mandag den 25. januar 2010

Mine 5 helt personlige yndlings malerier - Værsgo














1. Christian Achenbachs "Der Springende Punkt" er jeg vild med, fordi det er så fuldt af liv og energi. Som en eksplosion af muligheder der rammer mig. Et tag selv bord af detaljer blendet sammen til en stemning af liv, der skal leves på fuldt tryk. Og så er det som om, maleriet selv er levende - en helt særlig organisme, der kræver min tilstedeværelse og opmærksomhed, og som smitter mig med dens overvældende energi.

Det er også som om, det har lyd. Kan du ikke høre det? ;-) Hvis jeg skulle forklare en døv, hvad musik er, så ville jeg prøve med det her værk.

2. John Kørners "Jesper" har jeg valgt som repræsen-
tant for Kørners malerier, som jeg generelt holder meget af. Værket er en del af en serie af faldne danske soldater i Afghanistan, men alvoren til trods synes det nærmest ligegyldigt, hvad de forestiller. Det er som Kørners malerier handler mere om æstetik end om indhold. De forekommer ikke specielt dybe eller komplicerede, de er frem for alt æstetisk lækre. Jeg elsker hans brede overflodsagtige penselstrøg og hans farver, der svømmer sammen til æstetisk creme de la creme.

Egentlig gælder det for de fleste af de malerier, jeg personligt falder for: de er æstetisk lækre, mere end de er krævende. Det er som om maleriet som genre egner sig godt til æstetisk læsning. Det krævende, kritiske, vanebrydende, øjenåbnende eller provokatoriske skal være tilstede i installationskunsten, videokunsten og fotokunsten, men ikke nødvendigvis i maleriet. Jeg har ikke gjort mig det klart før, men mens jeg skulle vælge mine fem personlige yndlingsmalerier, blev det klart, at de malerier jeg personligt falder for handler mere om æstetik end om indhold. Sjovt.

3. Mie Olise Kjærgaards "Spider" er jeg vild med, fordi det er overvældende og faretruende. En forladt forlystelse i en gammel Østtysk forlystelsespark står rusten, grim og knagende et eller andet sted i Tyskland, men på maleriet et den blevet smuk. På d
en uordentlige måde. Fordi Mie Olises voldsomme penselstrøg, skyggerne og farverne giver nyt liv til den gamle udtjente karrusel, så den nu ligner en gigantisk edderkop og på én gang er lækker og væmmelig.

Det forladte har fået en ny chance. Det døde har fået liv. Og for sådan én som mig, der hader kulørte lamper og cirkus er det helt skønt at se, at den larmende, blinkende, pulserende forlystelsespark har et andet og bedre liv - nemlig når den forlades, for tænk... den forfaldne version er faktisk smukkere. I hvert tilfælde i Mie Olises udgave.

4. Kumi Machidas "Relation" er et af
de malerier jeg bare knus-elsker. Det er så lækkert. Så enkelt og rent i både farve og form. Så kompromisløst gennemført i sit håndværk og sine detaljer. Samtidig er det dragende med dets anonyme, udtryksløse runde gummibarn med sære gevækster, der ikke kun holder mor i hånden men er ét med mors hånd.

Et foruroligende og mystisk univers der er så lækkert, at jeg har lyst til at tage barnet i den anden hånd i træde ind i maleriet. Mums...

5. Uuuhhh - kan du huske, hvordan det var at stå i rigtig slikbutik som barn med 3,50 kr i hånden: 1 af dem og 1 af dem og to af dem og tilsidst var der kun 25 ører tilbage...?

Hvem skal jeg vælge? Kasper Bonnén, Lars Christensen, Ida Kvetny, Trine Boesen, Christina Malbek, Fie Norsker, Jonas Hvis Søndergaard, Alexander Tovborg, Kirstina Vaaben, Mette Winckelmann...?

Jeg vælger dette unavngivne værk af Ferdinand Ahm Kragh (selvom det ret beset er en tegning), fordi det er et godt eksempel på de helt fantastiske værker, han laver. Skarpe og sprøde, detaljerede og pertentlige myriader af lige linier, der af og til brydes og bliver skæve, slår et slag eller bliver forstyrret af grumsede "fejl" og opløsninger. En æstetisk fest.

Ligesom i livet kan jeg bedst lide skævhederne, men de var ikke skævheder, hvis ikke retlinetheden var der. I skævhederne sker det skønne... nye muligheder opstår, og livet træder klart frem og lader mig se det med et klarere blik... hvad er godt, og hvad er skidt...hvad skal jeg holde fast på, og hvad skal jeg se at få ændret på.

Værsgo´... det var 5 af mine personlige yndlingsmalerier med personlige kommentarer. Du er meget velkommen til at kommentere, undre dig, stille spørgsmål, tilføje dine yndlingsmalerier, eller hvad der nu falder dig ind.

;-)
Birgitte

3 kommentarer:

  1. et hurtigt spørgsmål..
    dexter dalwood eller gregor hildebrandt ??

    SvarSlet
  2. Vil du have mig til at vælge???
    Det er jo næsten som vælge mellem leverpostej og sjippetov...
    Det hurtige svar: Dexter Dalwood ;-)

    SvarSlet
  3. Det dér af Kumi Machida er jeg ret vild med. Minder mig om Moebius, den fantastiske franske tegneseriemager, der nogle gange optræder under sit borgerlige navn, Jean Giraud ... men når han er Moebius, dyrker han gerne sine sære syner med knivskarpt præcise og rene streger, der godt kan minde lidt om det dér. Kendte slet ikke Kumi Machida, så det er jo en herlig lille opdagelse at gøre.

    SvarSlet