torsdag den 28. januar 2010

Ferniseringsfredag 29/1-10














Denne fredag er en af de helt store ferniseringsfredage! Hvis du er glad for kunst, så SKAL du simpelthen tage afsted i morgen!

Du behøver egentlig kun at parkere én gang, og det er foran Ny Carlsberg vej 68. Her ligger 4 rigtig gode gallerier på ræd og række, og alle 4 har fernisering i morgen. Det er altså her, det sner!

1. Det kunstnerstyrede galleri IMO viser Ursula Nistrups On the Moods of Sound over the Bosphoros Strait, Istanbul, Turkey.

2. Kunstakademiets BKS Garage viser gruppeudstilling med Hilda Ekeroth, Julie Ekström, Martin J. Nieæsen, Iris Smeds og Sara-Vide Ericson.

3. Nils Stærk viser Torbjørn Rødlands udstilling Dearest Kitty.

4. Og Fremfor alt udstiller Jeppe Hein hos Nicolai Wallner under titlen Milieu Social!!

Nøjjj det bliver godt! Alle 4 steder åbner kl. 17.


Hvis du nu er blevet inspireret og gerne vil se mere kunst, så vil jeg anbefale at køre til Gallery Poulsen på Frederiksholmskanal. Her kan du både se soloudstillingen Stating the Obvious af Claus Handgaard og Poulsen on Paper en gruppeudstilling med papirværker med mere end 20 danske og internationale kunstnere.

Men men men... jeg skal rejse i morgen tidlig. På ferie med min familie. Og jeg glæder mig. Men jeg er også ærgerlig over, at det netop falder sammen med så god en fernisfredag. Så jeg håber, at du tager ud og ser det hele for mig, at du skriver en kommentar om din oplevelse her på bloggen, så jeg kan være lidt med på sidelinien. Og så kører alle udstillingerne heldigvis lang tid nok til, at jeg kan se det hele, når jeg kommer hjem igen. Men der bliver altså stille her på bloggen i en uges tid, så du må orientere dig om næste uges ferniseringer evt. via www.kopenhagen.dk

Og se så at kom afsted i morgen!

Birgitte ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar