men ind imellem al arbejdet skal vi altså også lige nå at nyde tosomheden... børnene er afsat og er i gode hænder ... everything is set... life is good!

Stay tuned!

Market Art Fair i Stockholm

På torsdag drager jeg til Stockholm til Market kunst-

messe. Og jeg glæder mig!

Kalenderen er fuldt booket med møder med gallerister, med potentielle nye kunder og med det spændende VIP program, jeg er så heldig er være inviteret med til. Blandt andet skal jeg mødes med et antal stockholmske storsamlere, museer og kunsthaller.

Af danske gallerier deltager David Risley, Bo Bjerregaard, Christina Wilson, Susanne Ottesen, Peter Lav, Beaver Projects og Larm. De to sidste er en del af Emerging Markets messen, der er en del af hovedmessen.

Jeg kommer til at rapportere derfra så flittigt som muligt her på bloggen. Så stay tuned ;-)

Hvis du ikke skal med til Stockholm, kan du i stedet lægge vejen forbi Christoffer Egelund, der inviterer til fernisering med Thomas Palmes udstilling Lost og Damned! på fredag kl. 16-19. Og husk, at du kan få det fulde ferniseringsprogram på www.kopenhagen.dk

Glade kunstmesse-hilsner!

Birgitte

Ferniseringsfredag 12/2 -10

Jo, der har været meget stille meget længe her på bloggen. Jeg har nemlig været på en skøn ferie og må indrømme, at jeg efterfølgende har nydt et par ekstra dage off-line. Men nu er det tid til at åbne op for godteposen igen ... for der er jo ferniseringer i morgen!

Jeg skal bl.a. besøge Skulpturiet, der viser udstillingen Ting, hvor 45 (!!) samtidsskulptører viser... tja... ting ;-) Har du været på skulpturiet før? Der er ikke mange kvadratmeter, så 45 skulptører - 45 værker - det er altså mange. Den myriade af ting glæder jeg mig til at se.

Så vil jeg også lægge vejen forbi Tom Christoffersen og se Stig Brøgger, Hein Heinsen og Mogens Møller - tre af de tunge drenge, der viser udstillingen Arbejder fra Tresserne. Jeg skal også se filmen The Place to be af Steen Møller Rasmussen.

Og så skal jeg ud til IMO og se 6 udenlandske kunstneres udstilling Fragments og Machines.

Men jeg starter tidlig i morgen, for jeg er jo gået glip af en masse spændende, mens jeg har været på ferie, så jeg vil forsøge at nå forbi Nicolai Wallner der viser Jeppe Hein, Nils Stærk der viser Torbjøn Rødland, Martin Asbæk der viser en af mine favorit fotokunstnere Ebbe Stub Wittrup og Helene Nyborg, som åbnede i nye lokaler i fredags.

Uhh det bliver en god fredag ;-)

Håber vi ses!