onsdag den 24. februar 2010

En svensker du skal holde øje med...

Dette uro-værk Earth and Heaven af udskårede ørne hang på Market messen i Stockholm. Et tilsvarende værk hang over det store sorte flygel i stuen i den amerikanske ambassadør- residens. Og hendes værker dukkede sørme også op hos én af de andre samlere, jeg besøgte. 

Gunilla Klingberg hedder kunstneren. Og hun fortjener et nærmere eftersyn. Hun laver naturligvis ikke kun uroer, hun laver komplicerede installationer, smukke vinduesdekorationer, trashede samfundskommentarer, interaktive værker osv.

Hun er repræsenteret af galleri Nordenhake, der både ligger i Stockholm og Berlin, og hun er én af de svenske samtidksunstnere, jeg ville holde øje med, hvis jeg var dig. 


 









søndag den 21. februar 2010

Hjemme igen og helt kunstmæt ;-)

Nu er jeg tilbage i Dk efter en fantastisk kunsttur til Stockholm. Jeg er stadig helt beruset af alle de indtryk, så de kommennde dage vil jeg fortsat øse ud af mine oplevelser. Se nu f.eks. her

Shih Chieh Huangs videoværk Eyedea... det må klart være et af messens mest spektaku-
lære værker. 

En censor forbundet til en lyspære er påsat en tv-skærm. Når det mørke øje rammer censoren lyser pæren... Lyder det mystisk? Ja, måske nok, men resultatet er på en underfundig måde fængslende.  

Mine to fotos siger ikke så meget, men hvis du klikker her, kan du se et kort klip fra video'en.

I min søgen efter et filmklip faldt jeg over disse andre "øjeværker" af Shih Chien Huang... check this out... Eyefountain eller hvad med Four Eyes 2 ... Skørt og skønt ;-)

Værket blev præsenteret af Galleri Andersson Sandström, som bl.a. også viste Anthony Gormleys skulptur Standing Matter ... et skønt værk, der som alle rumlige værker fungerer så meget bedre i virkeligheden end på et foto. Han var ikke til holde fingrene fra, jeg måtte røre hans kugler (nej, det lyder ikke godt - undskyld), og når man står så tæt på, at man kan røre ham, er der kun kugler ikke nogen mand. Længere fra træder han tydeligt og solidt frem... robust og alligevel fragmentarisk. Han er der - han er der ikke. Et fantastisk og super smukt værk.

Galleri Andersson Sandström viste generelt rigtig gode og meget forskellige værker. Ligesom de fleste andre gallerier gjorde det. Niveauet var højt - det var en fornøjelse ;-)

Sov godt

lørdag den 20. februar 2010

Thomas Saraceno på Bonniers Kunsthal

Idag bød programmet bl.a. på besøg på Bonniers Kunsthal. Her er de ved at installere en stor solo-
udstilling med Thomas Saraceno, der åbner på onsdag. Vi var så heldige at få lov til at se værkerne, selvom de stadig var under konstruktion. Det har de i øvrigt været i ugevis, for det er komplicerede og meget detaljerede værker af eksempelvis edderkoppespind forstørret 16 gange. Jeg synes, Saraceno er helt fantastisk, så jeg giver blog-pladsen til hans værker, så du kan se for dig selv. Hvis du får lyst til mere (og ikke lige er i Stockholm), kan du kan se ét af hans store værker på Statens Museum for Kunst som en del af udstillingen RETHINK, der også rummer værker af bl.a. Olafur Eliasson, frem til april. Jeg har vist et billede af hans værk på Statens Museum i et tidligere blogindlæg se mere her

Men altså... Værsgo´ her er et udpluk af de helt nye og endnu ikke helt færdiginstallerede værker fra Bonniers Kunsthal:















fredag den 19. februar 2010

Svensk kunst bliver pakket langsomt ud...

Det er sjovt at gå rundt i den svenske kunst. For jeg kender ikke meget til svensk samtidskunst ENDNU, så jeg ser kun værker. Værker fri for viden om kunstneren, om historikken bag, om prisniveauet eller om hvilken prestige, der ellers måtte omgive værkerne. Det er som at starte forfra. Men jeg ser meget fantastisk kunst, der kræver min opmærksomhed.


Her til eftermiddag har programmet bl.a. budt på besøg hos den amerikanske ambassadørfrue. I ambassadørboligen udstiller de nemlig svensk samtidskunst og faktisk også svensk design. Her blev officiel mahogany møbelstil blandet med samtidens eksperimenterende møbeldesign, og de tapetbeklædte vægge blev kontrasteret af samtidens kunst. Det fungerede ikke bare ok - det fungerede big time. Umiddelbart ville jeg have tænkt, at det ville være svært at få den meget traditionelle indretning til at gå hånd i hånd med samtidskunsten, men det var som om, kunsten blev ekstra synlig netop p.g.a. kontrasten til omgivelserne. Ekstra synlig på den gode måde.

Jeg har desuden været forbi to private samlinger. Den ene besøgte vi på deres eget private udstillingsted, den anden besøgte vi privat. Sejt... mere siger jeg ikke ;-)


Gunnel Wåhlstrand er én af de kunstnere der simpelthen er for vild. Hun er ikke foto-
kunstner. Hendes værker er tusch på papir!!!

Jo, det er hendes værk af drengen, du ser her.

Den præcision er simpelthen for vild. Og jeg siger til dig, at selvom man går helt tæt på, kan man stadig ikke se, at det ikke er et fotografi. Wauw! Gunnel Wåhlstrand er repræsenteret af galleri Andréhn-Schiptjenko.

Jeg er på vej ud i Stockholms gader med min mand... en drink... lidt sushi... you know. Så jeg stopper her. Giver dig bare et par gode navne, du selv kan google, Jockum Nordström (2. værkeksempel), Karin Mamma Andersson, Peter Geschwind, Lena Cronquist, Nina Katchadourian, Jonas Nobel, Jonas Dahlberg. God fornøjelse ;-)

En kort pause med fødderne oppe... tid til at blogge

Her er altså super god stemning her på Market. Det hele er meget velorganiseret, og alle er super imødekommende. En lille messe som denne er på mange måder federe end de store hektiske messer. Her er tid til fordybelse og til at tale ordentligt sammen med gallerister og de andre besøgende - OM KUNST. På de store messer, som eksempelvis Frieze i London, handler det selvfølgelig også om kunst, men det handler også om så meget andet. F.eks. om at blive set, om at være inviteret med til rigtige fester osv. En celebrity-scene. Og det er da sjovt nok at betragte, men også temmelig ligegyldigt. Det er som om kunsten forsvinder i al overfladen. Her på Market handler det kun om kunst. Og det er befriende, synes jeg.

Se nu her.. Christina Wilson viser bl.a. et super fint værk af über cool franske Sophie Calle. Et foto med tilhørende tekst... jeg siger ikke mere, for du skal selv have fornøjelsen af at mærke efter, hvad det gør ved dig.


Umiddelbart er der langt fra Sophie Calle til vores egen Gudrun Hasle, men det personlige og ærlige projekt, hvor kunst og kunstner smelter sammen, har de tilfælles. Gudrun Hasle er også med på Market. Beaver Projects viser fine broderede tekstværker med Gudruns
ubehjælpsomme tekster. Som ordblind har hun valgt at gå ærligt i flæsket på ordene. I stedet for at gemme sin skavank, udstiller og udforsker hun den - ala Sophie Calle (selvom små og sent udviklede bryster vel ret beset ikke kan kaldes en skavank :-)















Christian Larsen viser fine fotos af Joakim Eneroth under titlen Alone with Others. Mennesker på en parkeringsplads, mennesker på en strand... tæt på hinanden i en slags fællesskab og alligevel alene...

Det vækker stemninger i mig. Hvis der er noget, jeg ikke bryder mig om, så er det receptioner. Tilfældig minglen og smalltalk. Til receptioner befinder jeg mig ofte ligepræcis dér alone with others, og der er sært meget mere ensomt end alone with myself. Hmmm ... jeg må eje ét af de her fotos. De taler til mig.... Fedt!

Nå jeg skal afsted. Næste program-
punkt er kl 13. Så jeg må ud i sneen som svenskerne af én eller anden årsag lader ligge på både vejene og fortovene, så man skøjter rundt i sine fikse messestøvler... hvad er meningen??? ... jävlar svenskar... ;-)

Art rules!

Birgitte

torsdag den 18. februar 2010

På Market blev jeg i dag mødt af denne Giacometti inspirerede dame af Oskar Korsar fra ALP/Peter Bergman Galleri. En lidt uhyggelig dame, der uden tvivl gemmer på mange hemmeligheder. Hun virkede som om, hun var fra en anden verden, som hun stod der helt stille hele dagen og kikkede betuttet på al virakken... som om hun var på vej et sted hen, men havde glemt hvorhen og i mangel af bedre bare blev, hvor hun var.

Som jeg gik rundt og efterhånden blev mere og mere kunstmæt, mødte jeg hende mange gange. Og efterhånden kom jeg til at holde af hende... jeg havde helt lyst til at stoppe op som hun og træde ind i hendes parallelverden... synke indad og lade kunstmesse være kunstmesse.

Men der var jo så meget andet at se f.eks. denne super skønne papirsklipsag af den unge Joseph L. James fra Galerie Anhava. Så fin og skrøbelig og samtidig så stor og fuld af betydning. Meget større end det fysiske objekt. For værket kaster store skygger op på væggen, og på den måde udvider værket sig til både at være objekt og aftryk, og det bliver dermed visuelt tydeligt, at kunst ikke er så vigtigt i sig selv, som i mødet med verden - det aftryk det sætter i betragteren - i verden - er kunst.

Og så var det smukt. Dekorativt. Ligetil i sin æstetiske væren og alligevel tankevækkende betydningsfuldt. Ja tak, det er kunst.

Men der var naturligvis også bling bling og farver at finde på Market. F.eks. denne Counter-bowl af Tatsuo Miyajima fra Galleri Andersson Sandström. En 1 meter stor spejlskål med blinkende led-tal. Også dette værk sætter også fokus på mødet mellem værk og betragter, for betragteren er i helt bogstaveligste forstand med i værket. Når man ser ned i skålen, ser man sit eget spejlbillede blive til en del af værket... At kunsten ligger i mødet mellem værk og betragter er en så åbenbar del af samtidskunsten, at det ses italesat af MANGE (for mange?) værker - her altså som en spejlskål.

Market er absolut ikke en stor messe. Men der er dælme meget god kunst. Market gør nemlig det, som Art Copenhagen ikke kan finde ud af. De lader kun de seriøse gallerier udstille. De sorterer alt fyldet fra. Alle de gallerier vi alligevel ikke gider se. Alt det kunst, vi ikke gider trave os ømme messefødder til for. Det kunne være rart hvis Art Copenhagen snart kunne få taget tyren ved hornene og få skabt en seriøs nordisk kunstmesse i København - fri for unødvendigt fyld. Men så vidt jeg har forstået kræver det en ny storsponsor. Anyone?

In Stockholm and ready to roll

Så er jeg ankommet til Stockholm. Og jo, her er MEGET mere sne end på billedet, som bare er ét, jeg har snuppet på hotellets hjemmeside.

Her er stilhed før storm, for Market åbner først for First View kl. 16, så jeg sidder lige nu i baren... så tæt på pejsen som muligt, for her er bidende koldt i den svenske hovedstad... på mit hotel og nyder roen og en kop grøn te, mens jeg glæder mig til at se, hvad Stockholm byder på af kunst. Både det på messen men også det på gallerierne, museerne, i kunsthallerne og hos samlerne.

Jeg har et omfangsrigt program foran mig, og jeg har husket mit kamera, så jeg lover at give dig gode kunst-stemnings-
rapporter her på bloggen.

Faktisk skal jeg også slappe af og hygge lidt her i Stockholm, for det ekstra fine ved denne messe-tur er, at jeg for en gangs skyld har min mand med ;-) Han er også på arbejde her (dog i en helt anden branche), men ind imellem al arbejdet skal vi altså også lige nå at nyde tosomheden... børnene er afsat og er i gode hænder ... everything is set... life is good!

Stay tuned!