På Tate Modern er der pop kunst. Og ærlig talt, så orker jeg ikke rigtig at skrive så meget om det....: penge, glitter, sex, konsumsamfund, kapitalisme, overflade, massekultur ... og det vel nærmest det. Et opgør med den finkulturelle kunst. En hyldest til forbrugsamfundet eller en kritik af det. En leg med kunst vs. reklame, kunst vs. forbrugsvarer, kunst vs. mediverdenen, intellektuelkunst vs. massekultur. Alt i alt ikke en særlig langhåret historie, som jeg vil trætte dig med her.
Men imponerende er det alligevel, at se værker af alle de store internationale kæmpenavne: Damien Hirst, Jeff Koons, Takashi Murakami, Cattelan m.fl. og Andy Warhol selvfølgelig... den store fader-pop ;-)
Og oplevelsen på Tate var sjov og underholdende, og stemningen blandt museumsgæsterne var klart en anden, end den man normalt oplever, når man går på museum. For der var rum med høj musik, rum med pornofilm, med en død hest, en japansk musikvideo, levende enæggede tvillinger under farvede prikker og diamanter i guldbure. Så stemningen var mere løssluppen - mere ala en bar eller natklub end ala et kunstmuseum.
Så luk øjnene. Tænk natklubstemning med pornografiske undertoner, dyre damer med plastik og silikone strategisk placerede steder - og diamanter ikke at forglemme. Mænd, der signalerer magt og penge ... og overlegenhed. Massekultur, alkohol, høj musik, mærkevarer. Sygt overforbrug, overdrevet livsstil og placer det hele på et museum... nyd billederne - I have no more to say ;-)
Birgitte
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar