lørdag den 6. marts 2010

Mine 3 særlige ferniseringsoplevelser 5/2

I denne uge kårer jeg vinderne af de tre kategorier:

1. Den mest kunst-nørdede udstilling
2. Den bedste ide og mest respektfulde tilgang til dansk maleri
3. Den dejligt befriende og mest sprudlende udstilling

1. I kategorien Den mest kunst-nørdede udstilling vinder Larm stort. Det findes ikke ret meget mere kunst-nørdet. Udstillingen taler til et indviet publikum af kunstkendere, der kan se bag om værkerne og finde kunsthistoriske referencer og kritiske samfundskommentarer og finde det interessant. Det er ikke letfordøjelig kunst. Mange vil få deres kunstbegreb sat på en prøve. Det er i hvert tilfælde helt sikkert, at min it-bror vil ryste på hovedet og tænke sit, min matematikker-far vil mene, at enhver nu kan se, at samtidskunst er en farce, og min mand vil smutte ned på Mash og vente på, at jeg bliver færdig med det der kunst.

At Larm med denne udstilling udfordrer og rusker op i den pæne ferniseringsgæst, og vælger at vise skæve værker til skæve kunstsamlere har jeg fuld af respekt for. Men om værkerne hver især har format nok, er jeg ikke helt overbevist om.

Jeg synes, du skal tage ind og se udstillingen. Og hvis du ikke er kunst-nørd med hang til konceptuelle snørklerier, vil jeg anbefale dig at henvende dig til Louise eller Lars, der står bag galleriet, og bede om en rundtur. De vil kunne hjælpe dig på vej, løfte for sløret og guide dig igennem værker som Khaled Barakehs dørhåndtag monteret på væg for 17.500 kr. - du vil med garanti få en anderledes kunstoplevelse.

2. Vinderen af titlen Den bedste idé og mest respektfulde tilgang til dansk samtidsmaleri er David Risley Gallery. David Risley er ny på den danske galleriscene, og han er faktisk rigtig god til det. At være ny altså. På trods af at han er alt andet end ny på galleriscenen i London, er han kommet til Danmark med ydmyghed, respektfuldhed og nysgerrighed overfor dansk kunst og overfor sin rolle som gallerist i Danmark.

Hans behagelige nedtonede og under-
spillede facon giver pote. Også denne gang hvor 9 danske kunstnere viser malerier, der sprudler og ikke er spor nedtonede. Det giver en sjov synergieffekt, når Peter Lands anmasende univers eller Mette Winckelmans tætte grafiske værker præsenteres på Risleys stilfærdige måde.

Det er en fin idé at overlade roret til kunstnerne og lade kunstnere invitere andre kunstnere og på den måde skabe en udstilling af danske samtidsmalerier. Og resultatet er GODT. Der vises mange rigtig gode værker, som jeg klart vil anbefale dig at tage ind og se.

Det eneste, jeg ikke er imponeret over, er lokalerne. At finde et midlertidigt lokale for at kunne vise de 9 kunstneres malerier er en udmærket måde at løse et akut problem på, men både de midlertidige og de faste lokaler er små (for små) til at vise de store malerier ordentligt. Her virker synergien mellem nedtonethed og store sprudlende malerier ikke så godt. Der er simplethen ikke space nok. Anyway... thumbs up for David Risley og hans Dear... udstilling!

3. Den dejligt befriende og mest sprudlende udstilling går til Kuppet hos Hans Alf. Dejlig energi, jazzet atmosfære og gang i kunsten. Mangfoldigheden er overvældende. Kunsten er i live og ikke tynget af den krisestemning, der ellers hærger i denne tid. Befriende! Se selv her et lille udpluk af de udstillede værker ...


2 kommentarer:

  1. hvordan har du det med de meget stille og næsten hviskende malerier af _ Jessica Breitholtz Björk??

    SvarSlet
  2. Hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg ikke nogen kommentar. De druknede i vrimlen for mig... de hviskede åbenbart så meget, at jeg ikke hæftede mig særligt ved dem. Ferniseringsrunder er overblik ikke fordybelse i enkeltværker... og det har altså været på bekostning af Jessicas værker. Jeg vil lægge særligt mærke til dem næste gang.

    SvarSlet