torsdag den 10. december 2009

Ferniseringsfredag 11/12

Der er så småt begyndt at gå juleferiestemning i galleriscenen, så denne fredag er der virkelig ikke mange ferniseringer og slet ikke mange, jeg har tænkt mig at gå til.

Jeg vil kikke forbi Esplanaden Gallery ml. kl. 17-20 og se udstillingen Faces, der rummer værker af Uffe Holm, Jakob Rød, Michael Boelt Fischer og Jakob Hunosøe. (Esplanaden 1c)

Jeg vil også smutte forbi Q - hvor Det Kongelige Danske Kunstakademi viser 1. års udstilling. Det er altid spændende at se de nye kunstspirer og følge dem i deres udvikling, så det vil jeg glæde mig til som denne fredags fernishøjdepunkt. (Peder Skramsgade 2 kl. 17-20)

Og så er der selvfølgelig Arken, der kl. 17 åbner dørene for Katharina Grosses (billedet) udstilling Utopia - Hello Little Buttefly, I Love you What's your Name?

Det var, hvad jeg vælger at gå til i morgen. Men der er flere arrangementer, og du kan orientere dig om dem her på www.kopenhagen.dk

I dag varmer jeg op til i morgen, ved at deltage i åbningen af det nye galleri ME Contemporary, og gå til fernisering hos Dask... begge arrangementer kan du læse mere om i tidligere indlæg her på bloggen.

Håber vi ses!

6 kommentarer:

  1. Fik du så det du ønskede dig ??

    SvarSlet
  2. Tja... men ikke ønsker fra kunstønskesedlen... men den var god at skrive ;-)
    Forventningens glæde er jo tit den største - ikk´?

    SvarSlet
  3. Har du evt nogle gode input til 3-4 helt nye og unge kunstnere man bør kende.. eller kommer til at kende ?? ..

    Jeg fik dog den fedeste striktrøje,.,. så jeg måtte selv købe en gave fra listen til mig selv.. hentes skal den i denne uge (-:

    SvarSlet
  4. Hvad vil unge kunstnere sige... hmmm ... jeg vælger nogen unge, der ikke er helt ubeskrevede, men ikke desto mindre er unge, og som bliver spændende at følge. Ved ikke hvor meget du selv følger med... måske kender du dem allerede...?

    Mikkel S Andersen blev færdig på akademiet 2009. Han har allerede udstillet et par gange hos Christoffer Egelund.

    Krista Rosenkilde blev ligeledes færdig fra akademiet i 2009. Hun udstillede allerede inden hun blev færdig hos Tom Christoffersen.

    Alexander Tovborg, som bliver færdig fra akademiet i år, men som allerede har haft udstillinger hos Bendixen og nu får luft under vingerne hos Wallner.

    Men de studerende på akademiet har jo deres egne udstillingssteder, og her er det altid spændende at følge med. Garagen på Carlsberg og Q på Peder Skramsgade.

    Hvilken gave købte du til dig selv?

    SvarSlet
  5. fine navne du nævner her.. jeg skal vist lige google dem lidt...
    hmm jeg faldt for peter busk,,,, men fortrød og måtte gå hjem med en geis istedet.. fint bytte.. (-:

    SvarSlet
  6. Jeg synes, Peter Busk laver fine værker... kender ikke Axel Geis´ værker særlig godt ... men jeg går ud fra, at du har været forbi wilsons juleshow?

    SvarSlet