Den Mest Lumre Udstilling
Det Kedeligste Værk og
Det Bedste og Mest Overvældende Værk...
1. Fredagen bød på en helt ny kategori: Den Mest Lumre Udstilling. Og vinderen blev Fotografisk Center, der havde lokket med spændende russiske fotografier og havde valgt et fint lille udpluk af værkerne til deres invitation. De udvalgte værker, som jeg iøvrigt viste et par af her på bloggen, VAR faktisk gode værker... meget intense og rene billeder af børn eller kvinder med insisterende øjenkontakt, der fik tankerne på gled, for hvad var det for en historie, de gerne vil fortælle?
Men bortset fra enkelte gode værker, var udstillingen generelt lummer. Alt for mange værker med samme tema, der viser unge, forhutlede og nøgne drenge med flakkende og vigende blikke. Især Mokhorevs værker var lumre på den der uhåndgribelige russiske måde... overdramatiserede og tilstræbt poetiske... ikke på nogen måde anstødelige eller provokerende bare... lumre... og vel nærmest uvæsentlige. Og det var egentlig synd for Ovcharenkos værker, der klart fortjente bedre selskab.
2. Det Mest Ligegyldige Værk, må klart være at finde i Kunsthallen Nikolaj blandt Nadav Kanders 53 portrætter af staben bag Barack Obama. Udstillingen fungerer i sin helhed, men de enkelte værker er i sig selv ligegyldige.
Tag f.eks. portrættet af Christina D. Romer, 50, økonomisk historiker og makroøkonom ved University of California, Berkeley, og tidligere vicepræsident for den Amerikanske (GAAAB) Økonomiske Forening. Hende speciale er depressionsårene. Hun var rådgiver for Obamas valgkampagne og bliver forkvinde for Rådet af Økonomiske Rådgivere. - GAAAB !
Ok ret skal være ret, det er heller ikke meningen, at værkerne skal ses isoleret fra hinanden. De afbilleder det ellers anonyme magtapparat, der befinder sig bag præsidenten. Og det kan vel være interessant nok, men som kunstværker er de altså Gaaab... død-ligegyldige.
3. I kategorien Det Bedste og Mest Overvældende Værk vinder Ismar Cirkinagic med sin totalinstallation ML2090 First Phase i Kunsthallen Nikolaj. Ismar undersøger magtens iscenesættelse med udgangspunkt i George Orwells roman 1984, og værket består dels af en model af bygningen, der rummer Kærlighedsministeriet (der gennem tortur og frygt sørgede for at sikre befolkningens kærlighed og loyalitet overfor "Big Brother" i Oceania) og dels af et gigantisk 1:1 udsnit af samme bygning, som man kan gå rundt i.
Og helt ærligt... I takt med at jeg gik op ad de store trapper... op... op... op... indtil jeg stod helt oppe i Nikolaj Kirkes loftshvælvinger, sneg magtfornemmelsen sig ind på mig. Jeg var pludselig lille. Magten var nærmest fysisk tilstede i rummet. Og på trods af de mange besøgende kunne jeg ane angsten og utrygheden ... En sær fornemmelse og en anbefalelsesværdig oplevelse!
Hvad oplevede du i kunsten i fredags?
Opslag
jeg nåede aldrig ud.. igen igen.. men fik dog læst en fin artikel i Artreview om kunst i KBH.. har du læst den ?? og ups.. der var et billede af mit nyeste indkøb--- (-:
SvarSleter ikke nået til Artreview endnu - måske i weekenden. Skriver de noget godt? Hvad er vinklen?
SvarSletMåske vi skal lave en bindende fernisaftale en fredag for at tvinge dig ud i kunsten... jeg kender alt til fredagsmagelighed og familiehyggen, der trækker, men jeg kan alligevel ikke undvære mit fernis-fix...