Olafur Eliasson... lamper eller lyskunst?

Olafur Eliasson kan noget helt unikt med lys!

Ingen tvivl om det.

Det er naturligvis derfor, han er blevet bedt om at lave belysning til Frederik og Marys trappe på Amalienborg.

Jeg har ikke været på Amalienborg og set hans lamper i virkeligheden. Måske gemmer de på en hemmelighed. Måske filtrerer de lyset helt fantastisk. Måske er der en eller anden form for bevægelse, der reflekterer lyset på skiftende måder, så lyset og farverne leger i trapperummet. Det håber jeg. For det er jo dét Eliasson er så god til.

Det er bare det, at på de fotos jeg har set af hans lamper til Amalienborg, ligner det umiskendelig bare lamper (se tidligere blog-indlæg). Ret skal være ret... det er nogen flotte lamper, men der findes meget skønt lampedesign. Har han virkelig bare lavet lamper, eller har han holdt fast i de lysreflektioner og lyslege han er så eminent til?

Se bare denne lille filmstump af hans Round Rainbow. (tip: skru lidt op for lyden. Musikken og lyset leger så fint sammen)

Eller hvad med denne Limpo Lamp for Petur (tip: Skru ned for lyden igen ;-) og hør her hvad han selv fortæller om sine lysværker: skyggeleg, farvereflektioner og aktivitet.

Hvis du heller ikke har haft adgang til værkerne i de kongelige gemakker (endnu), kan du i stedet opleve et af Eliassons værker på Statens Museum. Her bidrager han nemlig med et værk til udstillingen Rethink. Værket hedder Your Watercolour Machine, og hvis du ikke allerede har set det, vil jeg klart anbefale dig at gøre det. Udstillingen kører frem til d. 5. april. (Se tidligere blog-indlæg om udstillingen her)

Anyway... Olafur Eliasson er genial. Jeg håber sørme, at hans lamper på Amalienborg ikke bare er lamper, men at de er tro mod hans helt særlige og fantastiske lyssprog.

Læs her hvad (altid mavesure) Michael Jeppesen skriver om kunsten på Amalienborg i Information. Denne gang har han i det mindste ret i kritikken af de enkelte værker, synes jeg.