fredag den 20. august 2010

Ferniseringsfredag 20/8 -2010














I aften har jeg valgt 4 ferniseringer ud, som jeg vil til.

Jeg lægger jeg ud hos Christoffer Egelund, der viser udstillingen Beyond the Hurricane af Thierry Feuz. Et farveorgie extraordinaire i akryl og lak vil byde gæsterne velkomme her på Thierry Fuez anden soloudstilling på galleriet - en udstilling der rummer malerier, tegninger og skulpturer. Udstillingen "åbner op for en verden med biomorfe blomster, svævende vægtløst i udefinerbare monokrome rum - over i stribede multifarvede billedflader, hvor alt genkendeligt er opløst", skriver galleriet i pressemeddelelsen. Det er et besøg værd.

Dernæst vil jeg forbi David Risley, der viser en noget anden type udstilling. Graham Dolphins udstilling Rock består af værker, der kredser om den kultur,
der opstår omkring rockstjerner. Afdøde rockstjerners mindesmærker skabt af fans, selvmordsbreve, politirapporter og rygter er baggrunden for udstillingens skulpturer og tegninger.


Så går turen til Andersens Contemporary, der viser værker af Ulrik Heltoft under titlen A-Part-Two. An absolute must-see i aften.


Og tilsidst går turen til Beaver Projects, der skyder sæsonen igang med gruppeudstilling og efterfølgende fest i gården. Kl 20.30 er der performance af Sophie Dupont og Sylvia Vane. Og så er der kolde fadøl og pølsevogenen har længe åbent ;-) Hurra for et åbningsbrag - det bliver en god ferniseringsaften!





Jeg håber vi ses derude ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar