Skulpturiet er et skønt lille sted i en baggård i Store Kongensgade. Det er et kunstnerdrevet sted, der viser samtidsskulpturer. Jeg kan godt lide, når gallerier vælger sig en niche. Jeg synes, det er skønt at gå på Peter Lavs fotogalleri, hvor jeg ved, at fotokunsten er i fokus. På samme måde er det skønt med skulpturiet - her er det samtidsskulpturen, der udforskes, dyrkes og får liv. Ikke at de andre gallerier ikke viser god fotokunst eller gode skulpturer - på niche gallerierne er de bare specialiseret. Og det virker. I hvert tilfælde for mig.
For øjeblikket kan du se Manuel Gorkiewicz og Antonia Low udstille. Især Antonia Low er forrygende, synes jeg. Se bare det her eksempel (foto) - et indviklet system af ledninger, pærer, plastik slanger osv. sat i forbindelse med en levende stuebirk, hvis jord spreder sig ud over gulvet. Hvad skal der til for at naturen bliver til kultur uden at naturen dør? Hvor meget kan vi byde naturen? Hvad er kunst? Hvad er liv? Er det adskilte størrelser eller eksisterer de i forening? Desuden er værket smukt på sin egen konstruerede og skrøbelige måde.
For al kunst gælder det, at fotogengivelser måske nok gengiver værkets fysiske fremtoning men ikke gengiver bare en brøkdel af oplevelsen. Det gælder måske i ekstraordinær grad for skulpturer, der er tredimensionelle og kræver, at vi er i rummet med dem. Antonia Lows værk er ingen undtagelse. Det skal ses i sit eget rum. Så når du alligevel er på de kanter, så tag ind forbi Skulpturiet - udstillingen kører til d. 10. oktober.
God fornøjelse!
Birgitte
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar