tirsdag den 8. december 2009

Juleønske 16 & 17

16. Jeg ønsker mig Ann Lislegaards lyd og lysinstallation After Close Encounters of the Third Kind, fordi den vil sprede lys, liv og mystik i min tomme vinterhave. Fordi tanken om, at noget større er der ude et eller andet sted, er fascinerende, og fordi .... tja... bare fordi det er et fantastisk værk.

17. Og så ønsker jeg mig Peter Lands forvoksede mand, der som en anden eventyrfigur på besøg i lilleputland må stikke benene ud gennem sengens tremmer.

Jeg ønsker mig det mest, fordi jeg ikke rigtig kan finde ud af, hvad jeg synes om det. Han skræmmer mig samtidig med at han er sjov. Han ligger roligt i sin seng, mens jeg uroligt ser på. Er det trygt? Er det utrygt? Han har jo dog trods alt både pyjamas og nathue på, det er ikke det mest skræmmende kostume. Er han syg? Hvorfor ser han helt uberørt ud, når hans lemmer vokser sig helt ud af proportioner?

Et på mange måder hæsligt værk, men et værk der fængsler mig. De gange jeg er stødt på Peter Lands forvoksede figurer eller pigespringvand, er jeg på én gang blevet frastødt og tiltrukket. Der må gemme sig noget i de værker til mig, og hvis jeg nu får ham i julegave, så kan jeg se på ham, gå rundt om ham og mærke på ham, indtil jeg får sluttet fred med ham. Ja, det vil være rart!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar