mandag den 7. december 2009

Åbning af endnu et nyt galleri

På torsdag d. 10/12 åbner endnu et nyt galleri i København - ME Contemporary.

Galleriet lægger ud med at vise Marco Evaristti, hvilket er et meget naturligt sted at starte for Malou Errizøe, der står bag galleriet, idet hun gennem flere år har arbejdet tæt sammen med Marco Evaristti som hans agent.

Udstillingen hedder Killme, og som titlen antyder, er det en juleudstilling uden knas og hygge.

Galleriet vil have seks årlige udstillinger med danske og internationale kunstnere. Men hvad, vi specifikt kan vente os, er uklart. Galleriets hjemmeside rummer pt. blot en invitation til åbningen, den løfter desværre ikke sløret for hvilke kunstnere, man fremover kan møde i det nye galleri. Men mon ikke snart hjemmesiden bliver mere informativ?

Et stort velkommen til ME Contemporary! Jeg glæder mig til at besøge det nye galleri i Ny Adelgade 7 på torsdag kl. 16-21. Og jeg håber, vi ses!

Birgitte

Ingen kommentarer:

Send en kommentar