fredag den 19. februar 2010

En kort pause med fødderne oppe... tid til at blogge

Her er altså super god stemning her på Market. Det hele er meget velorganiseret, og alle er super imødekommende. En lille messe som denne er på mange måder federe end de store hektiske messer. Her er tid til fordybelse og til at tale ordentligt sammen med gallerister og de andre besøgende - OM KUNST. På de store messer, som eksempelvis Frieze i London, handler det selvfølgelig også om kunst, men det handler også om så meget andet. F.eks. om at blive set, om at være inviteret med til rigtige fester osv. En celebrity-scene. Og det er da sjovt nok at betragte, men også temmelig ligegyldigt. Det er som om kunsten forsvinder i al overfladen. Her på Market handler det kun om kunst. Og det er befriende, synes jeg.

Se nu her.. Christina Wilson viser bl.a. et super fint værk af über cool franske Sophie Calle. Et foto med tilhørende tekst... jeg siger ikke mere, for du skal selv have fornøjelsen af at mærke efter, hvad det gør ved dig.


Umiddelbart er der langt fra Sophie Calle til vores egen Gudrun Hasle, men det personlige og ærlige projekt, hvor kunst og kunstner smelter sammen, har de tilfælles. Gudrun Hasle er også med på Market. Beaver Projects viser fine broderede tekstværker med Gudruns
ubehjælpsomme tekster. Som ordblind har hun valgt at gå ærligt i flæsket på ordene. I stedet for at gemme sin skavank, udstiller og udforsker hun den - ala Sophie Calle (selvom små og sent udviklede bryster vel ret beset ikke kan kaldes en skavank :-)















Christian Larsen viser fine fotos af Joakim Eneroth under titlen Alone with Others. Mennesker på en parkeringsplads, mennesker på en strand... tæt på hinanden i en slags fællesskab og alligevel alene...

Det vækker stemninger i mig. Hvis der er noget, jeg ikke bryder mig om, så er det receptioner. Tilfældig minglen og smalltalk. Til receptioner befinder jeg mig ofte ligepræcis dér alone with others, og der er sært meget mere ensomt end alone with myself. Hmmm ... jeg må eje ét af de her fotos. De taler til mig.... Fedt!

Nå jeg skal afsted. Næste program-
punkt er kl 13. Så jeg må ud i sneen som svenskerne af én eller anden årsag lader ligge på både vejene og fortovene, så man skøjter rundt i sine fikse messestøvler... hvad er meningen??? ... jävlar svenskar... ;-)

Art rules!

Birgitte

2 kommentarer: